Jeg er lige blevet VOLD flået ned af det ene lår. Så kan jeg sgu lære at lade være med at være sådan en idiot!
Willow er MEGET sensitiv over for lyde. En af mine overboer har lige boret. Ikke sådan et laaaaangt bor. Men små bor med lang intervals mellemrum.
Han var helt oppe og ringe. Men jeg lod ham være i fred. Han sad på mit computerbord. Da jeg kiggede på ham igen rystede han over hele kroppen. Hele hans lille krop dirrede voldsomt.
Han FOR sammen da jeg rørte ham og løb sin vej.
Da han senere kom op på bordet igen tog jeg ham - kan nogen her stave til idiot?
Hans reaktion var at kæmpe som en gal. I stedet for at slippe ham med det samme tænkte jeg pædagogisk som med børn.
“Han skal jo trøstes” - og i samme øjeblik begyndte boret igen. Katten kæmpede, flåede mit lår op med begge bagpoter i forsøg på at komme fri - og gemte sig under bordet.
Da han et par sekunder efter flygtede ind i soveværelset under min seng var hele hans øje ÆDT op af pupil, og hans hale på størrelse med en flaskerenser.
Stakkels lille mis. Jeg er sgu en idiot
Skal jeg gøre noget aktivt for at få ham til at falde ned igen, eller skal jeg bare lade ham være og falde ned på egen hånd?
Bare lad ham være i fred i et stykke tid. Min Flykra er også meget sensitiv overfor lyde etc. jeg lader hende gemme sig så længe hun vil, så kommer hun luntende på et eller andet tidspunkt og får så en godbid
Jeg ville bare ignorere Willow så længe han gemmer sig og når han så kommer frem igen, så giv ham masser af nus
(ved ikke om min metode er “rigtig” men den virker overfor Flykra…nogengange kan hun finde på at mjawe imens hun gemmer sig. Lidt a-la “kom lige og nus mig”, så gør jeg da det…man er vel ikke slave for ingenting )
Glemte at skrive at du skal sørge for at få renset dit lår med klorhexidin (går ud fra at du fik rifter) for ellers kan det hurtigt blive endnu mere ØV
nu har jeg jo selv en kat der ikke er så vild med høje lyde. Og en nabo der borer ret ofte.
Når min nabo begynder at bore, så af ren refleks kigger kattene på mig og Mads, hvis vi ser rolige ud og lades som om det ikke er der, og ikke mindst også er rolige indvendigt, så tænker vores helt automatisk, jamen ok så er det ikke så farligt. De vil stadig være på vagt og stå og lytte og måske krybe lidt væk fra den væg hvor lyden kommer fra. Men så er det også det. Når lyden så er færdig så kan man rose, give godbid og nusse. Men ikke noget med ynk.
Nu ved du jo godt, kan jeg se på dit indlæg, at du har gjort præcis det modsatte, og at du fortryder det er jo heller ikke svært at læse sig frem til. Men fremover så prøv at ignorere det og være som du ville være hvis de høje lyde ikke var der.
Og for en sikkerheds skyld, så rens såret og hold godt øje med det. Og lad Willow være til han selv kommer frem.
Jeg lagde mig ind i min seng og lagde mig til at læse. Så kravlede han ud under sengen og lagde sig oven på dynen i fodenden.
Jeg måtte ikke røre ved ham men han vendte ørene efter min stemme. Langsomt møflede han sig op så han lå ud for mit hoved og så måtte jeg godt stryge hans pels og give ham et par guffere.
Nu efter 1½ time har han smukkeseret sine klør på bagpoterne, og sidder lige nu og spiser lidt. Så der er faldet ro på igen
Gry, du må aldrig holde en kat, der er bange!!!
Du risikerer den går helt i panik og tror du er farlig - og så risikerer du altså, at den flår dig!
Egentlig sjovt, at Willow er sensitiv overfor lyde og stresset overfor flytning - jeg har aldrig oplevet ham sådan, mens jeg havde ham. Somme tider tror jeg du pylrer så meget om ham, at du forværrer situationen
[quote=Vivi_Fletcher;216137]Gry, du må aldrig holde en kat, der er bange!!!
Du risikerer den går helt i panik og tror du er farlig - og så risikerer du altså, at den flår dig!
Egentlig sjovt, at Willow er sensitiv overfor lyde og stresset overfor flytning - jeg har aldrig oplevet ham sådan, mens jeg havde ham. Somme tider tror jeg du pylrer så meget om ham, at du forværrer situationen [/quote]
Det tror jeg nu altså ikke. Jeg ignorerede ham totalt fordi jeg sad og spillede et spil på computeren. Jeg holdt øje med ham ud gennem øjenkrogen.
Jeg opdagede det først sådan rigtigt da han sad og rystede på computerbordet lige ved siden af mig :S
[QUOTE=Gry Gressbakken;216141]Det tror jeg nu altså ikke. Jeg ignorerede ham totalt fordi jeg sad og spillede et spil på computeren. Jeg holdt øje med ham ud gennem øjenkrogen.
