Jeg har fået følgende henvendelse af en ejer af to døve hvide NFO på ca.3år - mailen er gengivet med tilladelse og anonymiseret.
Jeg købte to hvide, døve (testet og meget døve), norske skovkatte af XX opdrætter (der, så vidt vides, ikke længere er aktiv). Jeg har generelt kontakt til XX, så det behøver du ikke hjælpe med (dog har XX ikke svaret på den seneste henvendelse, derfor bliver jeg kontaktet…)
Det ene du måske kunne hjælpe med, er om jeg kan gøre noget for at ændre deres adfærd. De er utroligt dejlige katte og er aldrig ondsindede på nogen måde, de har bare en tendens til at smadre alt. F.eks. lærer de jo ikke at ting larmer når de falder på gulvet og smadrer - så deres smidighed er noget nær ikke-eksisterende. Derudover har de ufatteligt meget krudt i røven.
Vil det måske hjælpe at splitte dem?
Alternativt kunne en omplacering være på tale, men jeg er bare bange for at nogen vil få dem og blive trætte af at de smadrer alt - som det er sket når de er blevet passet.
Jeg elsker virkelig mine to katte og er utroligt ked af at skulle af med dem, men livet er jo til tider ikke det der bringer de nemmeste valg frem.
Min erfaring med døve katte er ikke eksisterende, derfor henvender jeg dette råb om hjælp til jer:
Hvad har I af erfaringer? gode råd? evt forslag til træning?
Det gør det! Jeg har nemlig selv en døv kat, der elsker at ‘smide ting på gulvet’ suk
Min teori er, at det er kattens måde at få min (eller de andre kattes) opmærksomhed - derfor får hun som regel heller ikke skæld ud når det lykkedes hende at finde noget, som jeg har glemt at fastmontere med netop elefantsnot. Vi er nu igang med at indøve at hun istedet ‘skratter’ lidt i de kunstige potteplanter med poten - men det er en langsom working process
Altså… jeg ville ikke satse på det, hvis det drejer sig om vasen fra Ming-dynastiet Men til de ting, som kan erstattes og ikke er mere eller mindre værdifulde (affektion eller økonomisk) så fungerer det helt fint…
Metoden virker og er gennemprøvet både af ejere med døve katte - og siam/oriejere…
[quote=Ann K;320192]Altså… jeg ville ikke satse på det, hvis det drejer sig om vasen fra Ming-dynastiet Men til de ting, som kan erstattes og ikke er mere eller mindre værdifulde (affektion eller økonomisk) så fungerer det helt fint…
Metoden virker og er gennemprøvet både af ejere med døve katte - og siam/oriejere…[/quote]
Jeg er jo total uerfaren med hensyn til uartige misser. Jeg har alt stående og intet går i stykker pga misserne :høhø:
Tak for jeres gode forslag:ok:
Men problemet er vist ikke kun, at ting ryger på gulvet - kattene larmer og en del… det kan de jo ikke selv høre - hvad gør man ved det? kan man gøre noget ved det?
Ørepropper… og jeg mener det faktisk…
Jeg læser det som om, at kattene ikke bliver bange for den støj, det laver når noget ramler på gulvet og at de derfor ikke lærer at lade være…
Hvis tingene er fastgjort eller fjernede, så er der ikke længere noget, derr kan larme…
Hihi, Birthe, det er, fordi du har lutter persere
Her kan eventyrlystne hule-udforsker Leise godt vælte en hel elefant (fra min mormors hjem, komplet med nu hovedløs mahout), når han vil hoppe fra stol til kradsetræ - henover det nye kontormodul… Ups!
Men han er jo også EXO, og hans opdrættermor siger selv, at exoerne måske nok er mere livlige, men ikke nødvendigvis mere intelligente
At der så er dem, der mener, at PER/EXO hverken kan være livlige eller intelligente, er en anden sag
Det eneste ejeren IKKE må gøre er at skille de to katte.
De har oparbejdet et indbyrdes sprog og er derfor mere end almindeligt afhængige af hinanden, så det ville være bandsat synd.
Hun skal tilmed være glad for, at dette er det eneste problem, og at hun har to aktive, glade katte.
De ting, der IKKE må gå i stykker, kan hun enten placere, så kattene ikke kan nå dem, eller fjerne dem, og hvad angår larmen, når de tonser rundt … jamen, det gør alle katte.
