Artemis er væk

Hej kattegale!

Dette er min første post herinde, så det er virkelig kedeligt, at det samtidig er en efterlysning. (Der skal nok komme en ordentlig præsentation af os hvis hun kommer hjem igen)

Vores lille Artemis løb væk i går og har været væk i lidt over et døgn nu. Hun plejer ellers at være god til at rende ud og ind hele tiden når døren er åben, men denne gang er hun ikke kommet tilbage. Vi har været rundt og lede i hele området, hvor vi bor, snakket med naboer og sætter også sedler op senere i dag. Men ville lige prøve herinde også.

Vi bor i Odense S tæt på universitetet et sted, hvor der er mange grønne områder og marker.

Artemis er en lille, trefarvet huskat og hun er øremærket.

Hvis der er nogen af jer debattører, der bor i området og på mirakuløst vis finder hende, vil jeg blive lykkelig for en besked!

Er hun steriliseret?

Ja det er hun.
Glemte også at skrive, at hun er ca 10 måneder gammel

Hejsa, håber jeres lille mis finder tilbage, måske du lige skulle smide et telefonnummer til kontakt ?

Ja det ville måske være en god idé. 60225413

Masser af :kryds::kryds::kryds::kryds::kryds: for at hun snart er hjemme igen :slight_smile:

:kryds: for hun snart er hjemme igen!

-og velkommen til herinde.

Der er rigtigt mange gode råd her: Min kat er væk - hvad gør jeg?

Jeg :kryds: for at din Artemis hurtigt er hjemme i god behold.

Tak skal I have.
Synes godt nok det er hårdt ikke at vide, om der kan være sket hende noget…

Jeg skal nok holde ører og øjne åbne :slight_smile:

Håber hun snart kommer hjem igen :kryds::kryds::kryds::kryds::kryds::kryds:

Kunne du ikke præcisere, hvor hun er blevet væk fra? Et vejnavn måske, hvis ikke du bryder dig om at skrive din nøjagtige adresse.

Og hvad står der i hendes øretatovering?

Hejsa.

Hvis ikke du allerede har gjort det, bør du efterlyse hende på Kattens Værn og Dyrenes Beskyttelse. Hvis nogen finder hende, vil de sikkert kigge et af de to steder.

Og som Lone allerede har nævnt, findes der flere gode råd i denne tråd Min kat er væk - hvad gør jeg?. Det med at sætte mange plakater op i lokalområdet er en rigtig god idé - og husk stort, vellignende farvebillede. Sørg for at at få kigget i alle udhuse og garager - og mobiliser også gerne nabolagets børn , for børn ser meget mere, end man tror…

Held og lykke med at få Artemis hjem igen. :kryds::kryds::kryds:

Hun er blevet væk fra Solsikkemarken, Odense S

I hendes øretatovering står der GYB213

Vi har også hængt plakater op i dag og talt med nogle flere naboer, men stadig intet :ked:

Jeg håber at lille Artemis snart er hjemme igen :kryds::kryds::kryds::kryds::kryds::kryds::kryds::kryds:

Nu er hun kommet hjem igen!!!

Vores søde nabo kom og ringede på i morges og havde hende i armene. Hun havde hørt hende miave et sted i nærheden. Vi kan ikke se hverken rifter eller andre tegn på, at Artemis skulle være kommet til skade. Bare sulten og meget kælen.

Årh hvor er jeg lettet og glad

Og så en mere praktisk ting, skal jeg slette denne tråd igen?

en rigtig god nyhed at starte dagen på

Ja, jeg kunne heller ikke forestille mig en bedre måde at blive vækket på.

En herlig opdatering. :smiley: Jeg håber, de to andre fra i går også kommer tilbage. :kryds::kryds::kryds:

Du kan bede Admin om at lukke tråden, men den bliver stående, så andre også kan drage fordel af svarene. Og måske også få modet lidt op, for mange katte kommer da heldigvis selv hjem igen. :slight_smile:

Åhhhh hvor er det dejligt at høre :smiley:

Jeg syntes ikke du skal slette tråden.