Endnu en kat har mistet livet under stærke pinsler, fordi den kom i klemme.
Føj det hiver nogle meget grimme minder frem i mig (dog med en hund)
Kender ikke den type dør og er ikke på forummet hvor indlægget er skrevet. Alene historien får det til at vende sig indvendigt i mig. Ikke at den oplevelse vi har haft er helt lig. Men har desværre oplevet en hund der blev hængt i hoftepartiet mens vi ikke var hjemme, i en tremmelåge hvor hun havde hoppet 2 m op for at komme igennem en trekant på en specialbygget låge. Hun hang i lågen da vi kom hjem. Hun var adskildt pga. en tæve lå med nyfødte hvalpe oppe i stuen, og vi turde ikke risikere tævedominans overfor de nyfødte hvalpe.
Vi havde været væk i 3 timer. Jeg glemmer det aldrig - vi oplevede ikke hendes lidelser - men jeg kan love for, at det sidenhen har redet mig som en mare, at miste et dyr i hjemmet på den måde. Samtidig at skulle holde sin 8 årige søn væk fra området så han ikke så hende (han havde værelse i kælderen hvor der også var indrettet rum til hundene) Det var på mors dag og vi havde været hos mandens forældre og aflevere gave. Jorden udenfor var bundfrossen. Jeg husker min hysteriske indvendige panik og forsøgte med al magt at tilbageholde den. Alligevel kunne jeg ikke lade være at skrige på min mand, da jeg fandt hende. Kæmpede med at få hende løftet ned fra lågen og lagt på gulvet. 25 kg. hund var ikke let at få løftet blot 10 cm højere op end hun hang i 2 meters højde. Hun var helt stiv, alligevel forsøgte jeg at yde førstehjælp i ren panik - totalt nytteløst.
Ringede til et par af vores allernærmeste hundevenner, og han hjalp os videre i de næste par timer. Efter en stiv whisky gik min mand ud og kæmpede en kamp med den bundfrosne jord og gravede et hul i haven. Jeg fik sønnen til at sove, velvidende at vores hund lå død på det kolde kældergulv, og sønnen var urolig, dog uden helt at vide hvad der var sket, blot at det drejede sig om Sabrina, og han synes det var underligt at han ikke skulle sove i hans egen seng.
Hun blev begravet. Kl.1 om natten i vores have. Kl. 6 om morgenen ringede vi til opdrætter, og fortalte hvad der var sket. Efter den oplevelse og selv efter, at have haft mange hunde gennem hænderne siden, har jeg været angst for alt hvad der kan være potentielt farligt for vores dyr. Enhver løsning om det så er løbegårde, indretning i hjemmet eller ligenende, bliver gennemtænkt/gennemgået minutiøst for enhver risiko for dyrerne.
Stakkels lille mis - og så har ejerene endda været til stede mens det har stået på uden overhovedet at kunne gøre noget. Det er simpelthen ikke til at bære efter min mening. Det kommer til at tage år før den oplevelse bliver et svagt minde.
Min mand kom ikke i vores kælder i over 1 år efter. Jeg var nød til det. Vores søn havde værelse dernede, og de andre hunde gik jo også dagligt dernede når vi var på arbejde. De få blodstænk der var på væggen ved siden af lågen var en evig påmindelse hver gang jeg gik gennem rummet, men jeg magtede ikke at vaske dem af. Lågen blev efter et stykke tid udskiftet, ikke fordi de resterende hunde forsøgte noget lignende. Sabrina var noget for sig selv, og helt anderledes end resten af flokken. Men den låge forblev et smerteligt minde om en fejl, vi som ejere havde valgt for lige den hund.
Med håbet om at familien en dag kan se tilbage og forhåbentlig tilgive sig selv. For uanset om det ikke er ens egen skyld, så bebrejder man sig selv hvis en løsning i hjemmet har en fatal udgang for de dyr man har ansvaret for.
Mvh
Yvonne
Mine drej/kip vinduer kan de heldigvis ikke sidde fast i.
