Agressiv suttetrang

Katte Adfærd, træning og opdragelse
1

Hej alle :slight_smile:
Jeg er plejemor for 3 moderløse killinger, som heldigvis efter lang sygdom har det rigtig godt.
Jeg har altså flasket dem op, men nu er de ca. 6 uger, og spiser primært selv. Dog giver jeg dem stadig “hyggeflaske”. De to af dem håndterer det rigtig fint og tager bare når jeg tilbyder det. De kan begge godt lede lidt efter “patten” engang imellem, men hvis de ikke finder den, går de bare videre til noget andet, eller falder i søvn.
Den sidste dog, hun bliver SÅ frustreret hvis hun ikke finder “patten” at hun begynder at miawe, bide i mine fingre og kradse sig fast- det er faktisk ret voldsomt og gør ret ondt.

Jeg bliver i tvivl om hvordan jeg skal håndtere denne adfærd. Indtilvidere giver jeg efter for hendes behov 90% af tiden, men bliver lidt nervøs for at give en killing videre til nogle nye mennesker, som har en agressiv adfærd fordi hun er vant til at få hvad hun vil have når hun bider og kradser.

Hvad siger I?

Jeg tænker også, at det måske slet ikke bliver et problem, fordi hun tænker mig som sin “mor” og at min duft gør, at hun tænker på mælk. Måske vil hun slet ikke gøre det med andre mennesker, fordi de ikke dufter af “mor” og derfor af mælk.

Venligst herfra

2

Jeg er ikke sikker på, at jeg ville være helt så tålmodig med hende - i 6 ugers alderen ville hendes mor begynde venligt men bestemt at afvise hende nogle af de gange hun bliver uartig og for insisterende på at ville patte. Jeg ville begynde at afvise hende oftere når hun bliver for påtrængende og langsomt begynde at trappe hende ned.
VH
Susanne

3

En killing bider og kradser jo ikke sin mor, når den vil patte, så jeg vil helt klart afvise killingen.

4

Bare hold op, når hun gør det. Gå væk, og så kan den få hvis den opfører sig pænt.

5

Killinger sutter ikke altid for at få noget at spise - de har også et behov for social-sutteri.
Denne killings behov er åbenbart større end hos de andre (er hun generelt mere forsigtig og utryg?), så jeg ville gradvist vænne hende af ved et par gange at give hende flaske med en sut, hvor hullet er meget lille (ved godt, det så tager længere tid), og senere en, der IKKE er hul i, altså en slags narresut. Du behøver strengt taget ikke selv sidde med den, men du skal selvfølgelig sikre dig, at sutten sidder så godt fast, at hun ikke kan sutte den af.

6

[quote=Mega;425180]Killinger sutter ikke altid for at få noget at spise - de har også et behov for social-sutteri.
Denne killings behov er åbenbart større end hos de andre (er hun generelt mere forsigtig og utryg?), så jeg ville gradvist vænne hende af ved et par gange at give hende flaske med en sut, hvor hullet er meget lille (ved godt, det så tager længere tid), og senere en, der IKKE er hul i, altså en slags narresut. Du behøver strengt taget ikke selv sidde med den, men du skal selvfølgelig sikre dig, at sutten sidder så godt fast, at hun ikke kan sutte den af.[/quote]

Men er det så ikke bedre at lære hende at adskille sutningen fra kælning, evt.? Altså ville at lade killingen sutte på en sut uden mælk ikke bare forstærke adfærden?

(Jeg har det helt vildt dårligt med det jeg skrev i forrige indlæg, men jeg tror det er det, en morkat ville gøre). :?

Hvornår ville en killing naturligt kunne komme til at sutte, bide og kradse for at få tryghed, hvilken anden kat ville finde sig i det?

7

Tak for jeres svar!

Ja jeg vil altså også havde det lidt svært ved at afvise hende, dels pga. deres hårde opvækst, med voldsom dehydrering og tab af mor.
Killingen (Tulle) ER faktisk mere forsigtig og tryghedssøgende end de to andre.

Jeg tænker også, at hvis hun havde haft en kattemor ville hun jo have fundet en pat, og derfor ikke ende med at blive så frustreret, som hun tydeligvis bliver nu, at hun bider og kradser. Så helt at sammenholde hendes adfærd overfor mig, med hendes adfærd overfor en kattemor, synes jeg ikke helt giver mening.

Ofte er hun IKKE særlig sulten, men drikker bare 10-20 ml. altså det er ren hyggesutteri, og så falder hun bagefter til ro.

De der narresutte, hvor kan jeg mon få fat i dem? Og vil det ikke medfære en afhængighed af sådan en?

8

[quote=Chantay;425270]Tak for jeres svar!

Ja jeg vil altså også havde det lidt svært ved at afvise hende, dels pga. deres hårde opvækst, med voldsom dehydrering og tab af mor.
Killingen (Tulle) ER faktisk mere forsigtig og tryghedssøgende end de to andre.
Det tænkte jeg nok, for sutteri er nemlig = med tryghedsfølelse.

Jeg tænker også, at hvis hun havde haft en kattemor ville hun jo have fundet en pat, og derfor ikke ende med at blive så frustreret, som hun tydeligvis bliver nu, at hun bider og kradser. Så helt at sammenholde hendes adfærd overfor mig, med hendes adfærd overfor en kattemor, synes jeg ikke helt giver mening.
Det synes jeg heller ikke, for i en situation som denne forbinder killingen sutningen med din hånd, og når den så ikke kan finde sutten, prøver den at kradse fingrene til side for at finde den.

