Jeg ved det er meget individuelt hvad misserne gider (og for nogle kun i perioder) - men sidder her alligevel nogen med viden om “absolut yndlingstørfoder”?
Alba er snart 10 år og Einstein snart 7 år, så man skulle tro jeg kendte dem.
De har, bortset fra et par år for en håndfuld år siden (hvor de primært levede af vådfoder), levet primært af tørfoder.
Jeg plejer at kigge på indhold jeg synes om, og så bare tage det bedste tilbud - altså har det tit varieret fra ordre til ordre, hvad de lige har spist. Og det har fungeret alletiders - ingen kræsenhed, ingen problemer med mave, pels eller andet.
Her i december er Alba så holdt op med at spise tørfoder. Bare sådan, ud at det blå. Da de har det stående ad libitum i foderbræt, gik er desværre noget tid før jeg opdagede det. Hun havde tabt sig en del, og jeg startede med at købe Hill’s a/d vådfoder, for at få gang i hendes spisning igen (mens jeg selvfølgelig var meget opmærksom, og påtænkte dyrlægebesøg).
Under det hele har hun virket interesseret i at spise - men hun er dælme blevet kræsen og sær!
Det skal partout være vådfoder, hverken råt, fløde, æggeblomme eller hvad jeg ellers diskede op med blev andet end snust til. Og forskelligt tørfoder? Glemt det!
Hun er heldigvis nær tilbage på sin kampvægt, og er ved at æde mig ud af huset i vådfoder.
Hun har i øvrigt fået fjernet alle tænder på nær hjørnetænderne for velnok 6 år siden - så det er næppe dårlige tænder der holder hende fra tørfoderet. Har også kigget om der skulle være tegn på dårligdom i tandkød/gummer, men nej. Hun plejede i øvrigt også bare at sluge tørfoderet, også dengang lige inden hun fik fjernet tænder.
Ernæringsmæssigt passer det mig fint bare at fodre med vådfoder. MEN det er altså også rart at kunne tage på overnatning hos min kæreste, uden at skulle aftale at naboen kommer og serverer for divaen flere gange daglig.
Så alle bud på det lækreste (indhold er mindre vigtigt nu) tørfoder modtages med kyshånd!