Uha sikke en historie… 
Både den her på siden og på kattegalleri…:S
Jeg har sådanne vinduer, som der er beskrevet i tråden… Allerede inden Oliver kom hjem til mig, satte vi nogle hjemmelavede sikkerheds låse på… De er lavet af dobbelt klæbende velcro… De sidder på alle vinduerne i begge sider, så vinduerne kun kan åbnes et lille stykke… I starten var det en meget lille sprække, da Oliver jo ikke var ret stor… Men efter han er blevet større har vi udvidet dem lidt efterhånden… Stadig dog, så hovedet ikke kan komme igennem…
Hvor jeg dog føler med de stakkels ejere… 
Det var da en frygelig oplevelse! Er der ikke nogen der kan enten linke til sådan en dør eller sætte et billede ind, jeg fatter ikke hvad det er for én?
De kaldes vippe vinduer/døre… Det er sådan nogle som man både kan åbne op helt, eller vippe dem indad, så der kun er en lille sprække åben oppe for oven…
Hjalp det? 
[QUOTE=Maria-Amalie;860424]De kaldes vippe vinduer/døre… Det er sådan nogle som man både kan åbne op helt, eller vippe dem indad, så der kun er en lille sprække åben oppe for oven…
Hjalp det? :)[/QUOTE]
ok mange tak, jeg vidste ikke man ku få sådan nogel som døre…så lærte jeg også noget nyt idag
Men øv nu kan jeg alt for levende forestille mig hvad katten har været ude for stakkels lille mis!!!
Godt nok mine stuevinduer, men dørene er efter samme princip:
[QUOTE=Gizzemissen;860429]Godt nok mine stuevinduer, men dørene er efter samme princip:
[/QUOTE]
tusind tak Tina så er jeg helt med
Gylp. Jeg tror endda mine nye vinduer kan det der… O.o Det skal jeg i al fld tjekke når de kommer, for så skal der en slags sikkerhedsnet på, det er da helt afgjort!
Og selvom det er en skrækkelig historie, så er jeg glad for at blive gjort opmærksom på problemstillingen, for den havde jeg slet ikke spekuleret over!
Hvis I ikke har læst hele tråden på KatteGalleriet, er her det link, jeg sendte om sikring af vippevinduer og -døre.
http://www.loppetjansen.dk/produkter/5304-sikkerhed/
(scroll helt ned på siden)
Rammerne er på billederne sat i bunden, men kan også sættes øverst.
I tråden er der et link til en vippedør.
PS: Det harmede mig for øvrigt at læse, at “damen” på 1812 sagde, de skulle vente til næste dag, selv om hun kunne høre katten skrige.
Jeg plejer ikke at ville læse den slags…nu gjorde jeg det åh, den stakkles mis
Godt at vi bor i et gammelt hus med gammeldags døre…
OG de nye døre og vinduer vi har er stadig “kattesikrede”…
Desværre ikke første gang jeg hører om sådan et tilfælde
Egentlig kan man vel sikre det ved at sætte noget i klemme nederst, så vinklen ikke bliver så spids?
Jeg har desværre hørt før, at en kat har siddet i klemme.
Men vores vinduer sidder så langt inde, at når de begge står vippet, så er der kun en lille smal sprække hele vejen rundt om vinduet, og der er der ingen af mine katte, der har kunne komme i klemme - heller ikke killinger. Og det er jeg meget glad for.
Jeg forstår så slet ikke, at ejeren ikke har forsøgt at løfte katten opaf, hvor der er mere plads til den, for så kunne man måske havde fået den ud selv. Men hvad ved jeg :surrender1:
[QUOTE=DK Blackangel;860508]Jeg har desværre hørt før, at en kat har siddet i klemme.
Men vores vinduer sidder så langt inde, at når de begge står vippet, så er der kun en lille smal sprække hele vejen rundt om vinduet, og der er der ingen af mine katte, der har kunne komme i klemme - heller ikke killinger. Og det er jeg meget glad for.
Jeg forstår så slet ikke, at ejeren ikke har forsøgt at løfte katten opaf, hvor der er mere plads til den, for så kunne man måske havde fået den ud selv. Men hvad ved jeg :surrender1:[/QUOTE]
Altså dine vippe-vinduer sidder ligesom inde i muren? For det gør mine også, der kan ikke komme nogen eller noget i klemme. De vipper ikke ind i rummet, kun indenfor vindueshullet i muren.
