Jeg forstår egentligt godt, hvis man som opdrætter ‘frygter’ at sælge sine killinger til familier med allergi. Man ser jo SÅ mange katte, der skal omplaceres, fordi der er ‘opstået allergi’. Og jeg har fuld forståelse for, at man selvfølgelig ikke vil have, at ens katte bliver kastebolde.
Men vi ER altså mange, der ikke er så slemt ramt, og som sagtens kan have katte på trods af allergi - heldigvis! 
Jeg havde egentligt afskrevet at skulle have kat, da jeg har været allergiker siden teenageårene. Men jeg fik ikke rigtigt noget valg, for herreløse Artemis flyttede ind på mit nedlagte landbrug tilbage i 2003 - med 5 killinger, der vel nok har været ca. 8-10 dage gamle!! :S Og hvem kan lade være med at fodre en tynd og MEGET sulten halvvild mis med killinger? Ikke jeg…
Efter et par måneder blev der sat kattelem i hoveddøren, de ville jo så gerne indenfor…så det fik de lov til. Man måtte også godt sove i sengen. 
Og det gik faktisk bedre, end jeg havde regnet med. 
Jeg synes i øvrigt, at min allergi over for huskatte er blevet mindre slem gennem årene - besynderligt nok. :?
Stor var min overraskelse, da jeg mødte min nuværende kæreste. Han havde Tito, en sort orientaler, som jeg opdagede, at jeg OVERHOVEDET ikke reagerede allergisk på. 
Min allergi udmønter sig i høfeber - kløende øjne, nysen, løbende næse, og jeg reagerer stadig sådan, hvis jeg stikker hele ansigtet ned i Artemis’ pels og snuser godt ind…(det lader jeg så bare være med :cool2:). Jeg skal heller ikke gnide mig i øje eller næse, hvis jeg lige har givet hende en kæmpe nussetur. Så skal jeg lige huske at vaske hænder inden jeg rører mig i ansigtet.
Får jeg i ny og næ et høfeberanfald, fordi jeg har fået ‘Artemis’ i øjet eller næsen, så lader jeg det som regel bare gå over af sig selv. Det er UTROLIGT sjældent, at jeg behøver tage en antihistamin. Jeg tror, at jeg cirka spiser 5 piller om året - og et par af dem er endda pga. græspollensæsonen. :høhø:
Jeg har læst, at NOGLE allergikere har haft positive erfaringer med siamesere og orientalere. Men det betyder altså ikke, at ALLE allergikere nødvendigvis kan tåle dem.
Men JEG kan - nu har vi jo Alban og Bailey, og der er INGEN høfeber, uanset hvor meget jeg stikker fjæset ned til dem og kysser og krammer dem. 
Allergi kan variere fra lidt løbende næse til voldsomme anfald/livstruende tilstande, alt efter, HVOR allergisk, man er.
Derfor skal man jo også se på, hvor slem ens allergi rent faktisk er.
Jeg vil i øvrigt også godt anbefale allergivaccinerne - det kan godt gøre en markant forskel. Jeg har selv fået græspollenvaccine, og den hjalp en del. Havde en periode overvejet at få kattevaccinen også, men har vurderet, at jeg ikke synes, jeg har det ‘slemt nok’ til at påbegynde sådan én.
Og jeg kan altså slet ikke undvære at have katte :høhø: