Laver bare lige hurtigt en tråd til en snak om Atomic Habits. Jeg har kun læst ganske lidt indtil videre, så starter bare tråden og så kan vi tage den derfra.
Laver bare lige hurtigt en tråd til en snak om Atomic Habits. Jeg har kun læst ganske lidt indtil videre, så starter bare tråden og så kan vi tage den derfra.
Følger lige med i tråden, måske svarene fra bogtråden kan komme med over måske @galath kan hjælpe med det
Tak for motivationen til at hive bogen frem fra bogreolen ![]()
Da jeg læste introduktionen gik det op for mig, at jeg har været i gang med bogen før og at den dengang endte på min “vil læse liste” fordi jeg konstaterede jeg ville få mere ud af, at læse den som fysisk bog fremfor e-bog.
Et stykke inde i 1. Kapitel er jeg allerede glad for, at det ser ud til alle kapitlerne er inddelt i under overskrifter, der gør det nemmere at finde et naturligt stop løbende ![]()
Ikke fordi bogen ikke er spændende, men fordi det er rart med pauser til at lige tygge på det jeg lige har læst.
Jeg har kun lige læst forfatterens introduktion af sig selv, og lidt af næste kapitel, og jeg blev bekræftet i hvorfor jeg har tøvet med at starte den. Jeg har det rigtig svært med den måde amerikanske selvhjælpsbøger typisk er sat op på, med deres personlige “sådan kæmpede jeg mig op fra ingenting” historier, som er meningen skal inspirere og give empati med forfatteren, men som har modsat effekt på mig. Det er for intimt for hurtigt og kommer til at fremstå belærende og fremmedgørende på mig, og som om de bare vil sælge noget.
Jeg er med på at det er min hjerne der reagerer anderledes, for de ville jo ikke bygge bøgerne op på den måde hvis ikke det generelt virker som ønsket. ![]()
I virkeligheden burde jeg vente med at læse den del til jeg er kommet mere ind i materialet.
Men enig i at det er rart med korte afsnit og kapitler med underoverskifter, så man har naturlige steder at standse læsningen og fundere over indholdet.
Jeg har det på samme måde, så jeg hopper altid hen til det kapitel som tiltalter mig mest i oversigten.
En lidt rodet / ustrukretet måde at læse på, men det virker for mig.
Ret tidligt i bogen snakker forfatteren om at få knyttet adfærd og vaner til sin identitet, hvilket skulle gøre det nemmere at bryde dårlige vaner, som ikke er i overensstemmelse med hvem man identificerer sig som. Så den taktik har jeg allerede inkorporeret en smule. Hvilket har hjulpet i forhold til den massive opvask der har hobet sig op på det seneste, fordi jeg har en lidt svær periode. Har ikke fået taget al opvasken endnu, men jeg har formået ikke at gøre opvasken værre, ved som minimum at vaske det op jeg har brugt i løbet af dagen senest inden jeg går i seng, og faktisk få taget noget af det ekstra også. Jeg er taktisk med den opvask jeg tager ekstra og prøver at tænke over hvad jeg får brug for til dagen efter, så jeg kan føle at jeg lever op til min ønskede identitet om at være en person der ikke bevidst gør tingene sværere for mig selv/være en person der forsøger at gøre livet nemmere for fremtidsmig.
Det er små skridt og virker for små at nævne, men bittesmå ændringer er jo netop det bogen handler om. ![]()
