12 uger gammel killing nægter at spise tørfoder

det er vigtigt at skelne melle dåsemad og så vådt der skal tygges (råt eller tilberedt) lever man et helt liv kun af blød mad uden mulighed for at fange fx mus til at "børste tænder med- så går det nok galt ja.

Meget enig, også kun tårkost uden mulighed for råt kød kan være dårligt for det er jo logisk tænkning at de nok har en masse opbygning af klæg masse efter tørkosten meget lig når vi spiser kiks og lign :slight_smile:

Al overdrivelse er dårligt, hvad enten vi taler dyr eller mennesker. Olivenolie er nu anerkendt for at indeholde hvad man kalder sunde fedtstoffer for kroppen kan ikke leve helt uden fedt men self hvis man overdriver sit indtag så er det sandsynligt at det gode bliver dårligt. Samme med alkohol,. Min mor fik anbefalet at drikke et lille glas rødvin om dagen efter hun havde haft en blodprop i hjernen og andre studier peger på at alkohol i små mængder kan meget vel være sundt, det samme med kaffe . Men hvis man så tror at to kander kaffe eller en flaske vin eller to om dagen så vil være meget sundt så går man galt i byen :wink:

Det tvivler jeg nu på, de har i større mængder. Katte tygger ikke almindeligt tørfoder. De knækker det måske en gang, men så bliver det slugt. Har man nogensinde haft en kat, der er slem til at overæde tørfoder, kan man tydeligt se, det er hele bidder, der kommer op igen, når de har forspist sig :slight_smile:

Jeg har nu jævnligt observeret sådan nogle “tørfoder-belægninger” på tænderne af mine drenge når de har spist. Måske er de bare gode til at tygge deres mad, så det er derfor de får problemer, men jeg har bare valgt at de får en “tandbørste” i form af råt eller tørret kød hver eller hver anden dag. - og de får selvfølgelig også en stor del af deres foder i form af dåsemad med ekstra vand i disse dage med hedebølge…

Ingrid næste gang jeg kommer ud til mine dyrlæger vil jeg forhøre mig om jeg må få scannet nogle af de billeder de har, hvor der MEGET tydeligt ligger dokumentation for hvor meget klæget tørfoder som ligger mellem tand og tandkød. Nogle katte tygger altså tørfoder …Især det tørfoder hvor størrelsen på bidderne er ret store. Jeg fodrer feks. RC british shorthair, som er nogle ret store stykker, og min Gabby tygger og tygger på hendes tørfoder - Pretty gør som du beskriver, knækker det et par gange og synker det…Heldigvis spiser mine kræ ikke ret meget tørfoder, og endnu mere heldigt er det at de alle er glade for rå kyllingevinger, som fungerer som tandbørste her i huset :slight_smile:

Det var derfor, jeg skrev almindeligt tørfoder. Når mine ind imellem får nogle af de store bidder - som sjovt nok ofte hedder noget med oral care - så tygger de også mere i dem. Men uden at det selvfølgelig er noget, jeg kan dokumentere, så vil jeg tro, at vådfoder sætter sig mere på tænderne end helt almindeligt størrelse tørfoder.

Vådfoder er jo tilsat utrolig meget vand/væske, og det gør vel at det ikke klæger på samme måde som tørfoder…Mine dyrlæger vover jo den påstand at mange af de problemer der findes på kattes tænder/tandkød kan føres tilbage på ensidig fodring med tørfoder. Klart man skal være varsom med udokumenterede påstande, men man kommer vel ikke galt afsted med at påstå at kattens tænder ikke fra naturens hånd er skabt til at spise tørfoder - Katte skal ikke tygge deres mad, deres tænder skal rive/flå maden.

Det er jeg selvfølgelig enig i. Men i den sammenhæng er vådfoder jo lige så unaturligt som tørfoder. Det har den fordel, at der er væske i, men for tænderne kan jeg ikke tro, det er særlig meget bedre. Det giver dem slet ikke noget at arbejde med. Om det så også sætter sig på tænderne, ved jeg som sagt ikke (mine dyrlæger mener, det gør), men hvis man kan sammenligne med mennesker, når det gælder tørfoder, må man også kunne når det gælder vådt. Og vores “vådfoder” kan godt sætte sig :slight_smile:

Enig :slight_smile: …Katte er jo heller ikke ‘skabt’ til vådmad, men af to ‘onder’ så vil jeg til enhver tid vælge at fodre med vådmad contra tørfoder. Og mit valg træffer jeg ud fra at det er SÅ vigtigt at katte får væske nok. Rigtig mange katte går rundt og er mere eller mindre dehydreret. Vi ved jo at katte er elendige til at drikke væske nok - Igen et levn fra deres oprindelse, hvor katte/rovdyr fik/får deres væskebehov dækket via deres byttedyr.

