Eva har opfordret mig til at fortælle lidt om misserne her hos os og jeg behøver kun en opfordring, for at snakke om mine dejlige katte.
Her i sommer mistede vi jo vores allesammens dejlige Hans Otto. Han lagde sig mæt af dage til at sove på sin yndlings plet nede ved bækken. Vi mener han blev ca 17 år, men han var jo skadet af mange slagsmål inden han kom her, så alderen er ca. Vi savner ham hver eneste dag og særlig Leopold sørgede længe over sin ven.
Heldigvis har Leopold og Pippi fundet sammen og leger rigtig meget når de er udenfor, men vores lille sorte Lilli er så blevet alene, hvilket hun udnytter groft. Hun er ekspert i at se nedtrykt og ked ud af det, så det scorer hun mange nus og guffer på.
At hun er en lille bisse overfor de andre er der ikke mange der opdager, nej de har ondt af hende, fordi Leopold jagter hende og sætter hende på plads, men hun støber altså selv kuglerne.:høhø:
Leopold har indtaget toppen af køleskabet som sit private sovested og der hygger han sig mange timer hver dag.
Om natten har han fundet ud af at når mor her er en tur oppe og tisse af, ja så kan hun da ligeså godt give ham noget mad også.
Dumme mig hoppede på den en gang, så nu vækker han mig to gange hver nat og forlanger mad. Han får det ikke, men kors hvor han larmer, inden han fornærmet ruller sig sammen i fodenden og venter på jeg står op ved 7 tiden. Så er han altså også lige ved at dø af sult. Der står altså masser af tørkost, så det er hans egen skyld:)
Pippi er blevet meget mere tryg i den sidste tid og kan oveni købet finde på skarnsstreger nu. Hun hopper op på bordet når vi spiser og leger ottetaller rundt om vore ben, så vi er ved at falde over hende:)
Så har vi jo de to i hankattehuset og der har vi så vores Otto klon og Viggo Mortensen. Ottos dobbelt gænger hedder Jo Knud og er den rareste blideste og sødeste og tungeste kat jeg længe har haft. Knud har en kampvægt der siger lige i underkanten af 7 kg og han er altså kun halvanden år.
Viggo er også stor og fræk, men syner lille og spinkel ved siden af Knud. Det ser så sjovt ud når Viggo vil vælte knud og rigtig tryne ham.
Så vælter Knud om på siden og når så Viggo kommer drønende og vil slås, så løfter han en stor pote og giver ham et puf, så den hvide vælter rundt. Den leg kan de lege længe inden Viggo giver op og giver sig til noget andet.
Hvem skulle have anet at den lille bitte røde killing Brita kom med, ville blive en så stor og flot kat, som han er, ham Knud.
Viggo blev jo far her i Juli, til 3 små snesko. Han har nu ikke tænkt sig at vedgå faderskabet og er egentlig ret ligeglad med dem, men måske han siger noget andet, når han som kastrat kommer herind og møder sin datter, der er som snydt ud af næsen på farmand.
Her den 18 oktober flytter vores anden avlshun, Viggos datter, ind og så skal vi til at have killingesjov i huset igen. Nøj jeg glæder mig, kan næsten ikke vente til søde Montana kommer.
Ja nu blev det jo en hel roman, men du bad selv om det Eva:)
Knus Elin
Tusind tak for opdateringen Elin - men jeg er da ked af at høre, at Hans Otto ikke er mere 
Men han har jo haft et langt liv - og mange gode år hos jer, de kan nok opveje de første, som nok ikke var helt så gode. 
Leopold er stadig den samme frækkert, kan jeg forstå - Elin den kat kan vikle dig om sin pote 
Lilli - den lille skuespiller, ja man skulle jo være et slemt skarn, hvis man ikke benyttede sig af de muligheder, der er til stede
Det ser ud til, at Knud og Viggo er bedste venner - her kan man vist godt tale om David og Goliath, hvad størrelse angår :høhø:
Endnu en gang tak Elin - det var dejligt at høre, at banden har det godt ( det har du og Mogens forhåbentlig også? )
Til slut :sørger: dejlige Hans Otto, du var en ener !
Tak for en dejlig opdatering på menageriet.
Bare mærkeligt at tænke på, at Hans Otto ikke er her mere - Han var jo nærmest blevet tidsløs. 
Åh, jeg vidste slet ikke, at Hans Otto ikke var mere
Han var en af de katte man rigtig huskede.