Undrer mig helt ærligt over det samme. Ligesom jeg undrer mig over, at man ikke reagerer på miaven første gang. Jeg kan det tydeligt høre forskel på mine katte og på deres sindsstemning.
det er godt nok forfærdelig læsning vi har desværre sådan nogle vinduer og en dør i udstuen… 
så der skal noget for dem ellers skal de slet ikke være åbne, når de er derude!!
Åh nej sad og tudede imens jeg læste det om katten og knækkede da helt da jeg læste Kiwa/Yvonnes indlæg.
Det må være så forfærdentligt ikke at kunne hjælpe sit dyr eller at komme hjem til sit dyr på den måde I gjorde Yvonne. Jeg føler virkelig med jer.
Normalt læser jeg heller ikke den slags indlæg altså om dyr der kommer i nød, og i værste fald dør - beretningerne berører mig alt for dybt. Men alligevel så lærer man jo noget, i dette tilfælde om en type vinduer/døre man skal være opmærksom på. Så derfor er det vigtigt at folk beretter og at Hanne i dette tilfælde linker til debatten, så flere bliver oplyste om indretninger, der skal tænkes over hvordan man undgår, bliver fatale for ens dyr.
Det trak tårer, at skrive om vores oplevelse med Sabrina her. Selvom den fandt sted i 1995, står den lysende klar for mig den dag i dag. Hun var endda vant til, at opholde sig i kælderen, så det var ikke en gang fordi vi havde taget en hund og sat den i en ukendt situation. Det eneste ukendte var, at tæven der lå med hvalpe oppe i stuen ikke var sammen med hende de 3 timer. På trods af det, bebrejder jeg stadigvæk mig selv som ejer og ansvarlig for dyrernes sikkerhed, at vi havde lige den låge på et tidspunkt hvor vi havde en hund, der valgte at forsøge at forcere den, i et meget lille bitte trekantsområde, i en højde man overhovedet ikke drømte om, kunne være et problem.
Men hun var meget speciel det vidste jeg godt, og netop derfor burde jeg måske have forudset, at hun kunne finde på den slags, når vi ikke var hjemme, og førertæven ikke var hos hende.
Mvh
Yvonne
Yvonne.
Du har sikker hørt det 10000 gange og nu hører du det så for 10001 gang. Du kan ikke bebrejde dig selv noget. Vi kan ikke forudse og hindre alle de faldgruber der er for vores dyr og vores børn, hvor smerteligt det end er. Jeg kan sagtens forstå at tabet er hos dig endnu men selvbebrejdelsen skal du gemme langt langt væk og prøve at huske de gode minder.
[QUOTE=Mai;860998]Yvonne.
Du har sikker hørt det 10000 gange og nu hører du det så for 10001 gang. Du kan ikke bebrejde dig selv noget. Vi kan ikke forudse og hindre alle de faldgruber der er for vores dyr og vores børn, hvor smerteligt det end er. Jeg kan sagtens forstå at tabet er hos dig endnu men selvbebrejdelsen skal du gemme langt langt væk og prøve at huske de gode minder.[/QUOTE]
Tak for de søde ord, og ja jeg har hørt det før, og ved det selvfølgelig godt. Selv opdrætter var rolig omkring hændelsen. Der var intet at bebrejde fra deres side, kun trøst og sorg over det vi var igennem den nat, og i årene efter. Men jeg er nok en type der tænker/forsøger, at forudse alle løsningers indvirkning på dyrerne vi holder/har holdt. Ingen der holder dyr og elsker dem, gør jo noget forsætteligt tværtigmod.
Men en løsning, en dør eller et vindues indretning, kan som i den her missers tilfælde eller i vores hunds tilfælde blive fatal, og så er det vigtigt, at dele den viden, så andre kan lære af de erfaringer andre har gjort. Vinduet var missen jo vant til så vidt jeg forstår på indlægget, og har ikke været noget problem tidligere, indtil den nat hvor det var glemt at blive lukket. Et eller andet kan have trigget missen så den gerne ville ud den vej, og desværre lykkedes det ikke.
Igen mange tanker til familien herfra.
Mvh
Yvonne