2 voksne birmapiger

Isadora og Juliane er et par dejlige birmapiger, som deres familie desværre ikke har mulighed for at beholde mere. De er knap 8 år gamle og hhv. blåtabbymasket og chokoladetabbymasket. De er vokset op sammen og de SKAL følges ad ud i nyt hjem og blive sammen fremover. De er nyvaccinerede medio maj 2016. De er selvfølgelig neutraliserede. De er vante til en lille dreng på 3 år og har været indekatte. De er velplejede og har tydeligt været i gode hænder hele livet. Stamtavler og vaccinationsattester medfølger selvfølgelig.
Pris? Af princip skal levende dyr ikke være gratis, så de skal koste kr. 800,- sammen. Vi skal ikke bruge pengene, så det bliver i form af en donation til enten Hittekat eller Min Ven Katten i Hobro, når der skal “betales” for dem.
Her er billeder af Isadora, den blåtabby - Juliane havde ikke lyst til at være med på foto shoot endnu.
Ønskehjemmet er et sted hos voksne mennesker, der kan blive et hjem for resten af livet. Dvs. hvor man har de børn man skal have, så der ikke pludselig dukker allergiske spædbørn op eller man alligevel ikke længere kan være kærester, så man må flytte til hvert sit sted hvor husdyr er forbudt - kattenes interesse kommer selvfølgelig først her. De er ikke vante til andre katte end dem selv, så det vil klart være lettest for dem at flytte til nyt hjem, hvor der ikke er andre katte eller man har erfaring med sammenførsel af voksne katte.

Henv. Susanne på [email protected]

Nogle gange sker der heldigvis også gode ting, selv når katte kommer lidt i klemme :slight_smile: På tirsdag får begge bimsedamerne ordnet tænder på Bygholm Dyrehospital på gammel ejers regning, da de gerne vil sende dem afsted :slight_smile: Og allerede på onsdag er der en ny, dejlig familie klar - Julianes søster Julia Roberts familie vil gerne have dem og vi håber det lige så stille udvikler sig til en lykkelig slutning.
VH
Susanne

Nej, hvor dejligt :smiley:
Jeg håber, at de to damer får det rigtig godt i deres nye hjem :hjerte: