Jeg har brug for jeres hjælp. Her for 1 måned siden kommer Trunte (hunkat på 11 år) vaklende ind gennem kattelemmen. Hun sætter sig på gulvet og begynder at skrige hjerte skærende. Derefter begynder hun at hyperventilere med tungen ud af munden, mens hun savler og begynder at blive blå omkring munden. På det tidspunkt er hun meget fjern, og jeg føler ikke, at jeg kan komme i kontakt med hende. Jeg ringer straks til dyrelægevagten, og det er heldigvis vores faste dyrlæge klinik, der har vagten. Jeg orienterer dyrlægen om, at jeg straks kører hjemnefra og vil være fremme i løbet af 15 minutter. På det tidspunkt er jeg helt i panik, og siger til dyrlægen, at jeg ikke tror Trunte vil overleve.
Skynder mig ud i bilen og speederen i bund til dyrlægen. Da jeg kommer frem, kommer Trunte på undersøgelsesbordet med det samme. Hun træder ud af kassen, og der er absolut intet at mærke på hende. Hun går rundt på bordet og virker helt tilfreds. Jeg forstår slet ikke noget, da jeg jo havde oplevet hende værende helt anderledes derhjemme. Dyrlægen undersøgte hende, temperaturen var fin, og der blev taget en blodprøve, der intet viste, udover alt så fint ud. Så vi blev sendt hjem igen uden videre behandling. Dyrlægen snakkede om en mulig blodprop, der så havde opløst sig selv, eller epilepsi.
Resten af dagen sov Trunte, og den efterfølgende dag virkede hun også meget træt, men på 2. dagen var hun atter sig selv igen.
Det har så gået fint, lige indtil i dag med middagstid, hvor min mand oplever et anfald hos hende. Jeg er desværre ikke hjemme, men spørger min mand ind til forskellige ting. Forløbet har været meget det samme, bortset fra, at dette anfald tidsmæssigt virkede noget kortere. Min mand lagde hende op i sofaen, hvor hun hurtigt faldt i søvn.
Ingen af gangene var vi vurderet, at hun fik krampe, hvilket dyrlægen spurgte indtil ved den 1. gang.
I morgen vil jeg ringe og snakke med vores faste dyrlæge, men her er det, jeg har brug for jeres hjælp. Skal jeg bede om at få hende scannet, og vil det i så fald kunne vise noget? Eller skal vi bare indstille os på, at hun fremadrettet vil få disse anfald? Når det kommer 2 gange indenfor en måned, er det så epilepsi og ikke blodprop? Vi vil gøre alt for hende, men hvad er det bedste vi kan gøre mht. videre undersøgelser, og er der noget medicin, der vil kunne hjælpe disse anfald.
Det er en meget ubehagelig situation at overvære blandt sine katte, og i de snart 50 år, jeg har haft katte, har jeg aldrig oplevet noget så ubehageligt og skræmmende. Det påvirker mig rigtig meget, og det giver mig en masse tanker omkring, hvad hun fejler.
Trunte er en dame på 11 år, men har aldrig fejlet noget.
Håber der sidder nogle, der kan hjælpe mig med lidt input.