Jeg har i aften talt med en opdrætterkollega som er rigtig ked af at der altid er mindst én dødfødt killing i hendes kuld, uanset hvem moderen er.
Hun har flere gange fået kuld, hvor der har været en killing man kan se har været død i længere tid, og som regel mindst én mere.
Hvad kan man dog sige af gode råd ? Ligger fejlen ved hankatten, eller kan det være et uheldigt sammentræf ?
Der er så mange årsager til, at en killing enten kan være gået i stå i udviklingen eller bliver født fuldbåren, men død.
Senest læste jeg, at når efterbyrden har løsnet sig fra livmoderen, stopper ilttilførslen til killingen, og efter et bestemt stykke tid udløser denne iltmangel, at killingen trækker vejret. Er den så stadig ikke født, drukner den i fostervand.
Killinger, der fødes ufuldbårne, kan have en defekt af en art, eller blodtilførslen til den har været dårlig. Nogle gange udstødes den som abort, andre gange fødes den samtidig med kuldet.
Selvfølgelig kan også virus, bakterier og blod-uforlignelighed spille ind, men så plejer det at gå ud over størstedelen om ikke hele kuldet.
Før i tiden, da videnskaben ikke var så langt fremme, talte vi hos mennesker om “forsinket menstruation”. I dag ved man (via graviditetstests), at ret mange graviditeter (husker ikke procentsatsen) ender som tidlig abort.
Naturen er viseligt indrettet!
[quote=Mega;213403]Der er så mange årsager til, at en killing enten kan være gået i stå i udviklingen eller bliver født fuldbåren, men død.
Senest læste jeg, at når efterbyrden har løsnet sig fra livmoderen, stopper ilttilførslen til killingen, og efter et bestemt stykke tid udløser denne iltmangel, at killingen trækker vejret. Er den så stadig ikke født, drukner den i fostervand.
Killinger, der fødes ufuldbårne, kan have en defekt af en art, eller blodtilførslen til den har været dårlig. Nogle gange udstødes den som abort, andre gange fødes den samtidig med kuldet.
Selvfølgelig kan også virus, bakterier og blod-uforlignelighed spille ind, men så plejer det at gå ud over størstedelen om ikke hele kuldet.
Før i tiden, da videnskaben ikke var så langt fremme, talte vi hos mennesker om “forsinket menstruation”. I dag ved man (via graviditetstests), at ret mange graviditeter (husker ikke procentsatsen) ender som tidlig abort.
Naturen er viseligt indrettet![/quote]
Tak for dit indlæg. Jeg har selv kun 2 gange stået med en dødfødt killing ( Hvoraf den ene var misdannet)…så derfro undrer det mig at min kollega oplever dødfødte i samtlige kuld, og at de levende der fødes som regel er til den lille vægtmæssige side.
Nu har min kat (vist nok) calicivirus, så det læste jeg en del om rundt omkring på internettet. Der mener jeg, at der også stod, at calici og herpes kan være årsag til døde killinger og generel “skranten”. Men jeg kan altså ikke huske, om det først gjaldt fra når killingerne VAR født, eller om det også var inden.
mvh. tina
[QUOTE=Chicabee;213395]
Hvad kan man dog sige af gode råd ? Ligger fejlen ved hankatten, eller kan det være et uheldigt sammentræf ?[/QUOTE]
Det mindst logiske, vil jeg faktisk mene er hankatten.
Hvis det er en arvelig faktor, vil jeg nærmere gætte på hunkattene - er de beslægtet?
[quote=Vivi_Fletcher;213418]Det mindst logiske, vil jeg faktisk mene er hankatten.
Hvis det er en arvelig faktor, vil jeg nærmere gætte på hunkattene - er de beslægtet?[/quote]
Hej, nej det er hunkatte fra forskellige linier.
[quote=taina;213412]Nu har min kat (vist nok) calicivirus, så det læste jeg en del om rundt omkring på internettet. Der mener jeg, at der også stod, at calici og herpes kan være årsag til døde killinger og generel “skranten”. Men jeg kan altså ikke huske, om det først gjaldt fra når killingerne VAR født, eller om det også var inden.
mvh. tina[/quote]
Hej Tina
Det er en anden problematik, det er ikke det det handler om her (desværre).