Men han fik en god og værdig slutning lyder det til…at sove stille ind på sin yndlingsplads, mæt af dage, det er ikke alle katte forundt…
:sørger:
Farvel, Hans Otto - et langt, godt liv er slut. Hvad mere kan nogen kat ønske sig? :rip:
Så længe, vi husker dem, er de stadig med os. :trøste:
Ogh tak for opdateringen om de andre, Elin. Altid skønt at høre fra dig.
sikke en skøn fortælling af alle mitterne hos jer
Men underligt er det at læse at Hans Otto ikke er mere længere, han er jo en af dem man husker helt fra starten af Kattegale. RIP Hans Otto :sørger:
Men husk billeder Elin, billeder :høhø:
Dejligt at høre fra dig, Elin…men jeg er jo så heldig at være i kontakt med dig næsten dagligt andetsteds…
Uden at kende dig eller banditterne var det en skøn opdatering. Jeg kan jo næsten se kattene for mig i de forskellige scenarier:tihi:
Lyder som en dejlig flok og lyder som om jeres gamle dreng kom herfra på bedst mulig måde…
Jeg er ked af at min gamle sengekammerat ikke er blandt os mere, men med alt det han var igennem i sit liv og alligevel blive 17 år gammel, det var nok mere end nogen havde troet
:rip: Hans Otto
Det bliver spændende, hvad kattene siger til den lille frøken, når hun flytter ind …
Hvor er det dejligt at høre nyt fra dig og dyrene Elin 
Jeg håber der også kommer lidt billeder? Be pænt om 
Tak allesammen for de dejlige ord om misserne, jeg bliver jo så glad når mine rødder bliver rost.
Ja det var hårdt at miste gamle Ottodreng, men vi havde på fornemelsen det snart var slut. Han virkede træt og sov rigtig rigtig meget, særlig den sidste uge inden det var slut. Selvom han var en træt gammel mis, så var han med på vore gåture hver eneste dag, selv aftenen før han sov ind. Vi kunne se han ikke var så hurtig mere, men satte farten efter det, så han stadig følte han gik først.
De tre andre katte revsede han lige grundigt af den sidste aften, som for at være sikker på de opførte sig pænt, selv efter han var væk.
Leopold var meget meget ked af det og sørgede længe over sin ven og læremester, så længe at jeg måtte have Pia til at tage en snak med ham. Så begyndte det at gå den rigtige vej igen og han og <pips danner par nu, mens Lilli som sagt er drillepinden, der ofte kommer afsted med at få ynk når de to ander slår igen.
Nu bliver det så spændene at se hvad de siger til lille Montana når hun flytter ind her den 17. Hvorfor er der også så længe til den dag:høhø::høhø:
Jeg sender lidt billeder til Alice og håber så hun vil lægge dem ind for mig.
Knus Elin
Det var så dejligt at høre lidt nyt om bøllerne 
Jeg er ked af det med Ottodreng
Spændende når baby lander …glæder mig til at høre nyt så:)
Tusind tak for opdateringen, Elin.
Jeg blev så trist i sommer da jeg hørte om Hans Otto, for han er ligesom min Whiskey en, der har sat dybe potespor hos både mennesker og dyr.
Forøvrigt synes jeg at sorte-misser har det med at se meget ulykkelige ud, hvis det kan inkassere guf eller kæl… Sådan er min sorte-mis i hvert fald…
Elin, det er trist at høre at Hans Otto ikke er her mere, men han fik et godt og langt liv takket være jer -kramer
God rejse Ottodrengen
Værs’go Elin
Tak for kikket af dine skønne og dejlige misser
Tak for dejlig fortælling om misserne - det er skønt at høre at de har fundet en ny hverdag… hvordan klarer Pips rollen - var det ikke noget med at Otto oplærte hende som sin efterfølger?
Tak - smukke billeder af de dejlige missere.
Dejlig opdatering…det er utroligt så stor Knud er blevet for hans hittemissemor er godt nok en bette ski’
Jeg hilser med jævne mellemrum på hans søster og jeg vil tro hun vejer omkring 3 måske 3,5 kilo…men er dog større end hendes mormis
Undskyld forglemelsen, nu har jeg sendt billeder af Viggo og Knud til Alice og så håber jeg hun forbarmer sig over mig nok engang.
Knus Elin
[QUOTE=Leopolds mor;700313]Undskyld forglemelsen, nu har jeg sendt billeder af Viggo og Knud til Alice og så håber jeg hun forbarmer sig over mig nok engang.
Knus Elin[/QUOTE]
:juhu: det glæder jeg mig til. Jeg nåede jo at dele hovedpude med banditten inden han blev en Elin og Mogensmis og da var han en bette prut