hejsa
ja overskriften siger altså det hele,
det er altså et eller andet sted ikke altid sjovt at dele hus sammen med en daffy, han er jo blevet en ældre herre og helt rask er han jo heller ikke, så tossede mig har fået den underlige ide med at så snart vi ikke lige har set ham i et par timer osv, så skal vi lige tjekke om han mon har forladt denne verden, det samme sker om morgenen hvis han ikke lige kommer op og sir godmorgen, straks så drøner man ned i stuen for at se om han er okay.
det er faktisk ikke rart at ha det på den måde, måske fordi han har været på vej væk fra det jordiske mere end en gang og så forventer man det værste.
Jeg kan virkelig godt følge dig Johnny. Jeg er selv på samme måde. Jeg er rædselsslagen for at en af kattene pludselig dør - og er de blot det mindste dårlige er det da endnu værre. Det er blevet rigtig grimt, siden vi mistede Rufus i efteråret. Pyhhh godt de i det mindste er i sikkerhed inde i haven nu.
Trods det - så kunne jeg åbenbart abstrahere for ikke at have set én af dem en halv dag den anden dag. For der havde Bebse gemt sig på gæsteværelset, da jeg havde været derinde for at ordne nogle ting. Hun havde nok været der i 6 timer. Hun kan ikke rigtig mjave, så det var et held, at jeg lige skulle have noget derind. Da jeg åbnede døren drønede hun ud. Gulvtæppet var helt flået op ved døren og hun havde brækket en liste af samtidig. Hun har virkelig været i panik.
Vi har et stort hus og en 500 m2 indhegning de kan boltre sig i - og har man 5 katte, kan der åbenbart godt gå nogle timer, hvor man bare regner med at den ene eller den anden ligger og sover et sted.
Johnny, dette kan jeg godt nikke gendkendende til. Vi havde jo nær mistet Victoria lige før jul pga nyrerlidelse -græd Vi fik besked på af dyrelægen at det kunne gå begge veje og han gav hende 50/50 uden at sige for meget… [bigloony] Heldigvis var det de gode 50 der vandt og vi har hende stadig selvom hun er på special mad og medicin. Hun har også taget på og sidst vi var ved dyrelæge var han MEGET tilfreds med hende -bananer
Hun er den første jeg kigger efter når jeg vågner, og også hendes spinnen jeg sover ind til om aftenen da hun ligger på en hovedpude ved siden af mig. Jeg skal bare vide hvor hun er hele tiden og hvis jeg ikke kan finde hende går jeg helt grassat…så jo jeg kender det godt.
Mens vi stadig gik og ventede på at hun skulle blive bedre kunne jeg pludselig fare op og styrte ud og kaste op…ren nerver…
may-britt: ja jeg vil sagtens kunne tro at jeres katte ka gemme sig i jeres hus i lang tid, det er frygteligt når man ikke ka finde dem, og i jeres tilfælde forstår jeg det så udmærket godt efter den tragiske ulykke sidste år.
birthe: puha det lyder da ikke rart for dig at du ku få det sådan
May-Britt man skal passe utrolig meget på med de katte. Nogle gange ville jeg ønske at de havde stål under poterne så man i det mindste kan høre når de kommer. Forleden dag havde vi også fået lukket Charlie inde i skabet…der var han i nogle timer før vi hørte ham.
Ups Johnny…så ikke lige den sidste besked…ja det var rigtig underligt…og ulækker…jeg kan kun huske en anden gang hvor jeg har reageret så voldsom på noget og det var som barn da vi havde lavet en flitsbue og skød til mål efter et eller andet. Hvad der gik gal ved jeg ikke men pludselig havde jeg ramt en anden pige i øjet…Heldigvis var det kun en overfladisk skade men min mave gik helt amok…
ja, jeg får det lige sådan hvis der er noget der går helt galt for os, for 2 år siden da vi var i berlin og bilen gik i stykker for os 2 gange, kastede jeg op og blev svimmel og var lige ved at dejse om.
det jeg tror der sker for mig er at jeg blir vildt stresset over det og så reagere min krop, vil så osse lige sige at dengang havde jeg et dårligt og meget stressende job og har sidenhen ikke mærket noget til det selv i trælse situationer