Jeg opdagede det først sådan rigtigt da han sad og rystede på computerbordet lige ved siden af mig :S[/QUOTE]
Naturligvis er det ikke dig, der gør ham bange - det var ikke sådan ment
Det jeg mener er, at når han er bange og du så pylrer om ham (trøster ham mv), fortæller du ham jo, at der er en grund til at være bange - og så bliver han endnu mere bange og løber under sengen.
Mine katte kan skam sagtens blive bange og flygte ind under sofaen - men de er der i under 2 minutter, så er de ude igen.
Jeg har også en meget sensitiv kat, ikke kun overfor lyde men også meget over for pludselig berøring hvis ikke han ahr set det komme.
Jeg levede også en tråd med det her inde for det var virkeligt et stort problem. Jeg fik en masse gode råd, og han blev stoppet med vitaminer og diverse, men det bedste råd jeg fik var ikke at pylre om hanm.
Hvis han fx bliver rørt af Basils legetøj der lige får sig en flyvetur og han springer op og afsted. Så istedet for at jeg rander efter ham og siger “Nåh, min lille Bamse musser, kom her op til mig” så siger jeg INTET. Efter meget kort tid nu kommer han selv tilbage og så får han ros og godbidder.
Jeg havde slet ikke ordentlig forståelse for at man kat reagerede videre på mit pyller og at det intet hjalp, men det fik jeg. Og jeg har fået en dejligere kat ud af at følge rådet.
God bedring til dig! Det kan simpelthen bare gøre så rigtig møg ondt med sådan nogle sår!
[quote=Vivi_Fletcher;216149]Naturligvis er det ikke dig, der gør ham bange - det var ikke sådan ment
Det jeg mener er, at når han er bange og du så pylrer om ham (trøster ham mv), fortæller du ham jo, at der er en grund til at være bange - og så bliver han endnu mere bange og løber under sengen.
Mine katte kan skam sagtens blive bange og flygte ind under sofaen - men de er der i under 2 minutter, så er de ude igen.[/quote]
Ah… ja jeg prøver at snakke til ham og lokke for ham og give ham gof eller lege for at distrahere ham.
Det skal jeg måske lade være med? Skal jeg bare lade ham være når han bliver bange?
Måske er jeg blevet lidt miljøskadet af at have arbejdet med børn så jeg tror jeg også skal trøste ham og så er der noget der går galt.
Vores katte ser ofte til os, om vi reagerer på dette og hint usædvanligt - når vi ikke gør det, gør de heller ikke. Hvis de alligevel gemmer sig, så får de lov til det - de kommer hurtigt frem igen, når “forstyrrelsen” er overstået. Det vigtige er, at VI forholder os rolige.
[QUOTE=Gry Gressbakken;216151]Ah… ja jeg prøver at snakke til ham og lokke for ham og give ham gof eller lege for at distrahere ham.
Det skal jeg måske lade være med? Skal jeg bare lade ham være når han bliver bange?
Måske er jeg blevet lidt miljøskadet af at have arbejdet med børn så jeg tror jeg også skal trøste ham og så er der noget der går galt.[/QUOTE]
En kat er ikke et barn - langtfra.
Hvis du begynder at trøste ham, tror han jo netop, at der er noget galt!
Lad ham endelig være - han skal nok komme frem igen i løbet af kort tid
Gry… du har jo været så “priviligeret” at høre Dises alarm-gøen (for dem som ikke ved det - det RINGER for ens ører!!!))…
Idag reagerer vores katte på den… dvs at de lige smutter af vejen, fordi de ved, at der “sker” et eller andet…
Men det har de faktisk ikke gjort før… det er kommet efter at Sif blev aflivet. Tidligere var der bare sådan nærmest en trækken på skuldrene af Dises larm… Til gengæld skulle du have set katte gå i flyverskjul, når Sif endelig gik igang med at gø alarm!!! For så var det alvor!
Det jeg prøver på at sige, er at kattene sagtens kan skelne og at de reagerer i situationen, som de har lært er den rigtige måde at reagere på - vores katte forsvinder, når der kommer gæster, fordi de ikke vil jokkes på af hundene Tjalfe fordi han ikke kan lide gæster… De kommer først frem igen når der er RO, dvs at der ikke længere er en hund, som gøer alarm…
Tidligere var der ikke nogen grund til at reagere på Dises evindelige galpen op i tide og utide, det er der idag…
Til en anden gang, så lad en bange kat være… hvis du endelig vil gøre noget som kan virke beroligende, så skru evt op for radioen og sid og småsnak med dig selv…
Og rigtig god bedring… sådan nogle krads fra bagkløer gør næsten mere ondt, end hvis det er forkløerne som har haft fat…
:græde: 
:002:
)
Tjalfe fordi han ikke kan lide gæster… De kommer først frem igen når der er RO, dvs at der ikke længere er en hund, som gøer alarm…