Hvor stor indflydelse har barndommen på jeres livsglæde. 
For mit vedkommende, tror jeg min barndom har haft en stor indflydelse på min livsglæde. Men jeg tror også en stor del af det er ens egen indstilling, og den er ikke kun et resultat af opvækst, men i høj grad også af arv.
Et spændende og også kompliceret spørgsmål
Det er et svært spørgsmål. Tror det afhænger helt af hvem man er…
MEN - man hører jo tit “Han/hun havde også en hård barndom…”
Hvis jeg har det skidt kan jeg godt tænke jeg havde en dårlig barndom. Min far valgte mig fra, min nye var var meget kontrollerende og vi havde ikke mange penge.
Når jeg har det godt - så tænke rjeg min barndom var fantastisk. Min mors nye mand valgte os og vi kaldte ham far. Vi havde vores eget hus, og gik på en dejlig skole og jeg opfattede os som en kernefamilie…
Livsglæde er noget man har NU. Om det bliver påvirket af ens barndom, afhænger af hvor let man har ved at holde ved/give slip.
Jeg har givet slip(forsøger) på de dårlige ting, og derfor er det lettere at nyde det jeg har nu…
Men nøj, et svært spørgsmål… Spændende!
jeg ved squ ikke om barndommen har ret stor indflydelse på den livsglæde jeg har, det siger de kloge psykolger godtnok at den har, men jeg er usikker på det, måske fordi jeg ikke tror på den slags mennesker:sorry:
jeg vil ikke sige jeg havde en lykkelig barndom overhovedet, snarere tvært imod, men jeg syntes nu der er alligevel er kommet et ret hæderligt og livsglad menneske ud af mig 
jeg ku godt fortælle om min barndom her, men jeg mener så at det skal gøres i en anden tråd, tror så det ku blive et spændende emne.
[quote=Johnny;337465]jeg ved squ ikke om barndommen har ret stor indflydelse på den livsglæde jeg har, det siger de kloge psykolger godtnok at den har, men jeg er usikker på det, måske fordi jeg ikke tror på den slags mennesker:sorry:
jeg vil ikke sige jeg havde en lykkelig barndom overhovedet, snarere tvært imod, men jeg syntes nu der er alligevel er kommet et ret hæderligt og livsglad menneske ud af mig
jeg ku godt fortælle om min barndom her, men jeg mener så at det skal gøres i en anden tråd, tror så det ku blive et spændende emne.[/quote]
Det at man har haft en dårlig barndom, kan jo netop også omvendt betyde at man er livsglad som voksen - altså - fordi man har kontrasten.
Jeg mener, hvis man har haft en rosenrød barndom og ender som voksen med sure naboer og 4 hyperaktive børn - så tænker man jo nok “jeg havde det godt engang”.
Hvis man er vokset op med 4 hyperaktive søskende, som bankede en hver dag… så gør det der med de sure naboer nok ikek så meget som voksen, da man jo “har prøvet det der var værrere”.
Tror virkelig det handler om hvordan man er som person, hvordan ens barndom har påvirket en…
Jeg tror da, at vi i den grad påvirkes af hvad vi oplever i vores barndom, og at det har stor indflydelse på vores senere glæde over livet - eller mangel på samme.
Men samtidig har vi jo også hver vores individuelle personlige anlæg, som afgør hvordan vi så tackler det vi har været udsat for i barndommen. Nogle mennesker knækkes af modgang, andre vokser og bliver stærkere.
Hilsen Jette.
Nu om dage ikke ret meget. Men det har jo da selvfølgelig været med til at forme den person jeg er i dag - så derigennem en ret stor del
Det er nu ikke dem alle, der siger det. Selv psykologer må jo forholde sig til den kendsgerning, at nogle mennesker med en ganske forfærdelig baggrund klarer sig fint, mens andre med en udmærket opvækst får det skrækkeligt.
Kognitive psykologer (dem jeg tror mest på) vil nok sige, at opvæksten er som at få udleveret en taske med blandet indhold, og det er så, hvad man gør med det indhold, der afgør ens videre liv. Ikke at det nødvendigvis gør det lettere, det kan jo godt være hårdt arbejde at “rydde op i sin taske” …
NP
Som Eva skriver lidt længere oppe, så er barndommen jo med til at “støbe” os. Man kan så senere i livet, når man bliver voksen, træffe nogle valg omkring barndommens oplevelser. Her tænker jeg, hvilke oplevelser vi ønsker at gentage i vores voksenliv.
Jeg har bevidst valgt en del ting fra og forsøger at give mine egne børn, nogle andre gode ting med på vejen, end jeg selv fik.
Jeg er bare glad for at have overlevet den!
Nej pjat - hele mit liv gør mig til den jeg er i dag, og jeg kunne ikke tænke mig at være en anden.
En af de største glæder i mit liv er mine katte, og den passion lærte min mor mig.
Min barndom var rigtig god og alt det gode jeg fik med er jo med til at give kvalitet i livet nu…
og det jeg ikke kunne bruge… tja… hvorfor dvæle ved det ? det kan jo ikke bruges !!