Vivi altså… 
[/QUOTE]
Jamen jeg synes nu engang det er mest interessant at høre brugernes holdning i en debat 
Enig…
[QUOTE=DK Sugieh;1060908]Først og fremmest er min datter ude af folkeskolen (2 år siden) så jeg blander mig alligevel.
Men jeg kan i høj grad genkende de danske forhold. Lallende, ligegyldigt og væsentligt mere diskussion end diciplin. Jeg mener bestemt ikke vi skal have kinesiske tilstande, MEN hvis alle var på deres plads og klappede i når timen begynder, så ville der være meget mere pondus i læringen.
IMO er det FORÆLDRENES opgave at opdrage vores børn til at sidde ned og holde mund, når det er meningen der skal høres efter. Skolen kan også blive for rummelig.[/QUOTE]
ENIG! Langt hen ad vejen!
MEN… for det skal ossse med, så ER det netop fordi skolen SKAL være rummelig at der, for de dygtigste elever, bli’r et problem. Der skal være differentieret undervisning, ja tak, men en lærer kan jo altså kun være et sted af gangen, og så bliver tiden let brugt på at hive de langsomste med op - på bekostning af de dygtige, som så ender med at kede r*ven ud af bukserne og MÅSKE miste interessen for undervisningen.
Man skal nemlig ikke tro det bare er de “dumme” der ikke laver lektier eller følger med. Det kan lisså godt være “klassens Einstein” som bare er kommet til at kede sig så meget gennem årene at skolen bli’r ret BLAH selvom det burde være omvendt.
Men hekt klart er det forældrenes ansvar. Og det starter med at man
- kommer til tiden!
- sidder på sin plads i stedet for at myldre rundt i lokalet
Er de to ting på plads, så er vi faktisk allerede langt.
Respekten for voksne mangler de unge generelt, synes jeg.
På mine børns skole har man dog stor respekt for skolelederen - og her under konflikten stod han for en del undervisning - puha, der var flere der fik at vide, at mødetiden er 8.15 og ikke 8.17 eller hvornår de nu kom dalrende 
Noget af det jeg hæftede mig ved, var de danske læreres vage udstråling og lige så vage måde at udtrykke sig på.
Fysiklæreren der skulle sætte eleverne igang med et forsøg, indledte med at sige noget i retningen af øhhhh, heyyy, okay.
3 gange forsøgte han at få opmærksomhed, uden større held.
Den kvindelige lærer, der manglede elever ved timens start, stod i starten og talte højt for/med sig selv. Hun talte om, spurgte om eller konstaterede, at der vist nok manglede nogle.
Ved begge lærere savnede jeg mere autoritet, mere selvsikker udstråling, mere konkrete udmeldinger og en “visen vejen” for eleverne.
Jeg er ikke til kæft, trit og retning, men synes at nogle af de danske lærere har en lidt for afslappet holdning til det at undervise.
Et eksempel fra den virkelige verden:
Min søn var et uroligt element i de mindre klasser. Han var ikke fræk, flabet eller det der er værre, men han var DRENG, intelligent og havde svært ved at sidde stille, hvis undervisningen ikke fangede ham. Han kunne lynhurtigt fornemme, hvis han kunne dreje en lærer om sin lillefinger OG han gjorde det.
I klassen stod fx. en hjørnesofa til brug i hyggestunder. Den fik min søn lov at smide sig på, hvis han “følte” for det … midt i timen, i starten af timen … when ever. Dét er IMO ikke i orden, og jeg havde flere diskussioner med hans lærer om det. Læreren mente, at hvis min søn “følte”, han havde behov for at ligge lidt på sofaen, så skulle han gøre det. Jeg mente, det var uacceptabelt. I en time er man på sin plads, med mindre alle eleverne har fået lov til at gøre som de føler for.
Det var næppe et spørgsmål om at kunne overkomme alle eleverne, for de var kun 13 i klassen. IMO var det et udtryk for en laissez faire-holdning hos læreren, mens lærerens holdning var, at børn lærer mest/bedst, når de får lov til at gøre, som de føler for.