Muligheden for det er noget bakterielt i huset er til stede, dette er skrevet i anden sammenhæng, men det kunne være noget i den stil:
Forholder det sig sådan at du mister killinger i hvert eneste kuld, selvom de er født sunde og normale og du ved det ikke skyldes bloduforlignelighed bør du overveje om det kan være et bakterielt problem af en eller anden slags i din hunkat eller i dit katteri.
Vævsprøver af killingen sendes til det laboratorie som dyrlægen anvender for resistensbestemmelse af bakterien. Det er for sent at komme med en død killing, idet der allerede to timer efter killingen er død siver væske fra tarmen ud i vævet og derfor vil give et falsk testresultat.
Har du gentagne gang haft uforklarlig killingedød – ”ofrer” du en killing der er begyndt at fade. Bringer den til dyrlægen for aflivning og får taget de nødvendige prøver. Svaret fra laboratoriet vil kunne give dyrlægen en indikation af hvad problemet er og dermed hjælpe dig med hvilke forholdsregler der skal tages næste gang du venter killinger.
Er det ikke bloduforlignelighed – kan bakterier som g-strep og hæmelytisk e-coli være årsagen til killingerne dør – det kan være den ene eller dem begge. Killingerne inficeres normalt via fødselsvejen og når moderen bider navlestrengen over.
Nogen mister næsten hele kuldet andre er så ”heldige” der kun mistes en eller to. Nulr selv navlestrengen over og dyp den i jod. Det er som regel for sent at sætte ind når en killing begynder at fade – få den undersøgt så det vides hvad bakterie der er tale om – og behandl resten af kuldet med antibiotika. Nogen killinger vil ikke patte – hvilket er et stort problem da de ingen colestrum får.
Kender man bakterien kan man sætte ind med behandligen så snart hunkatten går i fødsel får hun en depotsprøjfte - killingerne får den i en 1:6 opsløsning så snart de er født – og dyp navlestrengen i jod.
Depotantibiotikaen (injection) er ikke godkendt i Danmark – men der er i landet. Der skal tilladelse fra Sundhedstyrelsen til at bruge den.
Skedeskrab kan tages fra hunner og sendes på laboratorium. Det ville jeg anbefale blev gjort i det her tilfælde - måske der skal behandles under drægtigheden.
Alle hunner i huset – og nye hunner der kommer vil være inficeret. Ældre hunkatte menes at elimiere bakterierne. Man er i tvivl om hannen kan smitte ved at parre en inficeret hun. Voksne katte viser INGEN symptomer. Altså er det kommet ind i katteriet – kommer man ikke af med det. Der kan ses følgevirkninger som bylder på killingerne på halsen. Nogen hunner får voldsom brystbetændelse.
Her er et par gode link, der bør studeres nøje:
http://catvet.homestead.com/Strep.html
http://www.rasekatter.no/artikler/group_g_streptococcus_bacteria.php
En rigtig god ting som opdrætter er at lave en file der indeholder alt om de kuld der fødes i katteriet hvori der står alt – lige fra vægt, start på fast føde, renlighed, enhver afvigelse til vaccinering og salg. Sådan en file er guld værd i mange sammenhænge. Opleves ting flere gange begynder man næsten at opfatte det som værende normalt. Med filen over killingers fødsel og status frem til salgstidspunktet har man et værktøj der fortæller om de problemer der nu ses også er normale – måske man kan stedfæste hvornår det kørte af sporet og danne sig et billede.
Det allervigste for nyfødte killinger er indenfor de første 24 timer at få Colestrum – den er i højere concentratione i hun kattens mælk, men er under hele diegivningperioden tilstede. Killingernes tarme er kun i stand til at optage antistofferne fra colostrummen de første 24 timer efter fødsel . Colostrum indeholder en masse antistoffer fra moderen der vil gøre killingen mindre modtagelig for det massive pres den møder af vira og bakterier i det virkelig liv, og er et spejl af morkattens antistoffer fra hvad hun har mødt. Det kan på en måde siges killingen får en vis beskyttelse fra moderen mod hvad der er i katteriet.
“… Har du gentagne gang haft uforklarlig killingedød – ”ofrer” du en killing der er begyndt at fade. Bringer den til dyrlægen for aflivning og får taget de nødvendige prøver. Svaret fra laboratoriet vil kunne give dyrlægen en indikation af hvad problemet er og dermed hjælpe dig med hvilke forholdsregler der skal tages næste gang du venter killinger.”
