[quote=sophii89;413093]Nu får jeg min mor til at komme herhen på min dyrklinik i dag.
Han stresser desværre ligeså meget derhjemme. Jeg ville se på hans slimhinder i går og det fandt han hurtigt ud af at han ikke gad.
Min erfaring fra dyreklinikken er bare, at nyrekatte ikke har mange måneder igen og at de fleste ædre og lidt tynde katte, har problemer med nyrene. Akut nyresvigts katte spiser nemlig ikke… men det gør de mindre akutte nu engang… Med forbehold på, at der jo er meget forskel fra dyr til dyr !! ikke at forglemme 
Så nu må jeg tage en blodprøve og få ro i sjælen. Så må jeg håbe han ikke bliver for stresset…[/quote]
Min forrige nyrekat - fik konstateret dårlige nyrer da hun var omkring 6 år - blev akut behandlet og vi var lige ved at miste hende fordi vi var dumme nok til at lytte til dyrlægens formaninger om at hun KUN måtte få nyrekost. Det ville jo hun ikke spise ( af en eller anden grund er nyredietdf utrolig kedelige) og en nyrekat der ikke vil spise er en kat der dør. Heldigvis besluttede vi at det var mere vigtigt AT hun spiste end HVAD hun spiste. Hun levede til hun var godt 14 år på en kost der absolut ikke var “nyrerigtig” - men som hun nød og derfor spiste.
Vi bruger samme teknik på vores nyredreng denne gang også. Han fik konstateret nyresvigt for godt 4 år siden og jeg indrømmer da, at der er flere gange om året hvor vi tænker - NU går den vist ikke mere - men så kvikker han op igen. En af problemerne iøvrigt med ældre katte er at de får gigt og det kan påvirke dem så meget at de ser langt dårligere ud end de egentlig er. Da en del gigtmedicin er dårlig for nyrekatte valgt vi at istedet give et tilskud der hedder Vital Animin og her kvikkede vores gamle dreng gevaldigt op efter godt en uges brug. Så det blander vi i hans iøvrige ganske almindelige dåsemad fra Aldi ( Lux varianten). Derudover får han gerne lidt rå kylling og så får han forskellige typer af tørfoder - ingen af dem nyredieter 
Det er klart at en dreng som han, kræver ekstra arbejde og omtanke fra os - men det er han værd i guld. Han er sådan en skøn kat og vi nyder ham. Måske ekstra meget fordi vi ved at hans dage er talte og er forberedt på stort set hver dag at det kan blive hans sidste. Så vi tager ham aldrig for givet, men nyder ham hver dag som om det var hans sidste. Og det har vi jo så gjort indtil videre i vel 4 år :yah:
Det skal så også siges, at vi har en tendens til at se glasset som halvt fuldt istedet for halvt tomt - hvis I forstår hvad jeg mener.
Lad mig nævne endnu et eksempel. Jeg har lige været nede for to uges tid siden og få steriliseret en hunkilling på ca. 7 mdr som i følge veterinærhøjskolen kan dø hvad øjeblik det skal være. Hun har nemlig en meget alvorlig hjertedefekt ( ikke arvelig). Det kan ikke ses på hende - men vi står altså her med et dyr hvor vi VED at hun næppe bliver ret gammel. Jeg kender en del opdrættere - ja, en del såkaldte katte elskere - der simpelthen bare ville have fået hende aflivet da de fik den besked. Lige så godt få det overstået er den tanke man ofte hører. Og hvorfor bruge penge på en sterilisation når hun alligevel ikke kan leve så længe ? Hvorfor fylde dit opdræt op med endnu en kat du ikke kan bruge til noget som helst…
Se - her ser vi anderledes på det. Hun er jo en skøn, kælen og legesyg kat og sålænge hun har det grundlæggende godt så skal hun da nyde sit liv. Der er ingen garantier for hvor længe nogen af os lever. For mig er kvaliteten af livet vigtigere end livslængden. Og hun har det jo godt ( og klarede iøvrigt operationen og narkosen uden problemer og kom sig lige så hurtigt over det som vores andre katte).
Og en af fordelene ved at have mange katte er at man ved lige præcis hvordan man laver plads til en til og ikke går så højt op i lige hvor mange katte man har. Og vi synes jo det er herligt at have katte gående der “kun” kan bruges til at klappes på og leges med. Trods alt er det jo derfor vi HAR katte 
Teresa
