Så må jeg vidst gå til bekendelse 
Så sent som for 2 timer siden flyttede husets sidste beboer ind 
Vivi Fletchers “Deep In My Heart” stjal MIT hjerte noget så grusomt. Men lad mig starte fra begyndelsen…
Cheops flyttede ind for at give minhjnnnnbbbbbbbbbbbbbbbbbbbb (kærlig hilsen Depsy) dejlige Willow en legekammerat. Willow har ændret sig drastisk siden da. Leger ikke så meget med mig, og er generelt meget tilbageholdende. Han bruger en del tid på at skælde ud og være frustreret, for Cheops vil ham bare SÅ gerne. Willow gider ham mest til at putte med og vaske. Han leger ikke rigtigt, jo et par ture igennem huset om dagen, men ud over det så keder Cheops sig vanvittigt meget.
Cheops begyndte at udvise klassisk adfærd som ses hos hundehvalpe når de keder sig og er understimulerede. Han jagtede sin egen hale meget, og begyndte at være smådestruktiv - kort sagt - han røvkedede sig! :græde:
Til sidst sad jeg med 2 ekstremt frustrerede katte, og det gjorde MIG rigtig ked af det. Jeg har gået og tænkt en del over hvad jeg kunne gøre ved det, men fandt ikke nogen løsning. :øhmm:
I mandags mener jeg det var - var jeg hjemme hos min mor og sad og talte med hende om vores katte og sagde alle mine bekymringer. Jeg sagde så også til hende at da jeg havde talt med vivi for sjov på facebook havde hun udtalt at det lød som om Cheops kedede sig og manglede en ven.
Det vidste jeg jo godt, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Min mor var tavs længe. Så sagde hun “Jamen…hvornår har vivi et kuld til salg igen?”
Jeg gloede lidt på hende ikke helt sikker på hvor hun ville hen med det (ja jeg er sgu lidt langsom en gang i mellem :fløjte:) og så sagde jeg at hun havde et kuld til salg lige nu faktisk, og at hun havde sagt at det var det sødeste hun havde lavet indtil videre. 
…tavshed…
“Jamen så synes jeg du skal ringe til hende og høre om vi kan lave en betalingsaftale, for så får du en killing i julegave” - tror i lige at min underkæbe havnede på gulvet? 
Tingene gik slag i slag derfra og selv samme aften var jeg ude og besøge Vivi (der ligger billeder fra besøget under galleriet), og Deep In My Heart slog fødderne væk under mig i løbet af 5 minutter.
Jeg lagde mig på maven på gulvet og lille Deepsy lagde sig i mine arme og slikkede mine hænder - resten af aftenen var jeg besat af et styks killing der hele tiden kravlede på mig og da trætheden meldte sig faldt han i søvn mellem mine ben og med hovedet på min fod -love
Jeg var mildest talt solgt 
Kl. 11 idag flyttede fisen så ind. Willow var SÅ ligeglad og har overhoved ikke reageret på ham. Cheops derimod synes han er en farlig fætter og har knurret og hvæst af ham, men dybt tror jeg ikke det stikker for Cheops render i måsen på ham hele tiden - han er jo liiiiiidt spændende alligevel! :klapper:
Cheops render og dapper ud efter ham med poterne og gør anslag til at lege, men samtidig knurre han vildt så Deepsy ved ikke helt hvad han skal stille op og bliver utryg.
De har alle 3 spist af samme vådfoderskål for nogle minutter siden og i skrivende stund ligger Deepsy i nakken på mig og sover imens jeg skriver. GUD hvor er han dejlig. Han voldspinder hele tiden og er verdens største kælerøv
Jeg er helt overbevist om at det her er det bedste der kunne ske. Sikke en julegave! Jeg glæder mig til at han falder til og til at Cheops kommer over sin utryghed. Jeg er helt sikker på at de bliver bedste venner. og så har onkel-Willow 2 små herlige drenge han kan putte med og vaske ører på 
Min lille dejlige familie 
