
Enki
Når jeg ikke er kattegal:
Jamen det er jeg altid! Faktisk er kattegale.dk den side jeg besøger mest på nettet Dog er kategorien “mindetråde” altid lukket. Ikke fordi jeg ikke gerne vil dele disse ting med jer, men fordi jeg har utroligt svært ved at læse om jeres tab og tuder som pisket, når jeg gør.
Ellers, jamen så er jeg førtidspensionist med et rigtig dårlig helbred, lig med masser af hjemmedage, ergo masser af tid til… tada… Kattegale.
De katte jeg har boet sammen med i mit voksenliv, er først Hannibal, ham boede jeg sammen med i 11 år (1992-2002), han blev 13 år. Dernæst Emilius Milling i syv år (2003-2011), han blev kun 7 år. Emina Augusta i 10 år (fra d. 04.08.11-06.08.21), hun blev 12 år og Jolene i små fire måneder i 2016. Sidst men absolut ikke mindst, Alvin som jeg boede sammen med i næsten 8 år (fra d. 06.06.16-07.05.24), han ville havde blevet 14 i juni. Nu lever jeg desværre uden kat, da jeg ikke længere har råd til at have kat.
Alvin, Hannibal, Emina og Emilius
Jeg har altid boet sammen med katte, som barn fik jeg 13 år med Pjevs (han blev 14 år, så han var i familien før mig) der efter 1½ år med Rosaline, kaldt Rosa, og til sidst 1 år med Karl Max d. 11, kaldt Max. Der har været pauser mellem mine katte, fordi det ofte tager mig et stykke tid med sorg, før jeg er parat til at få en ny kat. Efter Karl Max d. 11, havde jeg en venindes kat boede i et halvt års tid, fordi hun var nød til at flytte flere gange inden for det halve år. Så for at give katten mest mulig ro, boede han hos mig indtil hun fik en fast bopæl igen.