Jeg behøver vel næppe at skrive, at vi aldrig blev enige om dén sag :cool2:
jeg har ikke været i skolen i nogle år men elsker læring som begreb.
en stor problemtaik i dk er at vi ikke tør opdrage på vores børn og kræve af dem. Vi ER meget bløde og forstå mig ret- vi skal ikke tilbage til kæft trit og retning.
men lærerne tør jo heller ikke sætte ungerne stolen for døren for så står der sure forældre og klager.
vi skal på ingen måde have kinesiske tilstande og udenadslære er ingen diciplin i sig selv heller- vore evne til at arbejde samme og være kreative gør os til noget særligt - MEN vi skal sku lave vores sager, komme til tiden og høre efter !
Da vi var i kina fortalte vores guide om det at uddanne sig og hvordan hun gruede for hver eneste prøve og havde en klassekammerat som begik selvmord over en dårlig eksamen. Fordi der er så sindsygt mange om mulighederene er de helt extremt pressede.
noget jeg finder spændende og som har været på forsøgsbasis få steder herhjemme er hjælpelærere. i finland er det decideret en kort uddannelse man kan tage, også for at prøve kræfter med faget og evt læse viedere til lærer,
Hvilket absolut ikke er blevet nemmere siden den “inklusion”, der blev indført for nogle år siden. Altså at de almindelige klasser nu også skal rumme de diagnosticerede børn, der tidligere normalt ville have været i special klasser.
Og så i øvrigt en lille kommentar, for at perspektivere lidt til DK-Kina forholdet. Det her er godt nok på universitets niveau, men I husker nok også lige den diskussion der har været ang. gennemførselen af studier på universitetet.
Der har netop været en stor undersøgelse, der viser at Danmark faktisk er 4. øverst i forhold til gennemførelses procent! Kun overgået af Kina, Japan og Portugal! (husker ikke lige rækkefølgen på dem over DK). S
Jeg har ikke selv børn, men det er et emne, der berører os alle.
Jeg er ikke imponeret af den danske folkeskole - sådan generelt - og jeg er bestemt heller ikke imponeret over forældre, der ikke kan socialisere deres børn ordentligt 
Der er mange lærere uden gennemslagskraft og evne til at stille krav til børnene, men selvfølgelig skal børnene lære basal god opførsel hjemmefra.
Det er snart mange år siden, grundkursus og udvidet kursus i visse fag i de store klasser blev afskaffet. Så vidt jeg ved, fordi det var åh så synd for de (sandsynligvis relativt få) elever, der kom på grundkursus i alle fag. Det ville ødelægge deres selvtillid… Skidt med, at de ved den mere målrettede undervisning (for det ER immervæk lettere at målrette til en mindre, homogen gruppe frem for 25 børn med stærkt varierende evner) nok kunne lære mere - og de dygtigere elever kunne samtidig blive udfordret på deres niveau, så Danmark kunne udnytte en af de få råvarer, vi har, nemlig hjerner
Selv var jeg grænsende til geni i folkeskolen i noget nær alle fag og fik det ene 13-tal efter det andet til eksamen. Men jeg var en skovl til fysik! Så der ville jeg have haft glæde af at være på grundkursus i det fag og udvidet i sprogfagene.
Ja, jeg fatter det heller ikke, for alt andet lige må det være lettere for både lærere og elever.
Jeg synes nu også det er interessant, hvordan vi håndterer indlæring hver og især Glemmer aldrig det program det hed vist nok Plan B, hvor eleverne blev inddelt i deres forskellige indlæringsfacon, og efter en periode, havde HELE skolen haft fremgang Tænk sig alle de urolige børn, som ofte bliver dømt uregerlige, måske faktisk godt kan lære blot på en anden måde…
Her er også lige en inspirerende snak om undervisning som er værd at bruge 7 minutter på
http://www.ted.com/talks/rita_pierson_every_kid_needs_a_champion.html
jeg husker skræmmende tydeligt min folkeskoletid - takket været især tre lærere, heriblandt min klasselærer fra 1.-6. klasse og også hende fra 7.-9. klasse…
første ting vi lærte i noget der minder om 1. klasse - når klokken slår 8:00 om morgenen, så sidder man på sin pind! kl 8:05 blev døren låst og der var HELT ro…
efter hvert frikvarter blev døren igen låst 5 minutter efter… det var ikke længe døren var låst - bare længe nok til at folk fattede at timen altså starter når der ringes ind, og var man ikke i klassen, når timen begyndte, så havde man jo ikke interesse i at deltage i undervisning = man man måtte forklare sine forældre, hvad der havde været så fantastisk vigtigere at nå, end at nå til timen - for fraværet blev jo naturligvis noteret og “fortalt” (eller hvordan det nu ska forklares)…
Det skulle gerne lige afprøves sådan ca hver sommer efter sommerferien - men efter blot en uge eller to var det totalt unødvendigt, for alle sad naturligvis på sin plads, når timen startede!