Dehydreret ligefrem? Hvad begrunder du det med? For så tror jeg altså det kan blive nødvendigt at sende dyrlægen på besøg her, for mine lever primært af tørkost, og jeg kan selv med den bedste vilje ikke få øje på nogen, der viser tegn på dehydrering, selv i dag i varmen… Det er ikke fordi jeg ikke har hørt påstanden før, men jeg tror stadig den er overdrevet og jeg mangler noget dokumentation for at rigtigt mange katte går rundt og ligefrem er dehydrerede…
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;1190763]Dehydreret ligefrem? Hvad begrunder du det med? For så tror jeg altså det kan blive nødvendigt at sende dyrlægen på besøg her, for mine lever primært af tørkost, og jeg kan selv med den bedste vilje ikke få øje på nogen, der viser tegn på dehydrering, selv i dag i varmen… Det er ikke fordi jeg ikke har hørt påstanden før, men jeg tror stadig den er overdrevet og jeg mangler noget dokumentation for at rigtigt mange katte går rundt og ligefrem er dehydrerede…
VH
Susanne[/QUOTE]

Susanne jeg medgiver at det er udokumenteret påstand jeg fremturer med her. Dog har jeg hørt indtil flere dyrlæger ‘påstå’ at de ofte ser dehydrede katte i deres praksis. Jeg husker jeg for nogen tid siden stødte på en artikel ( og jeg husker selvfølgelig ikke hvor ) denne artikel beskrev hvor meget væske en kat skulle indtage for at være dækket 100% ind …Jeg husker ikke hvor meget, jeg husker bare jeg undrede mig over, at det virkede som voldsom meget …Er det en artikel du kender til, og ved du hvor meget væske en kat helst skal indtage i døgnet ?

Ikke på stående fod, men lad mig se hvad jeg kan grave frem i løbet af aftenen.
Jeg ser også nu og da dehydrerede katte, men så er det fordi der er andet og mere i vejen med dem - jeg tror altså aldrig jeg har mødt en kat, der frivilligt dehydrerer :slight_smile:
VH
Susanne
Og et ps: til gengæld kom jeg til at tænke på denne artikel om vi andres behov for vand, og selv om kat og menneske på ingen måde er det samme, så er den alligevel tankevækkende: Forsker: Mennesker er altså ikke ligesom kameler

Dr. Mark Peterson har en fin artikel om det, der husker at tage højde for at det i høj grad afhænger af foder, størrelse, aktivitetsniveau, helbredstilstand osv. : Animal Endocrine Clinic: Daily Water Requirements and Needs for Cats Meget hurtigt anslået er ca. 60 ml. pr kg. legemesvægt et normalt vandindtag, MEN hos katte der fodres med vådkost og evt. får lov at snuppe en fugl i ny og næ kommer behovet ganske langt ned grænsende til “nærmest ingenting”. En almindelig gennemsnitskat på 3-4 kg. ender altså på blot 2-2,5 dl væske om dagen hvis den er på ren tørkost. Det passer meget godt med hvad mine drenge drikker dagligt - de går jo separat og har egen vandskål, som skiftes dagligt, så de er relativt lette at holde øje med.
VH
Susanne

Måske du tænker på den dehydrering, som nogle dyrlæger mener finder sted gradvis Alice? Marianne fra www.hundeopskriften.dk kan forsyne dig med dokumentationen

Tak Helle :slight_smile: …Desværre får jeg ‘Fejl 404’ når jeg klikker på artiklerne

Send hende en mail eller ring - hun LEVER Barf :smiley: Jeg er sikker på hun har det liggende et sted

Jeg ville elske at have katte som kun ville spise vådfoder og se det som en positiv ting. De påstande om at vådfoder er dårligere for deres tænder stiller jeg mig meget kritisk over for. Jeg har en kat som har døjet med tandkødsbetændelse da hun var lille og hendes tandkødsproblemer er praktisk taget væk, efter vi gik over til at fodre med mere råt og vådt. Hvis man bruger vådfoder af god kvalitet, f.eks. Applaws, så tror jeg bestemt ikke, at det er værrer for kattens tænder end tørfoder, tværtimod.

Jeg er altså ret sikker på at det hos kat forholder sig lige som hos mennesket, nemlig at tændernes tilstand i høj grad afspejler de enzymer der er i spyttet - eller mangler! Selv hos mennesker der lever af den samme kost vil man kunne se påfaldende forskelle i tændernes sundhed alene pga. spyttets sammensætning. Tænder og tandkød er ikke bare et sort/hvidt spørgsmål om tørkost vs. vådkost, selv om der gøres nogle ihærdige forsøg her og der på at få det forenklet ad den vej.
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;1191394]Jeg er altså ret sikker på at det hos kat forholder sig lige som hos mennesket, nemlig at tændernes tilstand i høj grad afspejler de enzymer der er i spyttet - eller mangler! Selv hos mennesker der lever af den samme kost vil man kunne se påfaldende forskelle i tændernes sundhed alene pga. spyttets sammensætning. Tænder og tandkød er ikke bare et sort/hvidt spørgsmål om tørkost vs. vådkost, selv om der gøres nogle ihærdige forsøg her og der på at få det forenklet ad den vej.
VH
Susanne[/QUOTE]
Det kan du have ret i, men det betyder ikke nødvendigvis, at en kat som lever på et godt vådfoder har dårligere tænder end en kat som lever kun på tørfoder :slight_smile:

Nej, det håber jeg da heller ikke nogen får ud af det :slight_smile: Tændernes tilstand drejer sig næppe primært om foder :slight_smile:
VH
Susanne