hejsa
ja så mistede solsorte mor lige en unge, vi havde ikke set ungen var ude i vores have da vi lukkede kattene ud, trixie fløj fluks hen og lagde poterne omkring den lille unge og gav den lidt pote prygl med det resultat at den blev kastet gennem luften og ind i naboens have hvor naboens kat sad og hyggede sig, den røg straks ombord i den stakkels unge og slog den ihjel, for derefter at løbe ind med ungen. imen svar daffy og trixie i jagthumør, for pludselig vrimlede det med hysteriske solsorte, vi fik begge katte ind igen, nu har vi så bare en kalden fra solsorte mor af den anden verden, det er nu lidt synd.
dåmme misser
Curi og jeg fandt i vores have for et par år siden en lille solsorte unge der var faldet ud af reden.
Solsorte-“mor” -og “far” fløj troligt ned og fodre ungen. Desværre fik naboens katte øje på den lille basse, og vi satte en storstilet “redningsaktion” i gang. Først byggede vi en fæstning op omkring den lille, med det resultat at solsorte-“mor” -og “far” heller ikke kunne komme ind til sin unge. Da vi ikke anede hvor reden var, fik mor her den hersens geniale ide at bede gemalen om at sætte ungen op på taget, hvor den ville være i sikkerhed for kattene.
Rigtig tilfreds med min mand - og i særdeleshed mig selv - gik vi hen for at få kaffe. Da vi sidder der ser vi en måge styrtdykke og væk var solsorte-“ungen”.
Uh hvor havde jeg det bare skidt for solsorte-“mor” -og “far” de ledte og ledte og kaldte og kaldte. Uviden om at jeg havde “serveret deres afkom for en måge!”
Siden har jeg accepteret at naturen går sin gang på den ene eller anden måde uanset hvad pokker jeg gør.