1 år efter

Det startede med en lille, bange og meget beskidt hittemis i januar 2011 :hjerte:
(dårlige mobilbilleder)

…som måtte lokkes til kontakt

Og nu er det endt med en velcrokat, der ikke er til at ryste af. Og “katsk” bliver hun også bedre og bedre til at tale. I dag puttede hun tæt for første gang - med min ældstemis, Freja :hjerte:

Jeg endte med et sovende ben under dynen, for forstyrre idyllen vil man da ikke :wehuu: Heldigvis var kameraet for en gangs skyld inden for rækkevidde :slight_smile:

Skønt syn og en velfortjent belønning for din tålmodighed :smiley:

Dejlige billeder, især når man har hørt historien bag :hjerte:

Det er skøn læsning og dejlige billeder :slight_smile:

Sikke nogle dejlige billeder :wehuu:
Hvor er det skønt at se det års udvikling :inlove:

Det er jo ren idyl :wehuu::wehuu::wehuu::wehuu:

Skønt med sådan en opdatering - og hvor var det da bare heldigt at Hedvig netop valgte at søge ly på din arbejdsplads i sin tid :thumbup:

Nogle mis er så heldige…Hedvig er en af dem

Hvor er det dejligt at hvad tålmoddighed kan bringe med sig :smiley:

Dejlig opdatering :slight_smile:

Hvor er det en dejlig historie om den lille beskidte,og bange hittemis, der rummer den dejligste kat. Hun er en smuk missepige. :hjerte:
Og det øjeblik, hvor de første gang putter sammen - det er simpelthen ubetaleligt. Jeg fik en lille tåre i øjet af at læse om det. :slight_smile:

Tak for de dejlige billeder…og historien bag :hjerte:

:wehuu:

Tusind tak skal I have :slight_smile:

Som jeg har set Finn Frode skrive om Snehvide i en anden tråd :

Når hun har fundet sådan en stor plads i mit hjerte, er det jo også fordi, hun ser så “ganske almindelig” ud, men har vist sig at rumme så meget.
…sådan har jeg det også med Hedvig :hjerte: Køn er hun altså ikke :ups: Hun er i forvejen lille og rund, men er nu blevet så tyk, at hun mest ligner en kartoffel med ben og hale :tihi:, så hun går under navne som Fedtbollen, Fedvig og Pølsen. Men hold da op, hvor er hun en charmetrold :wehuu:Både når hun leger på sin egen lalleglade facon, når hun er kælen, og når hun tigger mad som en fugleunge. Hun er typen, der altid gør opmærksom på sin ankomst med et “Drrrrrr”. Samme lyd udbryder hun hver gang hun ser Nimbus. Han er bare hendes store helt :love2: Og hun spinder højlydt - nogle gange med stemme på - bare man rører hende med en finger.

Løftes vil hun helst ikke, og det med at klippe kløer har jeg ikke forsøgt endnu, men det skal der arbejdes med, for hun har syle, der hænger i.

Hun har, særligt i starten, haft mange små sammenstød med de andre katte. Helt tydeligt fordi hun ikke altid forstår, hvad det er, de vil, når de kommer tæt på :uha: Ligesom hun også nogle gange selv har svært ved at forstå de andres grænser. Jeg tror, hun er kommet for tidligt fra sin mor :gruble:Hun har i hvert fald et noget anderledes kattesprog, men hun har rykket sig meget og gør det fortsat :ok:Og de andre har heldigvis været meget overbærende med hendes særheder.

Hun er en kat, som har vist sig at være fuld af overraskelser og rumme utroligt meget godt :hjerte:

Hvor er hun skøn Katrine, og sikke hun har udviklet sig…dejlig historie.

Sikke en dejlig historie… man kommer så langt med tålmodighed, søde ord og kærlighed!!

Hvilken dejlig historie :slight_smile:

Ja, ja… jeg kan nu godt lide hendes aftegninger… og en kat der har Nimbus som helt, må bestemt også være en meget klog lille kat…
Dejligt med opdatering - og at det er lykkedes så godt…

Nej, hvor er hun fin! :slight_smile:

Lidt tålmodighed, forståelse og kærlighed var alt, hvad hun trængte til. Smukt. :slight_smile:

Tak for en dejlig opdatering:), og for at du gav hende et hjem, med overflod af kærlighed og god mad :wehuu:.