Allergi og evt. stressbetinget kløe

Jeg har en dejlig kastrat på 2 år, som har noget allergi, men vi ved ikke overfor hvad.

Sidste sommer blev indlagt pga akut lungeødem juli og i august måned begyndte han at klø sig voldsomt og fik et skud depomedrol. I november kløede han sig igen og fik endnu et skud depomedrol og jeg begyndte at fodre dem alle med hypoallergent, foder James Wellbeloved med lam og ris.

I februar begyndte han at klø sig igen og fik depomedrol igen, som virkede til april, hvor han begyndte at klø sig igen efter at have fået vådfoder med fisk.
Han har kløet sig de klassiske steder som ører, nakke og har haft sår ved munden.

Jeg mistænkte ham for ikke at kunne tåle fisk og han kom på Hill’s d/d, men begyndte at klø sig igen i slutningen af maj. Jeg har smurt sårene med Fuciderm og han er holdt op med at klø. Herefter gav jeg Hill’s z/d, men nu er han begyndt at klø sig igen og jeg har derfor haft ham til dyrlæge.

Denne gang har han dog sår helt andre steder end tidligere (i armhulerne på indersiden af forbenene og den ene bagpote), så dyrlægen mente, det også kunne være stressbetinget slikkeri og foreslog feliway.

Vi fik en lille dreng i november, hvilket betyder, at der er knapt så meget tid til kattene som tidligere, så det kan selvfølgelig give stress. Yderligere har min ene hunkat og Rocky aldrig været de bedste venner, hvilket udmønter sig i, at hun giver ham et par på hovedet i ny og næ og hvæser af ham, hvis han bliver for fræk. Dog kan de også dutte næser og da jeg kom hjem efter at have været indlagt på hospitalet i forbindelse med fødslen af min søn, var der ingen problemer med dem og de vaskede hinanden.
Jeg tror at de stridigheder, der er imellem de to skyldes mig, da Makeda er min kat og mener hun skal have min udelte opmærksomhed.

Er der nogen, som har erfaringer fra lignende situationer og tror i det vil hjælpe med Feliway evt. i kombination med zylkene?

Skal zylkene i så fald gives til alle kattene eller kun til Makeda?

Mht. Rockys allergi vil jeg fortsætte med Hill’s z/d, selvom jeg efterhånden er i tvivl om, om han har foderallergi eller det er andre former for allergi.

Jeg håber nogen kan hjælpe, da jeg er ved at være meget frustreret over situationen.

Hov, tråden skulle have været under kost, ernæring og sygdomme.
Er der en admin, som vil flytte den?