Jeg har været i udlandet. Selvom det er en resultat tråd vil jeg alligevel berette om en tur der med sikkerhed går over i historien af mange årsager ![]()
Anne og Kamilla fik mig med armen vredet rundt på ryggen og mange overtalelser til at tage med til Tyskland
Vi skulle køre fredag men ak og ve… det arbejde tager uforholdsmæssigt meget af ens fritid så jeg kunne ikke få “solgt” min vagt.
Det havde den praktiske betydning at vi skulle køre fra mig kl 20.30, samle Kamilla op i Århus og så ellers bare give den gas hele natten for at nå hotellet kl 7.00 lørdag morgen, smide alt happengrejet af og så køre til show hallen.
Vi er alle tre fødte optimister og har tæske gode skills i tetris, hvilket viste sig at være en gave.
5 katte, tre tøser og oppakning i en Polo, jeg garanterer at det ikke var muligt at putte så meget som et par sokker mere ind i bilen da vi havde fået alt ind, ligesom vi var enige om at vi IKKE skulle have andet med hjem end certer for evt. præmier var der ganske enkelt ikke plads til. ![]()
Vi ankom til et super hyggeligt lille hotel tidlig lørdag morgen og efter et hvil på 30 minutter fortsatte vi til hallen.
Det var en mindre udstilling med 168 katalognumre. Burene var sat i ring og det har jeg kun prøvet en enkelt gang før. Jeg synes det er meget venligt for udstillerne har god plads inde bag burene men i forhold til publikum synes jeg ikke det er optimalt
Men de er i Tyskland åbenbart ikke vant til at må røre på samme måde som vi gør i DK. Der var flere publikummer og andre udstillere der synes vi var underlige når vi slæbte katten ud på den anden side for at lade publikum hilse “ordentligt” på katten ![]()
Lørdag var Brian hos Louis Coste. Han fik en rigtig fin kritik og sit cert uden ballade men tabte NOM til Fru Formands siam pga ørestillingen ![]()
Lørdag aften var vi alle sammen godt møre… der var simpelthen ikke mere energi tilbage og efter et hurtigt aftensmåltid gik vi til køjs. Brian sov i min kuffert og jeg nåede dårligt at ramme puden før jeg var i drømmeland ![]()
Efter en god nats søvn gik vi søndag i møde med et dejligt morgenmåltid og godt brygget kaffe.
Alt happengrejet blev pakket i Poloen og jeg blev igen kilet fast imellem transportkasserne ![]()
Søndag startede godt og vi netværkede hver i sær med nogle spændende forbindelser ![]()
Brian som hele weekenden havde været i festhumør som vanligt blev ud af ingen ting sur på dommeren og hvæste ret kraftigt af ham. Hvad der triggede ham ved jeg ikke… Måske to singapura der talte grimt foran ham, måske chippen er begyndt at klinge af, der kan være mange årsager men jeg valgte at ABS’e ham da sådan en opførsel ikke går hos mig og han ikke skulle have en dårlig oplevelse.
Dommeren var noget overrasket over mit valg og var efter ansigtsudtrykket slet ikke enig. Men Brian er min og han skal ikke skabe sig på bordet ![]()
Da han kom i buret igen knaldede han brikker en tid og var derefter sit glade gamle jeg igen ![]()
Nu er det sådan at Anne ikke er så habil i tysk, jeg kan begå mig på turistniveau og Kamilla er ret god. Anne og jeg lærte virkelig meget tysk i weekenden og Kamilla blev bekendt med mange ord og vendinger hun slet ikke var klar over eksisterede :klapper:
Så her mandag morgen efter 4 timers søvn og med et kursus i udsigt over middag sidder jeg og små griner for mig selv over vores tur. Den har været fantastisk og vi var enige om at det kan vi godt gøre igen engang ![]()
Brian fik sit udlands cert og selv om jeg trak ham søndag synes jeg stadig det har været en herlig udstilling ![]()
Både Kamilla og Anne kan helt sikkert fortælle lidt også ![]()