I det sidste halve år har jeg tørret bræk op efter katte stort set hver dag… Hver gang jeg og mine børn bevæger os ind i et nyt rum, kører øjnene automatisk over alle flader i nå-højde for at tjekke for bræk. Som regel kastes der op ud over mit køkkenbord, ned over - og bagved - lister og den slags. Det er så vammelt at tænke på, hvad der gemmer sig i mit køkken! I dag samlede jeg simpelt hen alt det køkkengrej, der var skyllet af og klar til opvaskeren, og derefter overbrækket, i en pose og kylede det ud. Jeg orker ikke mere, det er simpelt hen for meget! (Og ja, det er jo heller ikke ligefrem en fest for kattene, der også døjer med hoste)
Kattene er behandlet med forskellige slags ormekure, der er taget røntgen af lunger, der viste “fortætning”. De er nu i gang med anden omgang antibiotika, og imellem de daglige kampe for at få medicin i dem og bræk-aftørringerne er det helt ærligt lidt svært at se lige nu, hvorfor det er fedt at have kat
Når de 20 dage med antibiotika er gået, vil dyrlægen gerne tage et nyt røntgen af lunger. Og hvis der ikke er effekt, vil han gå videre til kikkertundersøgelse og udtagelse af biopsier. Og jeg er simpelt hen i syv sind, om det her er noget, jeg skal fortsætte med, eller om det er nu, jeg skal sige stop og farvel og tak.
Forstå mig ret, jeg elsker mine katte, og jeg har planlagt, at de bliver mindst 25 år. Men der er flere ting i det:
-
Billy er også urenlig, og jeg har indtryk af, at en af trickerne på urenligheden er sygdom.
-
Billy har været åbnet og stukket i mange mange mange flere gange, end nogen kat har fortjent.
-
Nugga er hunderæd for dyrlæger og generelt fuldstændigt uhåndterbar i forhold til medicingivning. Lige nu “løser” jeg det ved at sulte hende i en del timer, inden hun får medicin strøet over foderet. Spiser hun ikke op om aftenen, tager jeg maden fra dem, og hun får en ny portion serveret med en mindre mængde pillestumper til morgenmad, svarende til det hun ikke har spist om aftenen. Spørgsmålet er, om jeg overhovedet kan behandle hende, hvis jeg finder ud af, hvad de fejler. I hvert fald er det ikke holdbart at blive ved med at få medicin i hende på den her måde.
-
Så er der økonomien. Jeg kan godt lure, at når et sølle røntgenbillede koster 3600 kroner, så ryger vi ret hurtigt på den forkerte side af 10.000 kroner ved næste undersøgelse. Det vil jeg GERNE betale for at få raske katte. Men jeg vil godt nok være ked af at betale sådan en slat for at få intet resultat.
-
Jeg har indtryk af, at dyrlægen famler lidt i blinde her. Jeg har ingen ide om, hvad der kan ligge bag de her symptomer, og det virker det heller ikke som om, han har. Det gør det ret svært at vurdere, hvad slutresultatet kan blive - og selvfølgelig hvad der skal kigges efter. Jeg har i øvrigt en meget engageret dyrlæge fra et større dyrehospital, og han er den type, der “lige skal kigge i en bog”, når han er i tvivl - hvilket jeg sætter stor pris på. Jeg har googlet på symptomerne og ikke fundet andet end orm, og jeg har spurgt herinde og på et andet forum uden at få nogen bud på, hvad vi kigger på.
Åh altså, jeg ved ikke, hvad jeg vil med det her - måske bare høre, hvad andre synes om situationen, som jeg lige pt. er kørt ret sur i
mvh. tina