Agria forsikring - Hvad skal man vælge?

Jeg har besluttet at jeg vil tegne forsikring på Mini, og ved at der er rigtige glade for agria forsikring, men jeg forstår simpelthen ikke hvad de forskellige ting betyder.

Altså selvrisiko det er det man betaler om året, men hvorfor kan man vælge mellem to beløb? Dækker den mindre hvis man vælger den lave fx?

Mini har problemer med tandkødet, og kan måske/måske ikke risikere at få problemer med tænderne og jeg vil derfor gerne være dækket ind især på den front.

Og medicin er den værd at tegne? Og den tryghed hvad går den ud på?

Please hjælp. :surrender1:

Selvrisiko er det beløb du selv skal betale hvis din kat er syg. Altså hvis din kat bliver syg og regningen lyder på 3200,- skal du selv betale de 900,- (hvis du vælger den selvrisiko) og så dækker forsikringen resten.

Tak :slight_smile:

Hov så lige der også er dyrekassen DK, hvilken en er bedst at have forsikring i?

I de tidligere tråde har der været links til oversigter der sammenligner de forskellige (der er flere end Agria og Dyrekassen), så prøv at kigge i nogle af de tråde :slight_smile:

Jeg vil lige sige, at hos Agria kan/skal man kun betale selvrisiko én gang i kvartalet - altså hvis man fx. skal til dyrlæge 2 gange på et kvartal, betaler man kun selvrisiko den første gang. :slight_smile:

Og i øvrigt dækker de ikke tandproblemer…vist nok kun, hvis det er deciderede skader - altså ikke paradentose, FORL osv.

Som kælekatteejer vil jeg anbefale dyrekassen til dig.

Helt enig :slight_smile:

Og mere enig. :slight_smile:

Der er en oversigt fra Højby dyreklinik her - men prøv også at søge i de tidligere tråde. Så kan du se, hvorfor folk vælger, som de gør.

Jeg ved ikke med Agria, men det gør Dyrekassen ikke. Udover selvrisiko skal man selv betale 20% af regningen. Det kan stadig meget hurtigt betale sig, hvis uheldet er ude. Dog skal du også være opmærksom på, som andre har nævnt, at tandsygdomme ikke er dækket. I Dyrekassen, i hvert fald. Tandskader er, så vidt jeg husker, men der er altså forskel på “sygdom” og “skader”, og Minis tilstand er jo en sygdom.

Der er også Garfors, den ved jeg der er flere som er glade for.

Du skal bare huske på at du skriver under på at din kat er sund og rask for at tilmelde den en forsikring. Og det synes jeg ikke du kan gøre på ærlig vis når du allerede ved at den har problemer med tandkødet, hvilket er hvorfor du vil tilmelde den en forsikring. :slight_smile:

I Agria skal man også altid selv dække 20% af restbeløbet…

Og man kan da bare påføre, at katten har problemer med tandkødet - man kan jo alligevel ikke få dækket den slags af forsikringen, så mon ikke de tager katten ‘ind’ alligevel? :slight_smile:

Da jeg tegnede forsikring på de to første checked jeg også igennem Dyrekassen, Agria & TopDanmark.

Agria røg hurtigt væk, da jeg havde læst betingelserne grundigt.
Top & Dyrekassen beregner det man får dækket på forskellig vis, den ene tager det fulde beløb, trækker først fast selvrisiko fra, derefter 20% og dækker så resten (80%).
Den anden trækker først 20% fra først, derefter ryger den faste selvrisiko og de dækker resteren.

Jeg prøvede at regne på lidt forskellige beløb, det var ikke det store i forskel, men der er/var forskel.
Under alle omstændigheder valgte jeg Dyrekassen.

Hendes tandkød er fint igen, men det kan jo risikere at komme igen.

Hvor gammel er nu din kat ? En del forsikringselskaber kræver sundhedsattest fra dyrlægen, hvis katten er over 3-5 år.

Hun bliver 4 år d. 26. april.
Hvis de beder om en sundhedsattest skal hun så have lavet en ny, eller er den fra februar okay?

[QUOTE=Mette S;825510]Hun bliver 4 år d. 26. april.
Hvis de beder om en sundhedsattest skal hun så have lavet en ny, eller er den fra februar okay?[/QUOTE]

Dyrekassen kræver udfyldelse af deres sundhedsattest når katten er mellem 5 og 7 år og den må max være 14 dage gammel. Så der er ikke brug for sundhedsattest hvis du vil forsikre Mini.

Blev dog selv lidt forvirret da jeg meldte Junior til i sidste måned, fordi der på selve sundhedsattesten står mellem 4 og 6 år, men alle andre steder på hjemmesiden står der altså 5 og 7.