Her er nogle ganske få af de mange billeder jeg fik taget i Australien.
Familien bor ude i bushen og her er udsigten fra deres terrasse - og fra vinduet i det værelse jeg sov i:
Hver dag fodrede min fætter fuglene og de wallabys der levede i nærheden. De var ikke tamme, men dog heller ikke særligt bange for mennesker.
Mange af hunnerne havde små Joyes i pungen <3
Der var også mange kakaduer og hold nu op hvor kan de larme. Men smukke er de.
Vi var på udflugt næsten hver dag. Her er et par billeder fra en af vores udflugter.
Vi besøgte også en Zoo og de havde disse to siddende lige indenfor indgangen. Og ja de er levende
I Zoo fik vi lov til at klappe en koala.
Det var meningen vi skulle have været ude og se på hvaler, men i Billund lufthavn var min søster så uheldig at falde baglæns ned af en rulletrappe og slå sig slemt. Jeg troede faktisk, at vi blev nødt til at aflyse turen, men de tilkaldte paramedicinere, mente ikke der var sket noget alvorligt, så hun fik lov til at rejse. Og hun VILLE afsted - koste hvad det koste ville, men hun havde rigtig mange smerter i sin skulder. Og da der var ret krappe bølger den dag, havde hun ikke lyst til at skulle ud i en lille båd. Hvilket der var fuldt forståelse for. Men vi fik dog et glimt af en pukkelhvals hale - langt ude og igennem en telelinse. Men alligevel…
Min fætter Paul, mig selv og min søster Sonja, den dag vi var i Zoo
Og så var der det øjeblik hvor jeg fik hjemvé og pludselig savnede min Vaffel noget så grusomt. Deres datter og hendes familie, bor i den ene ende af huset og deres kat kom på besøg
Her er vores værtsfolk. Fætter Paul og hans fantastisk søde kone Lyn. De mest hjertevarme mennesker. Nøj hvor jeg savner dem…