Adfærdsseminar med Michelle Garnier i Sejet d.6.5.17

OBS vi kan arrangere fælleskørsel fra og til Horsens Banegård :slight_smile:

Vi holder igen et spændende seminar med katteadfærdsekspert Michelle Garnier, og det vil igen foregå i Sejet udenfor Horsens på Sejet skole/Bakkeskolen, Gl. Sognevej 8. Det bliver lørdag d. 6. maj fra 10-13. Under seminaret kommer Michelle ind på kattes behov, stress, forskellige adfærdsproblemer og hvad vi gør ved det :slight_smile:

Prisen bliver igen 225 kr. Et evt. overskud går til Lund Kattehjem :slight_smile: Der vil være te, kaffe og nok en lille sandwich og/eller kage.

Der vil desuden være mulighed for en personlig minikonsultation per Skype på 30 minutter lørdag. Fredag er der mulighed for enten 3 minikonsultationer per Skype eller et hjemmebesøg. Pris for minikonsultation er kun 300 kr. Hjemmebesøg er 1250 kr for to timer.

Sidst oplevede vi rigtig mange spørgsmål under seminaret og nåede derfor ikke at høre al teorien. Derfor vil der denne gang være lagt spørgepauser ind undervejs, og dermed ingen spørgsmål mens der er teoretisk oplæg. Dette er for, at alle får mulighed for at høre al teorien :slight_smile: Ved man på forhånd, at man har mange spørgsmål eller specifikke problemstillinger, vil jeg anbefale, at man booker en minikonsultation eller et hjemmebesøg, da der til seminaret skal være mulighed for, at flest muligt kan stille spørgsmål :wink:

Man må gerne skrive spørgsmål til Michelle her under eventet, hvis der er noget man ved på forhånd, man gerne vil have svar på til seminaret.

Tilmelding og betaling for seminar per mobile pay bliver til mig på tlf. 20813281. Husk at skrive seminar som kommentar til betaling. Tilmelding til hjemmebesøg eller minikonsultationer er også via mig, men betaling er til Michelle. Oplysninger om betaling for dette kommer senere. Det er først til mølle for at booke hjemmebesøg eller minikonsultationer :slight_smile:

Håber at se stor opbakning igen, så vi alle kan blive klogere på vores katte, og måske vi kan få et lille overskud igen til gavn for kattehjemmet :slight_smile:
OBS! Tilmelding og betaling inden seminaret, så vi ved, hvor mange der kommer :slight_smile:

Hmm… måske man skulle et smut til det jyske?