Flabede svar blev ikke tolereret - vi havde da heldigvis alle i klassen en generel god opførsel og respekt for lærerne med hjemmefra, ligesom lærerne havde pakket en smule bestemthed og autoritet i rygsækken og taget med i klassen.
Det var kun vikarerne som blev snørret og snydt - men sådan er det vidst bare med “en time”-vikarerne… den slags er = hyggetime i folkeskolen, især hvis det er unge lærerstuderende… det var kun enkelte af de “gamle” lærerer som vi ikke forsøgte at snørre om vores lillefinger, når de vikarierede for en syg lærer… Så var det som vanlig god opførsel!
jeg TROR - uden at være hverken forældre, lærer eller har nogle af de andre kvalifikationer, som jo ellers typisk bruges som “trumfkort” for overhovedet at må have en mening i den slags sager! - at det går meget begge veje!
- Lærerne og skolerne er blevet fór bløde, rummelige, “vi når det nok” osv. -agtige i mange tilfælde
- Elever mangler i større og større grad en ordentlig opdragelse, som de altså skal få hjemmefra…
Kender et par småbørnsmødre fra min klasse - de blev jo helt fortørnet over, at det ikke var børnehavens opgave at opdrage på deres børn, så de blev velopdragne… :S 
hvis det er standarden for de fleste småbørnsmødre, så priser jeg mig glad for ALDRIG at være blevet hverken lærer eller pædagog!
opdragelsen og barnets værdier skal grundlægges hjemme hos mor og far! hvis de er p*sse ligeglade med lærere og andre autoriteter - hvad mon så børnene bliver?! og hvor gode elever og studerende bliver børnene mon så?
Min gamle folkeskolelærer har jeg selv den dag i dag, kæmpe respekt for - sammen med flere af mine gamle folkeskolelærere… lærere som i dag er gået på pension med en lærer-stil, som efterhånden er ved at gå tabt også!
f.eks. min gamle geo- og biografilærer, som havde en meget simpel løsning på urolige drenge. Han havde et mål med drengene i min klasse - som havde ry for at være lidt “urolige” - de skulle ved 9. klasse var den årgang med største overarme :høhø: og han var helt ærlig omkring det over for drengene da vi fik ham første gang i 7. klasse. Første gang man rodede rundt med mobiltelefonen e.l. fik man lov til at holde fast i hvert af de to fjerne hjørner på bordet - sådan lidt “motorcykel”-stil i 10 minutters tid… kunne det ikke løse problemet fordi man havde for meget energi blev det løst med armbøjninger 10 stk - hver gang… på et tidspunkt bliver selv 8. klasses drenge trætte i armene
… og JA samtlige drenge lærte at sidde stille - og JA det var nok den 9. klasse i skolens historie, som gik derfra med de største overarme :høhø:
men holdt vi af ham? i DEN grad! 
Vi ville ikke bytte ham for nogen anden lærer! heller ikke drengene…
Vi lærte også ‘ro i klassen’ på en kontant måde i de små klasser. Først stillede man op klassevis på række i skolegården og blev så ført af læreren ind til klasseværelset, hvor man lige stoppede på række (om vinteren efter at hængt overtøjet på knage). Når der så var ro, gik man ind i klassen og stillede sig bag sin stol. Når læreren sagde ‘værsgo’, satte man sig ned - ikke før