Avls kontrakt vs fondation i andre racer

Hvormange af jer der sælger avls katte har egentlig taget forbehold for folk kunne finde på at bruge katten som fondation i andre racer. er i for eller imod jeres dyr bruges i andre racer. Hvis ja hvorfor/hvorfor ikke. Er det så alle andre racer eller nogle specifikke i ikke vil levere dyr til :slight_smile:

Nu har jeg kun solgt en til avl, men i mine i kontrakter står der at avlskatten kun må parres til andre registrerede Maine Coon katte.

Jeg kan ikke se hvorfor min race skal bruges som tilførsel til en ny race, så hos mig fænger ideen om at bruge Maine Coon som foundation i andre racer ikke.

Jeg synes det ville være forfærdeligt hvis min race blev brugt til andre racer, for lige pludselig kommer de der kæmpestore killinger ud i et kuld, og det er synd for alle parter, men mest moren.

Nu er burmeseren brugt til at lave en hel del forskellige racer - eller til at udparre fra forskellige racer (som f.eks. bombay) - og jeg kan derfor ikke umiddelbart se det som et problem, hvis en avlskat købt fra mig bliver brugt i en anden race, som opdrætteren arbejdede med :slight_smile:

Det ville komme meget an på formålet med at parre udenfor racen…
Hvis det bare er fordi man kan, så ville jeg være inderligt imod det…
Er der derimod tale om at indgå i et nøje planlagt avlsprogram, hvor opdrætters stambogsførende organisation er med på sidelinien, ville jeg absolut være til at tale med…

Korater må kun parres til Korater for at beskytte Korat-racen mod fremmede gener (læs: andre farver). Dog findes der enkelte eksempler på, at Korat hankatte har parret hunkatte af andre racer, fordi den anden race mente, at Koraten kunne tilføre deres races genpulje nye gener. Afkommet er brugt i avl i den anden race - det kommer ikke på tale at bruge dem i Korat avlen.

Det må man gerne med SNO men vi sælger kun avlskatte til de folk vi samarbejder tæt med i udlandet, og ofte er der mere idé i at lade dem blive her og få kuldene

Det er jo mest et teoretisk spørgsmål, for i den organiserede kattesport kan man jo ikke bare knalde løs på kryds og tværs af racer, og dem udenfor vil jeg ikke sælge noget til alligevel! Jeg har aldrig selv lagt opdræt til andre racers udvidelse af genpulje, men jeg har købt en fin og dyr colorpoint perser i sin tid, der har bidraget til birmaernes genpulje. Hans opdrætter var fuldstændigt cool og forstod godt projektet, og jeg fik lov at bruge ham til bimse-planen men havde forståeligt nok strenge forbud mod at han indgik i perseravlen, ligesom afkommet selvfølgelig heller ikke ville kunne anvendes i perseravlen. Jeg har også lånet en brite han til indkrydsning i europe - ikke bare ejer af hankatten men også opdrætter var helt cool med det. Begge har set F1´erne, og ejeren af hankatten også F2´erne og var meget begejstret. Britehannen og brite bestanden tog ingen skade af det overhovedet, og afkommet vil aldrig kunne anvendes i brite avlen. Jeg kan ikke engang tilnærmelsesvist se noget problem i det, netop fordi det foregår med nøje beskrevet avlsplan og det nationale forbunds accept og kontrol af opgaven.
Ville jeg selv lægge opdræt til? Det ville komme rigtigt meget an på hvem der spurgte - meget mere på selve opdrætteren end racen bag et givent projekt. Jeg ville skulle have rigtigt stor tillid til vedkommende, før vi fik en aftale. Men det skulle vi såmænd også alligevel, hvis folk “bare” ville købe noget til avl på almindelige betingelser.
VH
Susanne