Netop dette har jeg forelagt et par af mine dyrlæger - også en obducent på Århus.
Svaret var éntydigt:
Der er ingen grund til det, da man er i stand til at tage højde for det ved analysen.
[QUOTE=Mega;213538]"… Har du gentagne gang haft uforklarlig killingedød – ”ofrer” du en killing der er begyndt at fade. Bringer den til dyrlægen for aflivning og får taget de nødvendige prøver. Svaret fra laboratoriet vil kunne give dyrlægen en indikation af hvad problemet er og dermed hjælpe dig med hvilke forholdsregler der skal tages næste gang du venter killinger."
Netop dette har jeg forelagt et par af mine dyrlæger - også en obducent på Århus.
Svaret var éntydigt:
Der er ingen grund til det, da man er i stand til at tage højde for det ved analysen.[/QUOTE]
Hvad mener du med analysen - hvem foretager den og på hvad?
[QUOTE=Mega;213538]"… Har du gentagne gang haft uforklarlig killingedød – ”ofrer” du en killing der er begyndt at fade. Bringer den til dyrlægen for aflivning og får taget de nødvendige prøver. Svaret fra laboratoriet vil kunne give dyrlægen en indikation af hvad problemet er og dermed hjælpe dig med hvilke forholdsregler der skal tages næste gang du venter killinger."
Netop dette har jeg forelagt et par af mine dyrlæger - også en obducent på Århus.
Svaret var éntydigt:
Der er ingen grund til det, da man er i stand til at tage højde for det ved analysen.[/QUOTE]
Jeg forstår stadig ikke hvad du mener - dyrlægen kan vel ikke med det blotte øje se hvilken bakterie der evt. skulle være tale om?
Med hensyn til det dine dyrlæger og en obducent på Århus siger, tjaee - læs i stedet hvad Dr. Susan Little, verdens førende på reproduktion siger, linken er i “smørren” jeg sendte. Der er præcise anvisninger på hvad der udtages for test.
Jeg har skam fået obduceret på Århus, godt nok mange år siden der blev sendt et kadaver derover, bare frysningen gør en masse går tabt. Om de er blevet bedre aner jeg ikke - den klinik jeg bruger, har de sidste mange år anvendt et andet laboratorie.
Jeg ved godt der er mange dyrlæger der behandler for hvad de tror det er, det mener jeg ikke man som opdrætter kan være tilfreds med. Jeg er ihvertfald ikke - jeg vil have svaret og jeg betaler gerne istedet for at man prøver sig frem!
Læs hvad Dr. Susan Little skriver, hun ved om nogen hvad det handler om - du kan jo berige dine dyrlæger med det!
Hej Lis og Hanne
I misforstår lidt hvad jeg spørger til. Opdrætteren mister aldrig levende fødte killinger, som senere fader.
Nej killingerne fødes fuldbårne, men dødfødte…og sådan er der 1-2 i alle hendes kuld.
Og jeg tror ikke på hverken virus eller andet, da det gentager sig ved parringer med hendes hankat ud af huset…altså ved hunkatte som ikke er hendes.
Mig bekendt har hankatten vis kun lavet ét kuld hvor der ikke har været dødfødte fuldbårne killinger.
[QUOTE=Chicabee;213711]Hej Lis og Hanne
I misforstår lidt hvad jeg spørger til. Opdrætteren mister aldrig levende fødte killinger, som senere fader.
Nej killingerne fødes fuldbårne, men dødfødte…og sådan er der 1-2 i alle hendes kuld.
Og jeg tror ikke på hverken virus eller andet, da det gentager sig ved parringer med hendes hankat ud af huset…altså ved hunkatte som ikke er hendes.
Mig bekendt har hankatten vis kun lavet ét kuld hvor der ikke har været dødfødte fuldbårne killinger.[/QUOTE]
Nej jeg misforstår dig ikke - årsagen kan være den samme - bemærk især bemærkningen om skedeskrab.
[QUOTE=Chicabee;213711]Hej Lis og Hanne
I misforstår lidt hvad jeg spørger til. Opdrætteren mister aldrig levende fødte killinger, som senere fader.
