Hej folkens.
Jeg har kigget lidt omkring inden jeg satte mig til at skrive dette, for jeg har ikke rigtigt fået svar på det jeg egentlig spørger om, og vil egentlig også gerne, spørge om lidt mere… Det er måske nemmere bare at kaste sig ud i det.
For 2½ år siden besluttede min kæreste og jeg os for, at nu var vi så “stabile”, at det ville være rart at få kat igen. Vi er begge vokset op med katte, men jeg har afholdt mig fra det. Mest fordi en ungkarletilværelse ikke egner sig til at være katte-far, og fordi jeg ikke tidligere har haft noget ordentligt at bo i.
Det faldt altsammen på plads, da vi flyttede sammen i en 100 kvm lejlighed.
Vi fandt to søstre, der var resultatet af en åben stuedør, i den Blå Avis og besluttede os for at give dem et hjem. Dyrlæge-tjek og alt muligt senere blev vi således forældre. Der er nu gået to år siden. Kæresten og jeg er ikke sammen længere, og jeg har arvet hus og “børn”, da hun ikke har plads nok, og jeg ikke vil skille dem ad.
Efter kattene blev et års tid skiftede vi til voksenfoder, som det sig hør og bør, og på et tidspunkt fik min ekskæreste så indført Kitekat tørkost, som den ene kat efter noget tid begyndte at reagere overfor. Hun kradsede sig selv skaldet rundt om halsen, og vi måtte afsted til dyrlægen. Det har vi så været en del gange efterhånden. Sidste gang blev jeg sendt hjem med noget hypoallergenisk mad, som jeg skulle fodre den allergiske kat med.
Traditionen tro blev hun fin og fik pels igen, efter vi var afsted, og selvom det har været noget af et cirkus, da foderet er meget dyrt, og den anden kat, der i forvejen er utroligt glad for mad, ikke kunne lade hende være i fred, mens hun spiste, har vi så indført overvåget madtid. Men så for et par uger siden, er hun begyndt at reagere igen.
Det skal lige indskydes, at jeg er tilbage på skolebænken i gang med at tage en to-årig uddannelse og er således på SU. Jeg vil gå gennem ild og vand for mine misser, men vilje er desværre ikke nok, når kontoen er tom. Min mor foreslog, netop af samme årsag, at jeg skulle prøve at fodre dem med rugbrød og leverpostej. Altså… noget old-school kattemad, som ikke har alle de konstruerede enzymer, som moderne all-in-one kattemad har.
De var jævnt uimponerede over den fine leverpostejmad jeg smurte til dem, skar i firkanter og serverede. Så jeg prøvede med en dåse tun i stedet. Det virkede, og det var de godt tilfredse med, og efter et par dage holdt hun op med at klø sig, og efter en uge er pelsen begyndt at vokse tilbage.
Det er jo fantastisk, men men men… Hvordan er det så liiiige med det tun. Nogen siger, at fisk er skidt, andre at det er godt. Nogen siger at tun er godt, andre at der er for mange tungmetaller. nogen siger frisk fisk andre… og så videre og så videre.
Det ville virkelig fryde mig, hvis jeg for det første kunne slippe for at betale 600 kr. for 2½ kg. allergifoder, og at fodringstiden ikke tog to gange en halv time dagligt og indebar lukkede døre og i værste tilfælde vandpistol. Men jeg kan jo ikke blive ved med at fodre dem med tun fra dåse. Skal jeg så bare prøve mig frem og se, hvad kræene kan lide?
Er der overhovedet nogen, der har gjort sig nogle erfaringer med fodring af “naturlig” kost og ikke præfabrikeret posemad og tørkost? Hvad skal man være obs. på? Og er der noget med vitaminer og den slags, som kattene ikke får, fordi de ikke spiser grønt. (Sjovt nok, så er mine katte ret vilde med majs, så det kunne sagtens lade sig gøre at indføre den slags.)
