Kære Med-kattegale
Så er jeg her med endnu et indlæg. Undskyld hvis jeg spammer, men som førstegangsejer er jeg bare så bange for ikke at løfte opgaven godt nok, og så er det herligt med sparring, hvor google svigter.
For en lille måneds tid siden købte vi en killing, dengang 14 uger gammel, på et internat. Min mission har hele tiden været, at hun skal have så godt et liv som overhovedet muligt … og alligevel føler jeg lidt at jeg har fejlet.
Her den sidste uges tid, er Mille (vores kat) begyndt at være temmelig aggressiv i sin leg - men kun overfor mig. Min søn kan lege med hende uden problemer.
Jeg har læst mig frem til at det er normalt, både at hun midt om natten hopper op på dynen og jagter hænde og fødder, der stikker frem og at hun nogle gange kan tage fejl af fødder og ‘drillepinden’ når det går vildt for sig i legen.
Problemet er bare, at hun nu også umotiveret kan finde på at angribe mine ben, hvis jeg f.eks. sidder på min kontorstol foran computeren. Jeg har forsøgt at aflede hende med legetøj, men det er som om, at når hun er over-kåd/legesyg, så skal jeg bare dø.
Måske jeg skal fortælle om en ganske almindelig dag herhjemme: Enten min søn eller jeg er hjemme allersenest kl. 15.30, men oftest tidligere (ca. 14.30). Mit indtryk er da, at hun stort set har sovet siden vi gik, da hun sjældent har spist eller brugt kattebakken i vores fravær, og altid ligger i sin hygge-sove-hule, når den første af os kommer hjem.
Når vi er kommet hjem, leger vi med hende, nogle gange er hun lidt svær at få igang, og så bliver hun naturligvis ikke tvunget. Men vi står til rådighed for hende, så snart vi sporer at hun er legesyg og får hende også kørt godt træt.
Når jeg laver mad, får hun lov at være oppe på køkkenbordet og følge med i det hele, hun har fri adgang til hele lejligheden og vi er hele tiden obs på, om hun vil nusses, leges med osv.
Når vi går i seng, har hun en fast sovehule inde i soveværelset, og her sover hun så indtil ca. kl. 4.30, hvor hun går i gang med sin ‘dynejagt’. Jeg plejer så at sætte hende ud i køkkenet, hvor hun har sin bakke, mad, vand, en lille seng og noget legetøj, da mit ur ‘først’ ringer kl. 6.30. Så snart mit ur ringer, henter jeg hende fra køkkenet og vi har en hyggelig nussestund i sengen, hvor hun spinder og virkelig nyder det.
Hvis hun bliver legesyg, leger vi med hende inden vi kører hjemmefra 7.30, og hun får som fast tradition en aktiveringsbræt med lidt godbidder, hun kan fiske efter, når vi tager hjemmefra.
Jeg har tænkt, om hendes aggressive leg overfor mig skyldes, at hun ikke trives, men jeg har virkelig gjort alt hvad jeg kan, for at gøre hjemmet kattevenligt. Jeg har monteret hylder, huler og kradsetræ på en hel væg i stuen (det er her hun plejer at sove, når vi er væk), inden længe får hun adgang til mine altaner (det ved hun jo så godt nok ikke at hun gør, når de er hegnet af) og hun får al mulig tænkelig opmærksomhed hvert minut vi er hjemme.
Her til aften stod jeg ude i køkkenet og talte i telefon, og pludselig kom hun ud, så forskrækket på mig, hendes hale blev helt busket og hun gik i gang med at jage et usynligt spøgelse. Hun kan være blevet skræmt af at se sit spejlbillede i altandøren (det var mørkt udenfor og lyst indenfor), men alligevel blev jeg ked af det, for jeg kan vitterligt ikke se, hvad jeg på nogen måde kan have gjort hende. De eneste grænser hun får er, at hun ikke må være i nærheden af maden når vi spiser og som sagt, så har jeg forsøgt at rette mig efter alle gode råd om aktivering af en indekat.
Sidst, men ikke mindst, så har jeg også forsøgt at stoppe legen, hvis hun bliver for aggressiv og går efter hænder/fødder, men hvornår skal jeg så gå i gang igen? Det er jo netop meningen, at legen skal få hendes krudt brændt af, så nytter det jo ikke noget, hvis vi kun leger 2 minutter.
Undskyld det blev så langt, men jeg håber bare et par stykker med erfaring kan hjælpe mig med gode råd til, hvad jeg mangler at gøre for hende. To ting jeg ikke kan gøre - derudover er jeg klar til ALT: 1) hun kan ikke komme udenfor, da vi bor midt i en trafikeret by og 2) det er ikke muligt at få en kat mere (må kun have én).
Og så skylder jeg at fortælle, at når hun ikke er aggressiv overfor mig, så er hun noget af de sødeste, gladeste og mest kælne der findes - og en lille bandit der elsker at stjæle ting (fx en kugle fra bordet jeg sidder ved) og stikke at med den, hvorefter hun leger med den.
På forhånd tusind tak for gode råd!!!
P.S. Hun er fra 24. maj, så hun er 17-18 uger = lidt over 4 måneder. Hun blev først taget fra sin mor da hun var 12 uger og har været sammen med sine søskende og andre killinger på internatet indtil vi købte hende som 14 uger gammel.
Venlig hilsen
Mette
. Tak for hjælpen 
