Jeg starter lige med at understrege at hvis denne tråd skal fortsætte, så skal alle lige huske at tælle til 10 inden der postes et indlæg, og måske vigtigst af alt: at uenighed er ikke ensbetydende med at man vil genere modparten
@Nadia555 - Jeg kan godt forstå at det har været lidt overvældende for dig at komme herind, og opleve en del “modvind”. Du kommer ind på et katteforum, og har et spørgsmål omkring egnede steder at finde hjem til nogle killinger. Der bliver dog stillet spørgsmåltegn ved dine killinger, og her tror jeg at den går galt. Du opfatter det tydeligvis som om at brugerne forsøger at mistænkeliggøre dig. Jeg bemærker især her at du flere gange skriver “XXX siger jeg er en løgner”. Jeg tror absolut ikke at nogen opfatter dig som en løgner, og heller ikke at du forsøger at snyde nogen eller lignende. Men folk herinde er kattenørder, og det betyder også at de nørder i farver og genetik, og derfor går meget op i om katten er vurderet til at være “den rigtige farve”. Nogle af brugerne herinde er blandt DKs bedste til at farvebestemme en kat, og er også dem, der ved allermest om farvegenetik. Både som hobby og for nogen faktisk også som en del af deres uddannelser.
Det er derfor for en stor andel af brugerne herinde ikke lige meget om en grå kat kaldes for f.eks. blå eller lilla, for genetisk er det to vidt forskelllige farver. Vi er dertil vant til at dyrlæger ved rigtig meget om sygdomme, for det er det, de er uddannet i. Men de ved ikke meget om farver, for det er ikke en del af deres arbejde (og det skal det heller ikke være). Det er tilgengæld en del af opdrætternes “arbejde” at kende farverne på deres katte. Opdrætterne herinde er derfor vant til at vide mere om dyrlægerne på nogle særlige emner. Udover farverne ved opdrættere f.eks. oftest mere om pleje af nyfødte killinger end dyrlægerne, fordi det er noget de oplever meget af som opdrættere, hvorimod dyrlægerne stort set aldrig har helt små nyfødte killinger i hænderne.
Vi er herinde egentlig lidt ligeglade med hvilke farve dine katte har. Vi går bare op i at de bliver klassificeret korrekt, hvis det giver mening? Altså vi er ligeglade om dine katte er “gule” eller om de er “grønne”. Det vi reagerer på er når en “gul” kat bliver kaldt for en “grøn” kat, og omvendt (har valgt fiktive farver, for forhåbentligt at synliggøre min pointe). Altså hvis dine katte faktisk er albino’er, så er det bare “good for you”, og “spændende nok”. Problemet er bare at med den viden om genetik og farver som en stor del af brugerne herinde besidder, så tror de ikke at det er sandsynligt at at den meget sjældne “grønne” farve pludselig findes hos 5 danske huskatte. Tilgengæld så tror vi godt på muligheden for at de kan være “gule”, og det er så det vi har forsøgt at fortælle dig. Det er så måske ikke lykkes os at være lige pædagogiske i vores forklaringer om dette. Måske også fordi at for os er det ligemeget om katten er grøn eller gul. Vi reagerer bare på at (hvad vi opfatter som en) en gul kat bliver kaldt for grøn Men for dig var det ikke ligemeget, så derfor har du taget vores udtalelser mere nært end de egentlig var tiltænkt - tror jeg.
Når det netop er noget der betyder rigtig meget for dig, så er det fornuftigt af dig at vælge at få lavet en DNA test. Du skal selvfølgelig være velkommen til at gøre det på helt den måde, som du ønsker. Og hvis det giver dig større sikkerhed og ro at betale dyrlægen for det, så gør endelig det. Vil du spare penge, så kan man dog også selv nemt tage en DNA prøve og sende med posten til f.eks. UC Davis eller Langford. To meget velrenomerede forskningsuniversiteter, der har meget stor grad af pålidelighed i deres resultater, i forhold til visse andre laboratorier.
https://vgl.ucdavis.edu/test/albino-cat eller https://www.langfordvets.co.uk/media/1729/siamese-colourpoint.pdf
Udover at teste for albino, kan du også overveje at teste for Dominant Hvid. Det er den farve som flere af brugerne herinde tror at dine katte er. https://vgl.ucdavis.edu/test/dominant-white-cat Jeg glæder mig til at høre resultatet af DNA-test. Om dine katte er dominant hvide eller albinoer
Hvis du ender med selv at ville tage DNA prøven (man stikker en vat pind ind i munden på katten dybest set), så vil brugerne herinde helt sikkert gerne komme med tips og tricks til at få mest muligt DNA på vatpinden, og ikke få prøven ødelagt bagefter