Tirsdag d. 29. oktober er en dag, jeg altid vil huske … det var dagen, hvor jeg endelig kunne holde Aroni i mine arme :love2:
Det var en lang og lidt “spændende” rejse jeg var på, fordi DSB kørte med forsinkelser pga. stormen, men jeg nåede mit fly, og kl. 20 mødte jeg endelig Aroni.
Her er et billede af, da vi mødtes
(ja jeg ser træt ud - det var jeg bestemt også efter mere end 10 timers rejse)
Han er en fantastisk kat. Ikke bare er han smuk som bar pokker (IMO), men han har det skønneste temperament.
Han kom løbende hen til mig, imens han kurrede som en lille due, og så kunne jeg stille og roligt tage ham op 
Turen hjem (bil, fly, tog og bil igen) tog han med ophøjet ro. I toget tog jeg ham ud af transporttasken, gav ham sele på, og så lagde han sig ellers tilrette på mit skød, med sit hoved hvilende på min arm :love2: Han lå lidt og kiggede ud af vinduet, og så faldt han i søvn.
Min mand hentede os på banegården i Odense. Da vi kom hjem, tog vi Aroni op på det store værelse på vores 1. sal, hvor det er meningen, at han skal være den første tid. Langsomt vil vi så introducere ham til resten af flokken. Aroni og jeg blev mødt af denne velkomstbakke.
En lille bakke med lidt til blodsukkeret, og det sødeste personlige brev … med en lille overraskelse i:
Jeg fik 2 lodsedler, jeg måtte vælge mellem. Jeg trak en, og på den stod, jeg havde vundet 10 katte-stickers fra Aldi 
Min mand forbarmede sig over mig, og sagde at jeg måtte se om der var mere held på den anden lodseddel … hurra, der vandt jeg 20 katte-stickers :høhø:
Så smed han trumfen på bordet. Et lod hvorpå der stod, at jeg havde “vundet” en dobbelt sturdi Habitat efter eget farvevalg … og betalt af ham.
Jeg har altså en rigtig dejlig, sød og meget betænksom mand:hjertehop:
Torsdag slappede Aroni og jeg af hele formiddagen. Hen på eftermiddagen prøvede jeg at hente lidt selskab ind på værelset til Aroni.
Her møder Lunte og Aroni hinanden for første gang.
Der blev duttet næser, snust bagi og så skiftedes de til at vætte kløer på kradsetræet.
Det var lidt sjovt at se. Det var ligesom om de “læste hinanden” ved at vætte kløer, og bagefter dufte til de mærker, der var blevet afsat.
Sammenføringen gik simpelthen PERFEKT. Begge katte var rolige og Aroni gjorde det lige efter bogen. Han kurrede sødt (som en lille due) lagde sig ned, og rullede rundt og rundt og rundt, hvorved han blottede sin mave for Lunte, som for at sige: “prøv at se, jeg er ikke farlig”.
De var sammen ca. 2 timer, mens jeg var tilstede, og så tog jeg Lunte fra igen. Efter 4 timer satte jeg Lunte ind til Aroni igen, og de accepterede stadig hinanden. Ingen hvæs, ingen potedask, ingen ører ned ad nakken, ingen rejst pels på ryggen eller piskende haler … men blot afslappede katte, der lærte hinanden at kende.
Her til morgen har de leget sammen for første gang. Det gik over “stok og sten”. Der er virkelig fut i ham Aroni :høhø:
Jeg behøver vel næppe at skrive, at jeg er VILD med vores nye kat, og glæder mig til at lære ham mere at kende.
