
Vero
Jeg er ejer af Magdalina, i daglig tale “Magda” (udtalet “Mauda”), som jeg adopterede fra Dyrenes Beskyttelses internat på Fyn i 2016, da hun endnu var et bette kræ. Hun valgte mig ved meget målrettet at springe på mig og forsøge at die på min frakkeknap.
Oprindeligt var Magda både inde- og udekat, men idet hun mistrivedes frygteligt i udelivet, er hun nu en selvsikker og tryg indekat.
Jeg har oprettet denne profil, idet Magda desværre er blevet diagnosticeret med CKD, og jeg ønsker at lære så meget som muligt, så jeg kan give hende de bedste muligheder overhovedet for at kunne leve et langt og lykkeligt katteliv.