Hun er nok ikke udsat for, at døve katte ofte skriger meget højt, så det skal hun være taknemmelig for.
Hvis hun ikke allerede har det, skulle hun anskaffe noget aktiverings-legetøj til dem. Det vil sandsynligvis begrænse støjen noget.
Skulle en omplacering komme på tale, må det være begge katte SAMMEN.
Hanne,
Jeg mener heller ikke, en adskillelse er det rigtige at gøre.
Men jo, ejeren kender til højt skrigende døve katte - det er en del af problemet… kan man afhjælpe dette på nogen måde?
[quote=dkkorat;320225]
Men problemet er vist ikke kun, at ting ryger på gulvet - kattene larmer og en del… det kan de jo ikke selv høre - hvad gør man ved det? kan man gøre noget ved det?[/quote]
Hvis man kan, hører jeg meget gerne om det Ej, Fis er gudskelov ikke så verbal som sludrechatollet Louie - men når hun eksempelvis vågner efter en lur, miauwer hun noget så hjerteskærende … Nu har jeg vænnet mig til at det ‘bare’ er Fis, der skal gøre opmærksom på at hun altså er vågen og klar til verden igen… Men du godeste første gang jeg hørte det, fór jeg op og troede at mindst en af kattene var ved at dø en lang pinefuld død :klapper: Og nå ja, så tramper hun som en elefant, men det gør gumpetunge Candy nu også :høhø:
[quote=dkkorat;320277]Hanne,
Jeg mener heller ikke, en adskillelse er det rigtige at gøre.
Men jo, ejeren kender til højt skrigende døve katte - det er en del af problemet… kan man afhjælpe dette på nogen måde?[/quote]
Ud over aktiveringsmuligheder tror jeg det næppe, men én ting er jeg overbevist om:
Adskiller hun dem, vil skrigeriet for begges vedkommende bliver MEGET værre, da de vil kalde på hinanden.
Kan hun ikke omplacere dem til en (halv)døv person, hvis hun ikke kan holde skrigeriet ud?
PS: Opdrætteren burde i øvrigt have gjort hende opmærksom på netop det problem med døve katte
Det med at smide tingene på gulvet, ser ud til at være en gennemgående ting hos døve katte.
Jeg har altid troet at det var fordi Elvis var lidt små-dum og dårligt seende pga. han skeler.
Han sidder lige så stille på bordet eller i vindueskarmen og kigger intenst på tingene og puffer lige så stille indtil de ryger på gulvet. Og bagefter kigger han ned på gulvet som om han ikke kan forstå at der ikke skete noget.
det der tricks med at skubbe ting på gulvet behøver katten nu hverken være døv, “dum” eller blind. min den første - ib, hun (nej ikke skrivefejl :D) hun elskede at sidde og puffe til tingene indtil de faldt på gukvet, så kiggede hun op med et udtryk der bare sagde “hov, det faldt ned!”, jeg lærte ikke at have noget liggende på bordet der ikke måtte komme på gulvet. jeg har nu heller ikke noget stående hvor der er risiko for at det kan falde ned - og det uden døve katte.
tilbage til de døve - de kan jo lige som døve mennesker jo også mærke vibrationer i bla gulve, ved en veninde med en døv kat brugte det. hun lod fx et ugeblad falde på gulvet når der var noget den ikke måtte, og fjernede katten i starten indtil den havde lært det. men døve katte kræver meget mere tålmodighed end hørende.
Vores gamle klassiske Perser smed ting på gulvet når hun var sur. Dvs hvis vi skældte hende ud, ja så fandt hun da lige noget hun kunne ødelægge i ren protest :høhø:
Du skriver ikke noget om kattenes alder!..men katte bliver mere rolige med alderen…
Vi har hos os alt fæstnet med elefant snot - ikke pg. a døve katte - men pga. af killinger og ungdyr som leger tafat…
Skrigeriet er der nok ikke så meget at gøre ved, da det jo er en kalden…har jeg ladet mig fortælle af en opdrætter af hvide MCO…dog har jeg ladet mig fortælle at det skulle aftage en smule med alderen i og med de bliver mere rolige…
Men at have en døv kat kræver en speciel indstilling da de på mange måder er anderledes på godt og “ondt”
Men til de ting, som kan erstattes og ikke er mere eller mindre værdifulde (affektion eller økonomisk) så fungerer det helt fint…
:klapper: Og nå ja, så tramper hun som en elefant, men det gør gumpetunge Candy nu også :høhø: