Ikke noget spørgsmål bare en lille fortælling om lige ved og næsten. Asti, min evige killing, 6år gammel, har en lille bitte smule bronkitis men slet ikke noget der generer i hverdagen og er ellers sund og rask. I december er hans tænder dog så dårlige at vi vil gøre noget ved det. Han spiser helt normalt men tandkødet er rødt og der er helt tydeligt necklessionses.
Jeg mistede hans onkel i narkose så jeg var selvfølgelig nervøs men det går jo nok……han får lov at falde i søvn i mine arme og bliver overgivet til dyrlægen. Vi venter i venteværelset indtil dyrlægen kommer ud og siger:
Det er overhovedet ikke gået som forventet
Han var så tæt på at dø så hun havde aldrig oplevet en kat være SÅ tæt på og overleve! De nåede ikke at gå i gang med tænderne før end alle lamper lyste, de fik gang i ham men natten ville blive kritisk. Der var gået hul sandsynligvis på luftrøret så luften kom alle andre steder hen end lungerne, den ene lille lungeklap klappede sammen og han lignede en spærreballon.
Røntgen billeder viste luft alle vegne og et fibrøst luftrør.
Vi tog hjem med ham og han var DÅRLIG! Først kl 03 om natten skete der en ændring til det gode.
I løbet af de følgende dage kom han sig, faktisk ret hurtigt så han var stærk. Men hvad skulle vi nu gøre ved de tænder.
Min egen dyrlæge turde ikke prøve igen, så hun henviste til Torben på Hobro dyrehospital. I løbet af januar talte jeg et par gange med Torben. Asti skulle lige helt ovenpå igen og vi tog lidt flere røntgenbilleder. Torben var ret fortrøstningsfuld omkring at opererer Asti men kunne selvfølgelig ikke give nogle garantier.
Jeg følte det som om jeg gav Asti en dødsdom da jeg bestilte en tid til ham, men efter at have fanget et billede af ham med helt åben mund så jeg ku se HVOR rød han var, var jeg nødt til at gøre noget.
Det vil være synd at sige jeg sov natten inden……
På Hobro dyrehospital fik vi en ovenud sød og forstående behandling. Jeg fik igen lov at holde i poten da han faldt i søvn (selvfølgelig så længe jeg ikke var i vejen) han skulle have ilt mens den første sprøjte virkede og han var sit sædvanlige kærlige selv og stak straks snuden ned i masken . Vi sad i venteværelset mens de opererede og jævnligt kom en af de søde piger hen til os og fortalte hvordan det gik.
Deres dygtigste anæstesi læge havde fået besked på at være arbejde den dag for at være med. Hun gav ham intet mindre end 5 forskellige slags bedøvende medicin og overvågede ham nøje under det hele.
Det gik præcis som det skulle!
Han fik lov at beholde hjørnetænderne og et par af de helt små forreste.
Han vågnede meget hurtigt og rystede vildt, man kan se både lyserøde elefanter og mus:høhø: efter den cocktail. Selv om det selvfølgelig var synd for ham lige det kvarter det tog, så vil jeg til hver en tid vælge den slags narkose en anden gang fordi det gik SÅ ekstremt meget hurtigere for ham at komme sig. Han fik lidt at spise inden vi kørte hjem med ham (lidt kunstigt fremkaldt appetit p.g.a stesolid men det hjælper jo systemet til at komme i gang igen at få mad)
Da vi kom hjem gik han ud af transportkassen med halen i vejret, han spiste og løb op og ned af trappen som om intet var sket……vildt imponerende.
Min elskede lille killing er helt sig selv igen og har nu mulighed for at leve mange år endnu.
Her er lidt billeder.
Godt billede men grimt tandkød
Asti hjælper mig med ALT
Det er da ikke hans problem min hånd sover :?
Sådan sover vi hver nat
Jeg ville gerne sætte en lille video ind men kan desværre ikke få det til at fungerer.