Det er LIDT i stil med, når jeg - for at vænne killinger til at spise vådmad - propper små bidder mad i munden på dem. Så må jeg bagefter sætte mine fingre helt ned i madfadet for at få dem til at spise derfra.
Og alligevel kan de et par gange bagefter lede efter mad på mine fingre, selv om der kun er mad på fadet.

Ofte er hun IKKE særlig sulten, men drikker bare 10-20 ml. altså det er ren hyggesutteri, og så falder hun bagefter til ro.
Så ville jeg (hvis du har tiden) give hende det.
Jeg har et par gange haft killinger, som har fået flaske og mælk med, når de gik hjemmefra. Deres nye ejere syntes, det var hyggeligt, men killingerne holdt ret hurtigt op med at være interesseret.

Måske fordi det var de “forkerte” hænder, som du meget rigtigt selv skriver indledningsvis:
“Jeg tænker også, at det måske slet ikke bliver et problem, fordi hun tænker mig som sin “mor” og at min duft gør, at hun tænker på mælk. Måske vil hun slet ikke gøre det med andre mennesker, fordi de ikke dufter af “mor” og derfor af mælk.”

De der narresutte, hvor kan jeg mon få fat i dem? Og vil det ikke medfære en afhængighed af sådan en?
Jeg ved slet ikke, om man kan købe dem, men jeg forestillede mig kun, at en flaskesut UDEN hul måske kunne være en mulighed.
Men under alle omstændigheder ville jeg give killingerne flaskemælk et par gange i døgnet, til de engang skal hjemmefra - og den lille tryghedsnarkoman tiere end de andre.
[/quote]
Og så er killingerne kun seks uger, og det er ikke ualmindeligt, at nogle killinger først begynder at ville spise fast føde, når de er omkring 9 uger.
Jeg har i hvert fald oplevet det.

9

Først: Jeg har ikke set din kat - der er derfor tale om gæt. Men adfærden lyder som om, at den kan give katten store problemer senere i livet.

Jeg ville rejse mig, ignorere og kun give opmærksomhed for rolig adfærd. Ja det kan virke hårdt, men at komme ud i et hjem, vokse til, få skæld ud, måske bliver omplaceret, sat på internat, råbt af, kastebold og til sidst aflivet pga denne adfærd er dælme værre.

Hvad vi gør mod dyr skal altid ses i lyset af hvad fremtidsudsigterne er.

Jeg har netop været med til at aflive en voksen - ellers helt igennem smuk, sund og SKØN - kat pga denne adfærd. Jeg forsøgte at arbejde med ham, men han angreb både ansigt, hænder og ben/fødder. Ejeren var dybt ulykkelig.

De, der havde den kat som bette, har ikke været deres opgave voksen. Det er ikke synd for dyr, noget kan være hårdt, men synd er det ikke. Der ligger en masse i begrebet synd som dyr ikke har brug for at vi tillægger dem.

I stedet har de brug for forståelse, realisme og forudseende vejledning.

Jeg har flasket rigtig mange killinger op. Jeg taler derfor af praktisk erfaring.
Hvis jeg ikke vil en hel sund kat i den anden ende til glæde for en kommende ejer, hvorfor så redde dem?

De, der havde reddet den smukke røde hankat, kunne faktisk lige så godt have sparet sig strabadserne. Katten gik 4 hjem, en masse lort og ballade igennem, før han kom til min veninde - som måtte aflive med et knust hjerte. Ingen steder skabte den flaskekat glæde… Se det er så trist, at det næsten er synd!

Målet helliger derfor midlet.

mvh

10

Lene, du kan IKKE sammenligne denne kats adfærd med denne killings.

Adfærden hos den kat, du beskriver, er et tydeligt eksempel på “legeaggression”, hvor katten angriber både ansigt, hænder og fødder. Desuden er det slet ikke sikkert, at fejlen har ligget hos den, der opflaskede den, med mindre den voksede op uden mulighed for at tumle og lege med andre killinger/katte.

Legeaggression ses som bekendt også af og til hos katte, der som killing er kommet ud som ene-killing (især i lejlighed).

Mange killingeejere begår for øvrigt også den fejl at lege voldsomt med hænderne. Det kan være sjovt, så længe katten er killing, men ikke når den er stor og selvfølgelig fortsætter denne legefacon.

11

Ja jeg bliver jo lidt forvirret med sådanne modstridende informationer :wink: Men sådan er livet jo, fuld af modstridende informationer.
Umiddelbart taler Megas forståelse af situationen mest til mig, og derfor tænker jeg, at jeg vil prøve dette.
Der er på ingen måde tale om legeagressivitet vil jeg lige påpege. Ingen af mine killinger angriber hænder, fødder eller ansigt - OVERHOVED!!! De er noget af det mest nænsomme og kærlige.
Det eneste er med hende Tulle som bliver så frusteret over ikke at finde patten, at hun begynder at bide/kradse. Det er dog langt fra noget der sker HVER gang jeg aer eller nusser hende, men måske 2-3 gange i døgnet når hun er ekstra hyggetrængende.

Men spændende diskussion, jeg er stadig åben :slight_smile: