Og hvor er jeg dog taknemmelig for at Jarls opdrætter IKKE var sådan!
Man kan altid diskutere om det var rimeligt overfor os, at han flyttede til os… men alle de foreløbige undersøgelser beskrev en kat, som formentlig nok ikke ville blive 15 år gammel - men nok omkring 6-8 år…
Vi modtag ham med åbne arme, helt indstillet på hvad det var vi fik ind af døren!
For… ja gu’ gør det ondt når man ved at en dejlig kats tid er begrænset… men der er jo intet som forhindrer en i at nyde katten i den tid den nu engang har!
Vi ville have ønsket at de første prognoser for Jarl havde holdt stik… men vi fortryder aldrig de sølle 6 måneder som det i virkeligheden kom til at dreje sig om!
Pt går jeg konstant og holder øje med mine to gamle drenge… det sidste seniortjek var ikke særligt positivt og vi ved nu at tiden er ved at rinde ud…
Det gør ondt… Men samtidig - lade dem gå nu, bare for at “få det overstået”…
NEJ!!! Sådan behandler man ikke sine venner!
Det er jo kun mig, der har en knude i maven… mine to gamle drenge er da revnende ligeglade så længe der er rigeligt med mad og den der rablende coon eller skingrende skøre aby ellers vil lade dem være i fred når de dasesovedovner 
Når deres skavanker kommer til udtryk… så er det en helt anden sag! Og så tager vi den derfra…
