4 katte sammen?

Hej alle sammen!
Jeg er ret ny her, men fandt siden i forbindelse med et spørgsmål, som jeg bare ikke kunne finde konkret svar på.
Jeg har en 7’årig hankat, Ringo Starr, han er kastreret. Han blev født hos os, men flyttede ud til min storesøster da han var 12 uger. Min søster rejste meget rundt, efter han var blevet ca. 3 år, så han er flyttet meget rundt og har ikke rigtig haft ro. Det endte med, at hans tredje hjem heller ikke kunne have ham, de fandt ham krævende og besværlig. Min mor og jeg fik ondt af ham, og synes ikke at det var et værdigt liv for noget væsen. Derfor hentede vi ham, han var dengang 4 år gammel. Han kom ud til os, vi bor på landet, og han nød godt af den gode plads og haven. Efter et års tid anskaffede vi os en smuk Maine Coon hunkat, Raya, og på trods af at han ikke var begejstret, så fandt han sig i hende.
Rayas liv blev dog ikke særlig langt. En kold efterårs morgen fandt jeg hende midt ude på vejen, da jeg var på vej hjem. Hun var kun 10 meter fra vores hus.
Et halvt år efter fik en af vores bekendte killinger, og vi fik en lille hunkilling derfra, hun fik navnet Kala.
Kala og Ringo fik samme forhold som Raya og Ringo havde, lidt venligere måske.
Kala fik så killinger da hun var lidt over et år, her for 7 uger siden. 3 små hankatte, en sort, en grå og en rød.
Ringo Starr er ikke særlig glad for dem, han synes de er ret så irriterende.
Mit spørgsmål er: Kan vi tillade os at beholde 1-2 killinger, af hensyn til Ringo? Vi er blevet meget glade for dem, og planlægger at neutralisere både mor og dem/den vi beholder. Har Ringo Starr sværre ved at acceptere små hankatte el. kastrater end hunkatte?
Det skal siges at pladsen ikke er et problem.

Kh
Frederikke

Ja… Hold øje med hvilke killinger Ringo bedst kan lide og vælg ud fra det… Ofte synes jeg at det er nemmere for alle ens katte at elske dem de selv har opdraget på…

Og så skulle I i øvrigt overveje også at neutralisere, vaccinere og mærke den, I ikke beholder, og så tage det for killingen, som det koster at få det gjort. På den måde kan I sikre jer, at det ikke bliver en hankat fra jer, der kommer til at bidrage med 50 uønskede killinger rundt omkring :slight_smile:

Men held og lykke med dem alle sammen. Jeg håber, det ender med, at de kan finde ud af det med hinanden, i hvert fald de fire af dem.

Det burde ikke være et problem med killingerne, især hvis I beholder to der så kan hærge hinanden i stedet for Ringo, og så længe han har mulighed for at trække sig op, hvor de måske ikke kan komme. At få dem neutraliseret hurtigt vil afhjælpe endnu mere. Moderen er jeg mere i tvivl om at han vil acceptere dog :smiley:

Jeg ville enten beholde en og så lade de to andre følges ad, eller dem alle tre - især når I har pladsen.
Hvis I kun sender en ud, vil den savne sine søskende.

Hejsa Frederikke. Albummet med jeres dejlige katte har jeg jo allerede kigget i, så jeg vil bare sige velkommen til Kattegale. Håber, du bliver glad for at være her. :slight_smile:

Det sker desværre 200 gange om dagen ifølge Falcks opgørelse. Men det kan undgås med lidt indhegning - find evt. inspiration [B]her[/B]. :slight_smile:

De fleste voksne katte synes at de der små terrorister er irriterende størrrelser der skulle sendes hen hvor peberet gror. Det plejer at hjælpe når de små bliver mere rolige( det varer så lidt inden de når den alder:))
Når de har hinanden at lege med og han har masser af plads til at få sin ro skulle det ikke være det store problem at beholde, hvis I stadig er lige begejstrede når de hærger i 3-4 måneders alderen:høhø:
Hvis en skal flytte alene, så vent med til han er mindst 16 uger, så er han meget mere selvstændig og klar til at kunne klare nye udfordringer.

Marina

Tusind tak for alle de hurtige og gode svar, det var dejligt at I havde tid og lyst til at læse mit spørgsmål. Vi har taget alle jeres råd og meninger med i vores overvejelser. :ok:

Hilsen Frederikke

Det går aldrig, - eller ikke uden omgivelsernes latterliggørelser. :tihi:

Men hvis det synes svært, så husk at det er omgivelserne, som i virkeligheden er dumme.

Herinde forstår vi, eller nogen gange forstår vi ikke.

Jeg forstår, i hvert fald. :wehuu: