Her kommer jeg om ved problematikken med fødderne ved at tage tykke sokker på når jeg går iseng. Heldigvis er jeg ret god til at holde korpus indenfor dynen, hvorimod min gemal har det med at miste dynen fatale steder. Således “mistede” han en tå den anden morgen (skrevet om andet steds herinde) OG han har flere gange fået rifter på bøfferne, men så kan han lære det, ja han kan, fnis
Munden er derimod langt svære at kontrollerer når man sover og det påståes jeg snorker (noget jeg vil påstå hårdnakket kvinder ALDRIG gør) og så er det man kan risikerer at få drøblen delt i to. Piercinger er også et ret kende fænomen på disse kanter. Den sidste rift var midt i panden og fordi Findus lige skulle “dutte” mig der og det ER uværeligt en kats kløer titter frem når den strækker pote og det var han jo nødt til for at kunne dutte mig.
Han er det sødeste og kærligste kat der findes og selvom det gjorde en smule ondt, så fik han blot en køsser retur og så vippede jeg ham af brystkassen, for han er en STOR MCO og større end de fleste så han bøjer min sternum når han vader på mig. Hans mor vejer omkring det halve så hende kan jeg holde ud at sove med på brystkassen…men ikke ham, så han plejer at ligge ved min side
oplær ham til redningskat 
Kan han bøje sternum, er han ideel til førstehjælp så skal han kun have lært at hoppe 
De kære misser… Hvor er mennesker egentligt tilpasningsdygtige :surrender1:
Tror jeg er villig til at bytte med min ene operasanger. Han er godt nok træls engang imellem. Moaaaar, jeg skal tisse, følg med mig på toilet, moaar kommm nuuuuu. Moaar jeg kan næsten ikke holde mig. OK jeg kommer. Moarr kassen er beskidt, rens den…NU…rens den, jeg skal jo også noget andet moaar…moar nu er den anden kasse også beskidt, rens den nuuuuuuuuuu.
Kan du holde ud at have EN kat som på den måde koster rundt med dig på alle tider af døgnet, så bytter jeg gerne - problemet er om Finn er med på den :høhø:
Ihh hvor er jeg dog taknemmelig for mine missere… De er slet slet ikke så slemme…
En normal aften hjemme hos os, ved sengetid…
Hunden tager min hovedpude, og ligger sig godt til rette derpå. Så jeg får lige en kant af puden
Katelin og Alley har fået den nye skønne ide, at når man ligger på hver sin side af mor, kan man lige nå hinanden med en pote og så kan man daske til hinanden. Kelly ligger nede mellem mine fødder, hvis ikke ovenpå dem. Ares ligger der sammen med hende… Bella er heldigvis så opdraget at hun for det meste sover inde på katteværelset i kradsetræet
Killingerne er lukke inde i stuen om natten, så jeg har en lille chance for at få sovet
Nå ja, og så står vi gerne op kl 4 ell. 430 hver dag, også i weekenden Så kattene når ikke at vække mig, men ligeså snart uret ringer, kommer de alle sammen og sætter/ligger sig på mit bryst og skal snakkes med
åh hvor jeg dog savner det… mine er desværre blevet forbudt adgang fra mit soveværelse pga mit helbred, men min mor har nu fornøjelsen af dem
Herhjemme er mine nu også ret gode tl at sove igennem hele natten… Dog er der som regl morgenvækning kl 7 ca… Hvor min Bimse sidder lige siden af hovedpuden, og kigger mig lige ind i ansigtet, og ligeså snart jeg siger en lyd eller vender mig, så er jeg jo vågen og klar til den store nusse tur med hende, mener hun …
Hvor sjovt ;o) Jeg kan lige forestille mig det. Min mand spørger ofte: “Altså, hvad F… ER det med de katte, har de ADHD eller hvad?”.
Om morgenen ved 6 tiden starter showet: De skater gerne i en gammel LIP-vådrumssystem-papkasse. Især Cleo elsker det. Hun starter fra den ene ende af huset i køkkenet, ind i stuen og lander i papkassen, som så skater hen over stuegulvet…“schwissssssssss” hvorefter kasse og kat stopper brat, katten ud og op i klatretræet. HELT op, springer ned derfra, lander på hvad som helst eller hvem som helst der befinder sig i sofaen, og så retur til køkkenet, og forfra.
Viggo stopper som regel op i køkkenet for at se, om der skulle være havnet noget nyt og spændende i madskålen siden sidst. Hvis der ikke er det, så lægger han sig på lur bag halvmuren i køkkenet, og springer frem og halvt op ad benet på os (Det er SÅ nederen i nattøj med bare lår) for så at vende om og spæne efter Cleo op i klatretræet.
Han springer så til gengæld til venstre, når hun springer til højre og tager den på ryglænene af de andre sofaer, hele vejen rundt i stuen (Er rigtig glad for at det var sofaer købt billigt gennem blå avis, for de er godt nok ikke særlig kønne længere), og så ud i køkkenet igen…OG naturligvis tjekke madskålene. Og NEJ Viggo, der er stadigvæk ikke kommet noget nyt i, du HAR spist to poser!
Lige nu ligger Cleo og langer ud efter mine tæer (hvad ER det med katte og tæer??) Og Viggo forsøger at hjælpe her ved tasterne. God weekend til alle katte og katteejere
Det der med et dagligt galopløb, det oplevede vi MEGET med vores første katte. Det gjorde det så man omtrent kunne stille uret efter dem. Indtil vi flyttede i hus (ig hvor de fik dobbelt så meget plads) - så var det meget mere sporadisk. (til gengæld sker der et eller andet oppe i knolden på en kat når den lige har lavet stort i bakken… om det er fordi de vil løbe væk fra hørmen eller hvad, ved jeg ikke, men løber, det gør de)
Ozzy og Stevie og til dels Delle har efterhånden fået en vane med lige at skulle pjatte rundt her ved 3-4 tiden. Jeg er spændt på om de vågner op til dåd snart. Lige nu sover alle andre end jeg )
oh hvor kan jeg nikke genkendende til folks hverdag herinde med deres katte. inden jeg fik Silke var tingene herhjemme faktisk stille og roligt, men efter Silke er kommet til foregår alt i fuld galop. Mijv som ellers førhen har været en stille rolig kat, har nu præsteret at ødelægge noget legetøj på snor, med en stofmus i enden. vækkeuret behøves ikke længere stilles, da Silke altid er klar til at stå op mellem 4-5 tiden.“Kom så mor, så er det op. jeg har lagt her længe nok” tror jeg hun tænker, imens hun prøver at kravle under dynen. og på trods for, at jeg virkelig har gjort mig umage for at der ikke skal være nogle huller at kravle ind i, lykkes det hende stadig hvergang.
jeg er hellere ikke i tvivl om, at Silke må lide af ADHD, vi mangler bare papirdne på det hehe. og stakkels Mijv har problemer nu efter operationen at følge med alt denne energi. hun har før i tiden søgt tilflugt oppe i vindueskarmen, hvor Silke DENGANG ikke kunne komme op. nu er Mijvs hale bare så sjovt når hun sidder der og vifter med den.
tøjstativet og også hammer skæg at kravle i." se mig, så hvor højt jeg kan komme op. er jeg ikke dygtig, " tænker hun igen. og sofaen er bare det bedste kradsetræ der findes. På den kan man spurte op og ned, frem og tilbage på den, og mor kan ikke fange mig.
Mijv er værre dronning. hun spiser kun det hun ønsker. hun kan stå og jamre sig foran skabet til foderet, også selvom skålen er helt fyldt op med foder i forvejen. Eneste der pt. dur, er det man bliver fed af: killingefoder selvfølgelig. Hun elsker dog aspares. Mums tænker hun.
Men der er også de dejlige øjeblikke, hvor de bare ligger sig helt tæt op af hinanden, Når de ligger i fodenden af min seng og sover tæt sammen eller Silke ligger og dier. Så skal man knap rører dem, så begynder begge to at spinde højlydt. DET er hverdagens øjeblikke.