Muligheden for det er noget bakterielt i huset er til stede, dette er skrevet i anden sammenhæng, men det kunne være noget i den stil:
Forholder det sig sådan at du mister killinger i hvert eneste kuld, selvom de er født sunde og normale og du ved det ikke skyldes bloduforlignelighed bør du overveje om det kan være et bakterielt problem af en eller anden slags i din hunkat eller i dit katteri.
Vævsprøver af killingen sendes til det laboratorie som dyrlægen anvender for resistensbestemmelse af bakterien. Det er for sent at komme med en død killing, idet der allerede to timer efter killingen er død siver væske fra tarmen ud i vævet og derfor vil give et falsk testresultat.
Har du gentagne gang haft uforklarlig killingedød – ”ofrer” du en killing der er begyndt at fade. Bringer den til dyrlægen for aflivning og får taget de nødvendige prøver. Svaret fra laboratoriet vil kunne give dyrlægen en indikation af hvad problemet er og dermed hjælpe dig med hvilke forholdsregler der skal tages næste gang du venter killinger.
Er det ikke bloduforlignelighed – kan bakterier som g-strep og hæmelytisk e-coli være årsagen til killingerne dør – det kan være den ene eller dem begge. Killingerne inficeres normalt via fødselsvejen og når moderen bider navlestrengen over.
Nogen mister næsten hele kuldet andre er så ”heldige” der kun mistes en eller to. Nulr selv navlestrengen over og dyp den i jod. Det er som regel for sent at sætte ind når en killing begynder at fade – få den undersøgt så det vides hvad bakterie der er tale om – og behandl resten af kuldet med antibiotika. Nogen killinger vil ikke patte – hvilket er et stort problem da de ingen colestrum får.
Kender man bakterien kan man sætte ind med behandligen så snart hunkatten går i fødsel får hun en depotsprøjfte - killingerne får den i en 1:6 opsløsning så snart de er født – og dyp navlestrengen i jod.
Depotantibiotikaen (injection) er ikke godkendt i Danmark – men der er i landet. Der skal tilladelse fra Sundhedstyrelsen til at bruge den.
Skedeskrab kan tages fra hunner og sendes på laboratorium. Det ville jeg anbefale blev gjort i det her tilfælde - måske der skal behandles under drægtigheden.
Alle hunner i huset – og nye hunner der kommer vil være inficeret. Ældre hunkatte menes at elimiere bakterierne. Man er i tvivl om hannen kan smitte ved at parre en inficeret hun. Voksne katte viser INGEN symptomer. Altså er det kommet ind i katteriet – kommer man ikke af med det. Der kan ses følgevirkninger som bylder på killingerne på halsen. Nogen hunner får voldsom brystbetændelse.
Her er et par gode link, der bør studeres nøje:
http://catvet.homestead.com/Strep.html
http://www.rasekatter.no/artikler/group_g_streptococcus_bacteria.php
En rigtig god ting som opdrætter er at lave en file der indeholder alt om de kuld der fødes i katteriet hvori der står alt – lige fra vægt, start på fast føde, renlighed, enhver afvigelse til vaccinering og salg. Sådan en file er guld værd i mange sammenhænge. Opleves ting flere gange begynder man næsten at opfatte det som værende normalt. Med filen over killingers fødsel og status frem til salgstidspunktet har man et værktøj der fortæller om de problemer der nu ses også er normale – måske man kan stedfæste hvornår det kørte af sporet og danne sig et billede.
Det allervigste for nyfødte killinger er indenfor de første 24 timer at få Colestrum – den er i højere concentratione i hun kattens mælk, men er under hele diegivningperioden tilstede. Killingernes tarme er kun i stand til at optage antistofferne fra colostrummen de første 24 timer efter fødsel . Colostrum indeholder en masse antistoffer fra moderen der vil gøre killingen mindre modtagelig for det massive pres den møder af vira og bakterier i det virkelig liv, og er et spejl af morkattens antistoffer fra hvad hun har mødt. Det kan på en måde siges killingen får en vis beskyttelse fra moderen mod hvad der er i katteriet.