Nej killingerne fødes fuldbårne, men dødfødte…og sådan er der 1-2 i alle hendes kuld.
Og jeg tror ikke på hverken virus eller andet, da det gentager sig ved parringer med hendes hankat ud af huset…altså ved hunkatte som ikke er hendes.
Mig bekendt har hankatten vis kun lavet ét kuld hvor der ikke har været dødfødte fuldbårne killinger.[/QUOTE]
Ja, jeg misforstår dig:-) Hvorfor prøver hun ikke med en anden han?
Når det er sagt korrigerer jeg lige lidt - læs især det her:
Symptoms: queens and kittens (males usually asymptomatic - they don’t have a uterus of course, but they can carry this bug)
og det her:
You may or may not also give clavamox. I have given the additional clavamox before with good results in girls that had what I considered pretty severe problems (multiple breedings not taking or absorption of kittens, etc. in spite of giving the antirobe only). In a couple of girls I also gave the clavamox at the beginning, for the breeding. The clavamox is the usual dose, 1cc/ml 2X daily.
Det hele:
http://www.rasekatter.no/artikler/group_g_streptococcus_bacteria.php
Hvis der i katterierne hvor hannen har parret senere er født normale fuldt levedygtige kuld - er det ikke det. Er der ikke, så snup et skedeskrab.
Og der er mange bakterier katte kan døje med - og de opfører sig ikke ens
Jeg misforstod dig vist også, MEN du skrev bl.a.
“Hun har flere gange fået kuld, hvor der har været en killing man kan se har været død i længere tid”.
Ud fra beskrivelsen vil jeg påstå at der må være en bakteriel årsag. Specielt når kattene er ubeslægtede.
KH
Linda
[quote=Lis Dahlstrøm;213719]Ja, jeg misforstår dig:-) Hvorfor prøver hun ikke med en anden han?
Når det er sagt korrigerer jeg lige lidt - læs især det her:
Symptoms: queens and kittens (males usually asymptomatic - they don’t have a uterus of course, but they can carry this bug)
og det her:
You may or may not also give clavamox. I have given the additional clavamox before with good results in girls that had what I considered pretty severe problems (multiple breedings not taking or absorption of kittens, etc. in spite of giving the antirobe only). In a couple of girls I also gave the clavamox at the beginning, for the breeding. The clavamox is the usual dose, 1cc/ml 2X daily.
Det hele:
http://www.rasekatter.no/artikler/group_g_streptococcus_bacteria.php
Hvis der i katterierne hvor hannen har parret senere er født normale fuldt levedygtige kuld - er det ikke det. Er der ikke, så snup et skedeskrab.
Og der er mange bakterier katte kan døje med - og de opfører sig ikke ens[/quote]
Super Lis…artiklen er sendt til opdrætter med det samme. 
Dog passer symptomer ikke helt, da der mig bekendt aldrig har været syge killinger blandt de der overlevede fødslen. (Men jeg ved jo ikke alt )
Er der blevet sammenlignet stamtavler, altså kigget om der er slægtskab i anerne og det samme for det kuld hvor alle killinger var iorden?
Der findes recessive anlæg for defekter der giver dødfødte killinger, og findes der ikke nogen bakteriel årsag ville jeg måske nok overveje at vurdere hvor vigtig hankatten er i avlen.
Marina
[quote=Marina;213821]Er der blevet sammenlignet stamtavler, altså kigget om der er slægtskab i anerne og det samme for det kuld hvor alle killinger var iorden?
Der findes recessive anlæg for defekter der giver dødfødte killinger, og findes der ikke nogen bakteriel årsag ville jeg måske nok overveje at vurdere hvor vigtig hankatten er i avlen.
Marina[/quote]
Jeg tror måske du rammer hovedet på sømmet her, for et hurtigt kig på tavler viser flere fælles aner. Og mærkeligt nok var der ingen døde killinger hos en ikke beslægtet hunkat. 
Hvilet så alligevel ikke passer…der er 0 % inbreeding på en af opdrætterens hunkatte.
Hun kan jo så i realtiten også være bærer af samme defekt, selvom de ikke er beslægtet. Måske hvis man går langt nok tilbage, alt efter hvor mange generationer IK er beregnet, vil der evt. kunne findes et link mellem de to. Det kan være et pokkers søgearbejde at spotte bærere af recessive egenskaber.
Marina