Er det at skyde over målet at søge en amme til en killing født på dag 54/55 ?
Min hunkat fødte 2 killinger igår, den ene var død og den anden lever og virker stærk. Mormis vil ikke kendes ved den
Hun vejer 63 gr. og vil så gerne sutte. Hun spiser fint af KMR og hun kommer også af med afføring og urin
Sikke trist, Tine
Som tommelfingerregel: Killinger der er født mere end 5 dage for tidligt overlever normalt ikke. Hvis man orker kan man jo godt forsøge at hjælpe dem, og det er ofte fristende fordi de godt kan virke vældigt velfungerende, men deres mor har som regel ret i at afvise dem - de er simpelthen ikke “bagt færdigt” og ender som regel med at bukke under i løbet af få dage uanset hvad man gør ved dem (hvis det var børn ville man sikkert lægge dem i kuvøse, men det er et kvalificeret gæt for jeg ved ikke noget om børn). Fordi der er så ringe overlevelseschance ville jeg aldrig anbefale at man gav sig i kast med det. Jeg ville sagtens kunne forstå hvis man gjorde det alligevel - men jeg ville vide at det med ret stor sikkerhed ville mislykkes hvis de er mere end 5 dage for tidligt på den.
VH
Susanne
[QUOTE=Susanne W;1209908]Sikke trist, Tine
Som tommelfingerregel: Killinger der er født mere end 5 dage for tidligt overlever normalt ikke. Hvis man orker kan man jo godt forsøge at hjælpe dem, og det er ofte fristende fordi de godt kan virke vældigt velfungerende, men deres mor har som regel ret i at afvise dem - de er simpelthen ikke “bagt færdigt” og ender som regel med at bukke under i løbet af få dage uanset hvad man gør ved dem (hvis det var børn ville man sikkert lægge dem i kuvøse, men det er et kvalificeret gæt for jeg ved ikke noget om børn). Fordi der er så ringe overlevelseschance ville jeg aldrig anbefale at man gav sig i kast med det. Jeg ville sagtens kunne forstå hvis man gjorde det alligevel - men jeg ville vide at det med ret stor sikkerhed ville mislykkes hvis de er mere end 5 dage for tidligt på den.
VH
Susanne[/QUOTE]
Jeg er helt enig i det hele
Jeg har ikke prøvet det før, så det er hvad jeg har lært/hørt mig til, at chancerne var lig nul.
Drengen døde også hurtigt, i løbet af 3 timer var han væk, men pigen klarede den et døgn, så jeg var lidt for optimistisk
Til gengæld overraskede det mig ikke at hun døde
Det værste lige nu er at mormis render rundt med jævne mellemrum, med en glitterbold i munden og hyler
Ja, det er lidt trist at se på mens det står på. Sandsynligvis varer det kun nogle få dage, og hun kommer sikkert hurtigt i løbetid igen (omend årstiden er imod det). Lidt ekstra trøst kan nogle gange hjælpe. Selv om det “kun er en kat”, så registrerer nogle af dem i høj grad, at drægtigheden gik galt og reagerer på det. Der er ikke andet for end at bide tænderne sammen og “holde pote” indtil hormonerne lægger sig igen.
VH
Susanne
Kunne det være en mulighed at lade hende opfostre et par moderløse hittekillinger?[/QUOTE]
Nej det har jeg ikke lyst til
[QUOTE=Susanne W;1210002]Ja, det er lidt trist at se på mens det står på. Sandsynligvis varer det kun nogle få dage, og hun kommer sikkert hurtigt i løbetid igen (omend årstiden er imod det). Lidt ekstra trøst kan nogle gange hjælpe. Selv om det “kun er en kat”, så registrerer nogle af dem i høj grad, at drægtigheden gik galt og reagerer på det. Der er ikke andet for end at bide tænderne sammen og “holde pote” indtil hormonerne lægger sig igen.
VH
Susanne[/QUOTE]
Det går en tand bedre i dag, og igår puttede vi og hun fik nusset mave
Ingen tvivl om at hun nød at blive pusset om
Ingen tvivl om at lidt trøst og forsikring fra to-benet om at alt nok skal blive godt igen er en god ting når man er ked. Hun skal nok blive fin igen
VH
Susanne
[QUOTE=Catika;1209910]Jeg er helt enig i det hele
Jeg har ikke prøvet det før, så det er hvad jeg har lært/hørt mig til, at chancerne var lig nul.
Drengen døde også hurtigt, i løbet af 3 timer var han væk, men pigen klarede den et døgn, så jeg var lidt for optimistisk
Til gengæld overraskede det mig ikke at hun døde
Det værste lige nu er at mormis render rundt med jævne mellemrum, med en glitterbold i munden og hyler :([/QUOTE]
Ja, det er så forfærdelig når mormis gør det, jeg har selv grædt mine modige tårer men heldigvis har de en utrolig kort korttids hukommelse, og det er glemt.
Masser af kram min søde ven, opdræt er altså ikke for pivskider
Trist historie. Ved du hvorfor det gik galt ? Jeg er enig med dem der siger, at for tidligt fødte killinger ikke klarer det. Jeg har selv oplevet det kun 2 gange - i begge tilfælde viste det sig at morkatten havde en livmoder infektion. Måske skulle du få hende checket og behandlet hvis det er problemet. Det er heldigvis sjældent at katte føder for tidligt. Som regel tilbagedanner de killingerne langt inden - og selv om det er ærgerligt nok - så giver det ikke samme hjertesorg som med sådanne for tidligt fødte babyer. Vores natur gør at vi gerne vil redde dem - morkattens natur gør at hun ikke vil. Selv om hun godt kan savne dem - eller måske snarere ideen om killinger. Hvis hun ikke har en livmoderbetændelse kan du godt parre hende igen så snart hun løber - hvis der er mindste mistanke om en infektion bør hun behandles først og så parres så hurtigt efter hun kommer i løbetid.
Søndag aften ser jeg en klat bagi, som jeg tror er slimproppen, men mandag morgen løber der betændelse ud, så jeg får antibiotika til hende og da vi kommer hjem fra dyrlæge begynder hun så at presse… og føder så de 2 første killinger. Fostervand og moderkager er fine, ingen tegn på infektion. Torsdag morgen føder hun så de 2 sidste.
Hun er stadig på antibiotika og der er ikke kommet noget betændelse siden hun fødte de 2 første