Jeg har fået den geniale idé (hvis jeg selv skal sige det), at vores store L-formede stue kan laves om til en mindre stue og et værelse. Det kræver selvfølgelig bare lige, at der sættes en væg op. Og så lige den mindre detalje, at pilleovnen skal rykkes en tand, hvilket betyder, at skorstensrøret (sort jernrør, der går op i loftet) skal justeres lidt.
Nu er det så, at jeg tilspørger jer med håndværksmæssige erfaringer, om sådan et projekt vil være dyrt at udføre? Og kan en væg opføres sådan forholdsvist nemt? Altså oven på det eksisterende gulv mm.?
Det kunne altså være såååå fedt med et ekstra værelse, og den store stue har vi alligvel ikke brug for.
Ja det kan sagtens lade sig gøre, også på de eksisterende gulve. Da jeg gjorde det samtidig med at jeg sænkede loftet i hele rummet tog jeg udgangspunkt i hvor jeg ville have døren, byggede træskelet op omkring det og satte derefter gipsplader op på begge sider. I mellemrummet mellem gipspladerne puttede jeg styroform som en form for isolering og lyddæmper.
[QUOTE=Battlestar;845095]væggen er let nok… gips væg, en dør og vupti 1-2-3 og så er der et ekstra værelse
mht røret - der skal du nok have fat i en pladesmed og få et bud på justeringen… det kan du næppe selv
dyrt - det kommer an på kvaliteten af materialerne og om du kan selv… og hvor lang væggen skal være…
fra 5000 og opefter vil jeg sige…
men vær MEGET opmærksom på lovkrav omkring selvopsatte vægge ved ovne og andre varmeinstallationer… forsikringsselskaberne er pænt nazi hvad det angår[/QUOTE]
Det lyder ikke galt umiddelbart… Har du noget link til den der lovgivning? Synes ikke, at jeg selv kan finde noget. Men ellers må det jo være noget, som en skorstensfejer kan svare på.
At lave selve væggen er rimeligt billigt og endda også nemt - nogle gipsplader, og nogle metalskinnedimser til at klampe dem op på, og det er så det
Noget helt andet, er at jeg aldrig nogensinde ville gøre min stue mindre, med mindre jeg var nødt til det
Tværtimod har jeg nu brugt sådan ca 20 år på at forsøge at overtale ham den stokkonservastive kedsommelige støder (aka Jan), til at vi lavede hele selve vores hus om til åben plan= masser af lys og plads…
Men næ nej… det vil han ikke :ihhaltsåå:
Det er nemlig skortstensfejeren, som kan fortælle jer hvad I skal gøre med ovnen - og jeg ville nok få et “pilleovnsfirma” til at foretage de nødvendige justeringer - inden at skorstensfejeren kommer for at godkende den nye tilslutning.
jeg mener det hedder “bygningsreglementet” - og derudover har nogle forsikringsselskaber så yderligere krav når det gælder modificering af huset som i øvrigt ikke kræver bygningstilladelse
Bygningsreglementet 2010 kan du finde på www.ebst.dk
Jeg går pt på Bygningskonstruktøruddannelsen, men stopper til sommer så har endnu ikke haft om renovering, men at sætten gipsvæg op på eksisterende gulv er lige til (Et tip: Hvis i vil have tunge ting til at hænge på gipsvæggen så hæng gipspladen op på en spånplade, som så er fastgjort til stålrammesystemet )
Men ja der er strenge brandkrav når det handler om at sætte nye vægge op tæt på (defineret af Bygningsreglementet eller den dertil hørende SBI-anvisning) varmekilder.
Hvis jeg var dig, ville jeg ringe til skorstensfejeren han kan helt sikkert hjælpe. Jeg havde fornylig god brug af skorstensfejeren her i kommunen i forbindelse med at jeg skulle have et nyt stokerfyr og en ny skorsten. Han kunne fortælle en masse om reglerne og han kom ud og kiggede på det hele ganske gratis. Jeg vidste fx. ikke at en skorsten skal sidde min. 2½m fra skæl. Det gjorde min gamle skorsten ikke så den blev flyttet i forbindelse med opsætning af det nye grej.
Jeg kunne godt tænke mig en brændeovn i min stue, men skorstenen står bag en entré i en anden stue. Må jeg føre et røgrør over entreén ?
JA ! Men røret skal afskærmes så man ikke uforvarent kan komme til at lægge brændbart materiale op ad/på røret. Sikkerhedsafstanden på 30 cm. fra rørets ydersider skal overalt overholdes. Ligeledes skal røret være forsynet med rensedæksler og det skal kunne synes.
Hvad er afstanden fra en brændeovn til en dørkarm ?
Den udvendige side af ildsteder skal mindst holdes i en afstand af 50 cm fra brændbart materiale i væg og loft, (Bl.a. dørkarme) røgrør dog 30 cm. Ved murede pejse måles afstanden fra ildstedets indvendige side. Pejse og brændeovne, der er udført i overensstemmelse med DS 887, Brændeovne, kan dog opstilles i de mindsteafstande fra brændbart materiale, der fremgår af kontrolmærket. For DS-godkendte ovne kan afstanden fra fritstående lodrette røgrør og til brændbart materiale reduceres til 22,5 cm. Ovennævnte afstande gælder ikke til fodpaneler.
Der er nogle regler om hvor langt der skal være fra brændeovnen og til væggen, og det afhænger også af hvad væggen er lavet af. Jeg ville også ringe til skorstensfejeren og høre ham ad, for han har helt sikkert styr på det.
Det er ikke ret dyrt og det er heller ikke svært at smække en væg op selv. Vi har revet stort set alle vores indre vægge ned (bortset fra dem til køkken og toilet) og sat nye op med gips og lægter.
Jeg har faktisk lavet nøjagtig det projekt du beskriver.
Min stue er blevet mindre, så jeg kunne få eget soveværelse - og for ikke at brændeovnen skulle stå i værelset, blev den flyttet.
Min eks er uddannet tømrer og han klarede det hele - det tog ikke synderligt lang tid - 3-4 arbejdsdage vil jeg tro.
Inden jeg startede talte jeg med skorstensfejeren, der fortalte mig om reglerne og efterfølgende skulle godkende placeringen.
Men den dag mine børn flytter, bliver væggen fjernet igen - jeg savner en stor stue.
[QUOTE=Vivi_Fletcher;845167]Jeg har faktisk lavet nøjagtig det projekt du beskriver.
Min stue er blevet mindre, så jeg kunne få eget soveværelse - og for ikke at brændeovnen skulle stå i værelset, blev den flyttet.
Min eks er uddannet tømrer og han klarede det hele - det tog ikke synderligt lang tid - 3-4 arbejdsdage vil jeg tro.
Inden jeg startede talte jeg med skorstensfejeren, der fortalte mig om reglerne og efterfølgende skulle godkende placeringen.
Men den dag mine børn flytter, bliver væggen fjernet igen - jeg savner en stor stue.[/QUOTE]
Du har jo også pilleovn, kan du huske om reglerne var specielt strikse på det område?
Det er mere typen af brændeovn man har, der er afgørende. Et eller andet sted på din brændeovn (eller på nettet ;)), står hvor langt der skal være til brændbart materiale på lige din type ovn.
Ja, og det er ikke ret langt på vores, for den bliver ikke ret varm på siderne… Nu du siger det, så står det vist i manualen til den… som ligge et eller andet sted…