Hvornår mener i det er ok børn prøver disse ting.
Hvordan har i som rygere forhindret jeres børn begyndte at ryge.
Har i drukket børnene fulde hjemme for de kunne opleve det i trygge omgivelser eller nægtet dem alkohol og ladet dem gøre sine egne erfaringer? Begge metoder har jo fordele og ulemper alt efter hvem man spørger. Hvordan har det fungeret.
Fortæl fortæl 
Jeg har ikke på forhånd en holdning til mine børn og alkohol lige p.t. - andet end at de ikke må drikke det endnu.
Min tanke går på, at de kan få lov at få et par genstande, til deres konfirmation - men det er ikke noget der ligger fast - og det er heller ikke noget jeg har talt med deres far om endnu.
Rygning er totalt forbudt for mine børn - forever!
Egentlig mener jeg slet ikke de burde prøve den slags ting når de er børn
Men forhindre dem i det kan man ikke, kun forsøge at forklare dem at det er dumt, om misbrug, helbredsproblemer, følgeskader o.s.v.
Og det hjælper alligevel ikke, hvis børn vil ryge, drikke og være stofmisbrugere, så gør de det uanset hvad, også uanset om forældrene ryger og drikker eller ej.
Tidligere var det meget “moderne” at børn blev lovet at forældre betalte kørekortet hvis børnene lod være at ryge…jeg tror aldrig så mange smug-rygere har fået betalt deres kørekort som dengang sådanne aftaler var populære…
Så det er faktisk en lidt overflødig diskussion, for uanset hvad, så hjælper hverken trusler eller bønner.
For ud over ganske få undtagelser, så findes der to kategorier af unge mennesker, de der ryger/drikker/har prøvet det…og så dem der ikke vil indrømme de har prøvet/gør det.
Den eneste “trøst” er, at det i dag ikke er så moderne at ryge som tidligere…men på den anden side hjælper det jo fedt, hvis/når smøgerne byttes ud med amfetaminpiller og kokain
… Jeg har ingen børn så kan kun tale for mig selv hvad angår rygning og alkohol…
Min mor har altid haft den holdning at det der er “ULOVLIGT” er altid det mest spændende…
Jeg startede med at feste og drikke da jeg var ca. 13½-14år, jeg fik 2-3 genstande med også vidste mine forældre jo godt at jeg drak mere end dem.
I stedet for at give mig 5 genstande med plus de 5 jeg drak til festerne så drak jeg 2-3 genstande plus de 5 jeg drak til festen… Jeg har altid vidst at jeg har kunne ringe til mine forældre uanset hvad, og så ville de troppe op. Jeg skulle i starten være hjemme kl. 1, men jeg skulle følges med nogle og til tider måtter jeg bliver ude til kl. 1.30-2… da jeg var 15½-16år måtte jeg komme hjem som det passede mig, men jeg skulle give lyd fra mig og altid sige hvor jeg var…
jeg begyndte at ryge da jeg var 15år, da jeg gerne ville være en af de “seje” 
røg første foran mine forældre da jeg var 17år, de kunne sagtens forbyde mig at ryge, men uanset hvad så ville jeg jo så gøre det i skjul.
Mht. drenge og kærester har mine forældre aldrig været forskrækket over dette, jeg har gerne måtte sove med drenge og har jeg spurgt mine forældre om jeg måtte få p-piller svarede de ja, og har jeg spurgt om sex har jeg altid fået svar, vi er ikke blege for at tale om sex i min familie…
Det er naturligt og trangen til sex eller at afprøve seksuelle ting bliver størrer med alderen…
Mistede min mødom til en kæreste der var samme alder som jeg, da jeg var 14½år PRÆCIS… kan stadig huske datoen … 
og fortalte min mor at jeg ikke syntes det var så rart, for jeg syntes det gjorde ondt 
… så der gik faktisk et helt år før jeg prøvede det igen… -engel
Jeg syntes at alkohol skal være 15år og tobak 15år - uanset hvad, skal de nok få fat i det, om de må eller ej…
og skal lige siges at jeg sjællent drikker mig helt i hegnet og har stortset aldrig gjort det…
Men har mange gange fået forbud imod at gå ud for mine forældre, hvis jeg ikke havde ryddet op på værelset, eller ikke overholdt aftaler, eller glemt at lave lektier, så kom jeg ikke ud … og hvis jeg var syg fra skole kunne jeg ikke komme til håndbold træning, ridning og SLET IKKE FEST…
uhh - så jeg var sjællent syg… :høhø:
:fløjte: oftest blev jeg hentet fra fester…
Jeg har fået et kørekort for ikke ar ryge
Alkohol fik jeg lov at smage første gang til min konfirmation. Det var stort set ingenting. Første gang jeg var fuld var jeg 16 år. Det var til en vejfest, hvor mine forældre også var, men jeg sad sammen med de unge mennesker fra vejen. Mine forældre havde naturligvis opsyn med mig, og vi havde snakket om det i forvejn. Jeg har haft relativt løsetøjler. Faktisk har det aldrig været nødvendigt for mine forældre at stramme dem. Der er naturligvis nogle ting som jeg ikke måtte, og jeg har haft nogle tidspunkter jeg skulle komme hjem. Jeg har altid overholdt reglerne. Tror måske også det har noget at gøre med ens venner. I den klasse jeg gik i, var der ikke nogen der hverken drak eller røg før de var omkring 16, og der var aldrig nogen der var mega sent ude.
