Jeg har i nogen tid luret på, at Pete har virket noget statisk og lettere krum i ryggen, når han går - og for et par dage siden bemærkede jeg, at han ikke altid førte vb lige frem.
Jeg har gennem flere år haft en helt fantastisk KST-behandler og osteopat koblet på mine heste, så jeg spurgte hvad hun sagde til at behandle katte - hun behandler heste og hunde, men som hun sagde, grundlæggende ligger forskellen ikke i anatomien, men i at katte er… well, katte…
Men hun kender jo Pete, så havde ingen skrupler over at se på ham, og han havde ganske rigtigt en forskubbet ryghvirvel og en deraf følgende låsning.
Efter behandlingen er han tydeligt både mere fleksibel og lige i overlinjen når han går - og ikke overraskende synes han selve behandlingen var en fest, eneste anke var måske at den ikke varede lidt længere…
Jeg har tidligere set herinde, at @Eva_K får sine katte gennemgået kiropraktisk (?), og kan kun tilslutte mig, at den slags klart er værd at have i med “værktøjskassen”…
Jeg har brugt kiropraktor til mine katte i omkring 15 år - både voksne, der mere eller mindre åbenlyst ser ud til at trænge, men også killingerne inden de flytter.
Det er en stor succes hver gang og det var tydeligt på Jools’ ansigtsudtryk sidst, at tante Lones nye laserbehandlingsmaskine var daaarjlig!
Jeg kan kun anbefale det - også selvom man måske skal køre langt, for der er ikke så mange behandlere
For en del år siden begyndte vores/mine katte at komme til kiropraktor. Den første, vi besøgte, gjorde ikke det bedste indtryk på hverken os eller kattene.
Så læste vi herinde om Mettes erfaringer med Lone/The Touch. Kattene elsker hende. Hun har en god facon med kattene - og lækre godbidder! Vi bruger hende til vedligeholdelse af fysikken, højdrægtige hunkatte (en skæv ryg eller bækken kan besværliggøre fødslen), killinger osv.
En af de pudsigste oplevelser var med Tammy, vores pensionerede avlshan. Efter kastrationen mistede han naturligt nok interessen for pigerne. Han begyndte dog at have lidt problemer med nakken. Vi tog ham og nogle andre med til Lone i Birkerød. Det var vigtigt at behandle Tammy først, ellers blev han fornærmet og knurrede højt under hele besøget. Lone rettede ham igennem - især lænden og bækkenet. Nogle dage senere gik en af pigerne i løbetid - det vækkede minder i Tammy. Nu var han smertefri - nu kunne cirkushesten performe igen. Indtil hans død flere år senere var han en lykkelig teaser tom med flere piger at servicere. Vi oplevede ikke løbetider, fordi en erfaren hankat opdager løbetiden et par dage før, hunkatten begynder at kalde - de udsender en særlig duft, som fortæller hankatten, at de er klar. Vi brugte ingen p-piller. Vi fik heller ingen killinger i nogle år, indtil vi blev klogere end Tammy og begyndte at tage relevante hunkatte fra, når de skulle parres af en fertil hankat.
Pointen med denne lange historie: kiropraktik virker!
Ja, jeg tror efterhånden en del opdrættere og kattefolk gør det. Jeg bruger selv Magtor/Christian Hembo v. Hinnerup til alle mine killinger samt deres mor inden de flytter, og til de øvrige voksne efter behov. Jeg er så heldig at han har et kuld tilbud hvor man får to check for 350 kr/killing, så de bliver tjekket hele to gange inden de flytter.
Udover det, så har jeg også brugt akupunktur til McCoy i hans bindevæv. Det havde han også rigtig god gavn af (vi troede oprindeligt at han havde noget slidgigt, da han jo var en lidt ældre herre. Røntgen viste dog han havde et gammel brud på brystbenet). Det var Regitze Møller-Nissen, der udførte det. Hun er hos Silkeborg Dyrehospital.
Og jeg ved @NinaA har haft et længere forløb med Skofus hos en dygtig dyrlæge i Langå, som brugte flere forskellige behandlingsgrene, hvis jeg husker rigtigt.
Hvad var det nu dyrlægen hed, Nina? Kan jeg ikke huske længere. Og hvad var det behandlingen bestod af?
Det brugte vi til Lulle, der efter en påkørsel fik sår og pelstab på et større område af ryggen - det største sår ville ikke hele ordentligt, og dyrlægen foreslog at prøve akupunktur.
Det virkede - sårene forsvandt, og der kom gang i hårvæksten, selvom hun aldrig fik normal pels på det værst ramte område.
Ser om jeg kan finde et billede, når jeg kommer på PC…
EDIT: Et par fra første behandling - mener også at ha’ nogen fra senere i forløbet, men kan ikke finde dem…
Jeg synes det kunne være rigtig rart om alle der skriver i tråden også vil dele navnene på de behandlere de synes er gode. @DorteH jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre navnet på hende du har brugt, for så vidt jeg husker bor vi to ikke forfærdelig langt fra hinanden
Da Juliet havde sin lubluxation af en ryghvirvel nede ved halen fik hun sammen med sin smertestillende medicin fysioterapi og medicinsk laser hos en af min dyrlæges veterinærsygeplejersker (Vestermose Dyreklinik, Katrine). De første gange skulle hun lige finde ud af hvad det var for noget, men efterfølgende virkede hun også til at synes det var rart baseret på kropssproget
Det er ved Lotte Lysemose i Langå. https://lottelysemose.dk/
Hun bruger både kiropraktik og akupunktur og har en helt vildt god tilgang til at arbejde med dyr Både Skofus og jeg er virkeligt glade for at komme hos hende selv om vi har en times kørsel hver vej.