Både min mand og jeg ryger, men husets 2 drenge, som er teen-agere, er helt afgjort anti-rygere.
De synes det er ulækkert at ryge, og minder os mange gange om, at det er sundhedsskadeligt at ryge.
For at tage hensyn til drengene og vores katte, ryger vi kun i vores udestue el. udenfor.
Mht. alkohol, så har vi her i huset en regel, der siger intet alkohol før de er 15 år. Herefter lader vi dem smage lidt hjemme (hvis de har lyst), og fortæller dem meget om alkohol, og dens virkning. Som skrevet i en anden tråd, har vi en aftale om max 5 genstande, når de begynder at gå til fest.
Når de bliver ældre - dvs. efter de 15 år - lader vi dem styre det selv. Går det galt, er der omgående en konsekvens (det ved de), men de styrer det rigtig fint
Personligt måtte jeg ryge og drikke allerede i 8. klasse…
Jeg har aldrig røget, og jeg drikker kun meget sjældent. Var fuld første gang da jeg var omkring 17… Min søster har det på helt samme måde som mig.
Til gengæld, har min stedfars børn fået atvide de IKKE måtte ryge, og de måtte ikke drikke.
I dag ryger 3 ud af 4 af hans piger.
Min mor ryger, min far røg og min stedfar ryger også…
hm… ikke for tidligt men heller ikke for strengt…
Jeg er et dårligt eksempel:-) da jeg er født med et defekt gen, der gør mig afhængig af ting. Jeg drak fra 12 års alderen til 26 års alderen, og blev varig ædru som 26 årig. Det er 6 år siden.
Men for ikke-alkoholikere kan alkohol være ok.
Det gør jeg mig ikke til dommer over.
Jeg synes dog selv, at mine de gamle satte for få grænser for mig mht alkohol. 12 år er dælme tidligt…
Generelt satte mine forældre ingen grænser. De lod stå til, da de selv havde det skidt. I dag øver jeg mig derfor igen og igen på at blive min egen kærlige forælder - en livslang øvelse, som jeg tror de fleste kunne undgå, hvis de fik nogle sunde grænser som børn.
Alkohol og mig er gift for hinanden, men for nogle som ikke lider af samme gen-defekt som jeg kan alkohol være en velsignelse og løsne hæmninger. Jeg er ikke afholdsmenneske - jeg drikker ikke selv - hvad andre gør er deres valg.
Men når det er børn, så synes jeg godt man som voksen må gå ind og tage nogle af disse svære valg.
Hvad alder et barn må drikke i aner jeg ikke - af gode grunde. Jeg har ingen selv, og jeg er selv et rigtig dårligt eksempel.
Men på den anden side, så drak jeg mig hurtigt ned og sad ædru som 26 årig - på en måde var min tidlige start medvirkende til det gode liv jeg når at få som ung i dag:)
Min mor ryger - jeg begyndte også på det tidligt - det var led i et oprør mod mine forældre… Sikke dumt:-)
jeg har ingen børn, og får jeg børn er en ting sikkert, de får ikke lov til at ryge mens de bor hjemme, hvad de gør når de er flyttet hjemmefra må de selv om.
alkohol får de helt sikkert ikke lov til at drikke før de er 15-16 år og så får de jo nok alligevel lov til lige at smage en irish coffee el lign, men kun når vi ka overvære det, de får på ingen måder lov til at tage til fester og drikke sig fulde, ej heller får de lov til at få et par genstande med til sådan en fest.
sker det alligevel at de drikker sig fulde til sådan en fest, ja så er det ganske enkelt slut med fester i meget lang tid.
mine børn skal på ingen måder " fordærves" med alkohol og røg hvis jeg kan bestemme.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg var fuld første gang. Tror det var til en fest i 7-8. klasse, hvor kun de seje og lækre fra klassen var inviteret (jep der var jeg sq inkl.), vi drak vodka med noget sodavand i og blev en smule rundtossede.
Men jeg havde prøvet at drikke vin til maden hjemmefra, og med måde.
Prøvede først at drikke mig totalt stang bacardi da jeg flyttede til Aalborg og oplevede stilen i Jomfru Ane Gade, hvor der er et fællesskab om at hælde ca en milliard genstande ned på en aften. Så lærte man tømmermænd at kende (da var jeg over 21).
Jeg har aldrig været afhængig af rygning, men var i en speciel situation på et tidspunkt som voksen, hvor jeg følte en forpligtelse til at lære at kunne ryge, så det så ægte ud. Har aldrig være ‘ryger’ som sådan.
min første brandert fik jeg som meget lille, min far havde en åben dåseøl stående på bordet som jeg bælede med resultat af en meget stille johnny, min næste brandert havde jeg som 15-16 årig hvor jeg rak en masse øl til en fest.
derefter gik der faktisk 5 år inden jeg igen rørte alkohol, men så gjorde jeg det osse med manér, gik i byen stort set hver weekend i 6-7 år og der blev godtnok drukket igennem.
idag rører jeg meget sjældent alkohol og drikker mig aldrig fuld mere.
det blir måske til 1-2 øl om året plus 3-4 genstande og sådan har det været i de sidste 3-4 år.
lysten til alkohol er der ganske enkelt ikke.
jeg har nok opbrugt min ration i mit liv.
Jeg må med skam indrømme at min datters første brandert var da hun var 8 måneder gammel. Vi havde festet aftenen før og alle rester stod på sofabordet. Min mand vågnede ved at vores datter grinede helt vildt. Han skulle selvfølgelig undersøge hvad der var gang i og opdagede at hun sad på rumpen ved sofabordet. Hun sad med et glas i hånden og forsøgte at rejse sig igen, men det fungerede ikke rigtig.
Fakta er at vi ringede til lægen som mente at vi skulle se tiden an og ellers lade hende sove den ud. :høhø:
Jep, vi har et fremmeligt barn, hun havde også sin første skoledag da hun var 10 mdr.
jeg fik mit kørekort for ikke at ryge… har aldrig gjort det og vil aldrig gøre det… synes det er ækelt…
jeg var 11 i 6 klasse… hvor mine klassekammerater var 13… det betød at jeg kom til fester før de fleste… og min mor sørgede for at jeg ikke dummede mig… hun fortalte om virkningerne af alkohol, hvad jeg kunne forvente…
men først og fremmest - så fik jeg påbud om at møde op kl XX og blive hentet, og hvis det glippede var der nul mer fest…
det glippede aldrig ligemeget hvor fuld jeg var… arrangerede som regel med veninder at de skulle hjælpe mig og på den måde hjalp vi hinanden til at komme godt hjem…
jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse med det… og jeg vil give mine børn præcis den samme “uddannelse” og stille de samme krav til dem som blev stillet til mig… for den metode virkede og jeg var aldrig i den situation at jeg skulle sige nej til venner/fester fordi mine forældre stillede sig i vejen…
mine forældre blev af mine venner betragtet som verdens sejeste… og jeg svigtede aldrig deres tillid til at jeg kunne passe på mig selv… derfor fik jeg lov til at gøre det jeg ville… blot jeg spurgte først… selv om jeg aldrig fik nej…
mit liv var frihed under et strikt ansvar som jeg værsgo havde at leve op til… det virkede… så når mine børn er klar til at leve op til det - så får de lov at drikke…
Jeg tror At hvis man får er skabet forhold til alkohol på den ene eller anden måde kan det blive farligt… Jeg har altid gerne måtte smage…
Når du skriver “smage”, hvad indebærer det så?
Jeg ser ikke noget forkert i, at børn får én tår af en øl - det er at smage. Men får de en halv eller en hel øl, smager man ikke længere.