[QUOTE=Ann K;838098]I det hele taget er Gay Pride noget nyt i DK…
Det fandtes ikke i min ungdom, kan jeg lige love dig! Mest fordi de homoseksuelle selv udmærket var klar over at de nok skulle blive forhindret i den slags…
Nu ved jeg, at denne måde at svare på ikke er velset, men kan ikke se anden måde.
Jo, det er måske nyt i de seneste ca 20 år, men nu er det ved at gå tilbage igen. Det vil vi vel ikke have?
Når vi nu har opnået en klar forbedring, så er der da ekstra grund til ikke at rulle tæppet tilbage.
Ikke din gade… min 
Dit område var stille og roligt - de lidt bedre stillede arbejdere og lavere middelklasse…
Idag er området mest af alt præget af den højere middelklasse… så naturligvis er der sket store ændringer…
Ja, hvad ved jeg. Det siges af de mange ældre mennesker, der flyttede ind her ca anno 1960, at det var dyrt! Det er det så ikke nu, heldigt for mig.
Og så blev det ligesom sat på plads!
Må hellere frasige mig den der venteplads, jeg har i Kbh’s kommune 
Vi er jo alligevel ikke egnede… håber jeg…
Ja, ærligheden byder mig at citere det, vi fik at vide gennem indstillings-instansen - jeg talte i tlf med vedkommende under sagen med det horrible unge par.
Du og Jan er helt klart ikke tunge nok Aaalt for velfungerende - og forresten er der lukket for Lejerbos venteliste.
Du ved ikek om det var den slags misbrug eller andet, så lad være med at kategorisere…
Men jo - de var dælme horrible! og totalt uberegnelige…
Jeg henholder mig blot til den info, vi fik under sagen. Jeg er ikke sagkyndig, men kokain er, så vidt jeg ved, blevet meget mere tilgængeligt end f eks heroin.
Deres deroute var uhyggelig - på ca 1 ½ år var de blevet komplet afpillede, mistet tænder, og de var ultra-voldelige, også overfor hinanden.
Måske er det hørensagen, men jeg var venner med både deres nabo og deres genbo, der simpelthen kunne se det hele fra første parket. Og jeg har ret stor tiltro til genboens ekspertise udi sociale problemer.
Jamen en lommetyd ville aldrig snuppe noget fra dig i den situation…
Derimod kan du risikere, at en tasketyv vil snuppe hele tasken fra dig… helt ligemeget om den er åben eller ej - den slags tyve tager jo bare chancen for at der er noget af værdi i tasken…
Og en tasketyv vil sjælden operere hvor der er mange mennesker - det er lommetyvens område…
Ja, hvad ved jeg…
Jeg beklager, hvis du føler dig generet af at jeg nævner det… men du postulerer jo ideligt at os med dankort går i en evig risiko for at blive holdt op med kniv eller pistol og ført gennem byen for at tømme kortet…
Jeg har aldrig tidligere skrevet at din vægring mod at få et dankort udgør en risiko - men jeg mener det faktisk… Også selv om du bliver sur over, at jeg nu nævner det.
Nej, jeg postulerer ikke noget på andres vegne. Jeg siger, at det sker, ret jævnligt, og at jeg personligt gør, hvad jeg finder bedst mht at sikre mig mod det.
Du er uenig - sådan er der så meget.
Prøv lige at læse, hvad jeg rent faktisk skriver… bare en gang til…
Og for ikke at blive sidestillet med kriminelle, så skal man bare tage imod?
“Ja Hr Overfaldsmand, nu skal jeg nok sprede benene, så du lettere kan voldtage mig”…
Undskyld… men den tankegang KAN jeg simpelthen ikke leve med!
Nej sgu da (undskyld), det kan jeg heller ikke. Men jeg har lært et par tricks, endda et sidste-øjeblik trick, som faktisk virkede for mig i en meget konkret situation - hvor jeg havde været virkelig naiv, i betydningen godtroende dum! Lærer gerne fra mig, tricket altså
Jamen, hvad skal man så gøre?
Tage sine forholdsregler, hvad man nu bedst kan.
Og det er så dét, jeg opponerer imod… Fordi jeg har en anden oplevelse efter at have boet hele min barndom i slum - og en del af min tidlige voskenliv i et typisk arbejderkvarter…
Kriminaliteten var der skam… men den blev sjældent anmeldt. I stedet klarede man det ofte selv…
Selvtægt er jeg ikke vild med, selvom jeg godt kan se nytten af “civil ulydighed” nu og da.
Det vilel ikke genere mig… Men jeg ville aldrig gøre det i visse kvarterer på en halvtom gade kl “aften”.
Sådan oplever vi situationer så forskelligt.
Jeg aner ikke, hvad hverken den ene eller den anden af de nævnte anbefaler…
Er ellers god læsning, også idag
Det er naturligvis trist for El Salvador, eller er det godt?
Det er da godt, at de har fået vendt udviklingen - selvom jeg ikke er sikker på metoderne (militæret roses for deres indsats…)
Men det er stadig ikke Danmark… Faktisk er der tale om ene meget anderledes kulturkreds…
Det siger du ikke
Det der er almindelig weekend i Ørstedsparken… de to unge har åbenbart bare ikke kunne kende forskel på de to parker…
Siger du, tænkte jeg, men ville ikke skyde den park noget særligt i skoene mht kriminalitet. Det er et kendt bøsse-træfpunkt, men mig bekendt ikke kriminelt mere end andre steder
Det er så din påstand og oplevelse… jeg er ikke enig, idet jeg har en helt anden opfattelse og oplevelse…
Fint.
Nej ikke i fuldt dagslys måske… men det er jo også derfor at det netop nævnes i avisen. Fordi det er nyt eller bare usædvanligt og sjældent forekommende.
Jamen, jamen, min pointe er jo netop, at det er noget nyt! En ny udvikling, som ikke er god! En udvikling, hvor gaderøverier bliver hverdag.
Jamen… er der nu også ved at ske en ændring?
Og hvordan kan den slags forhindres?
Skyldes det en forråelse af hele samfundet? eller grupperinger i samfundet?
Har noget spillet fallit i den måde vi har bygget vores samfund op? i den måde vi har bygget vores byer osv osv…
Eller er det bare sådan at man idag generelt mangler noget så simpelt som almindelig god opdragelse?[/QUOTE]
Det er der jo noget, der tyder på.
De store spørgsmål har jeg ingen konkrete svar på, men de bør rejses.
Det stigende antal gaderøverier bekymrer mig som tendens.
Ligesom de store optøjer i England bekymrede mig. Ikke mindst det, at de blev dysset ned i pressen - andre landes borgere skulle jo ikke få “gode ideer”.
Når der er revolter, så er der nok nogle grunde.
Og manglen på fri presse er et demokratisk problem.
Sammenhæng mellem kriminalitet og “mangel på almindelig god opdragelse” er for enkel IMHO.
Det er måske relevant ved fænomener som “vej-vrede” i DK. Det har været almindeligt i f eks Frankrig siden ihvertfald 1950erne, men ikke i DK.
Cykeltrafikkens “mig først” ræs er også noget nyt. Der bliver kørt hurtigt, og hårdt, andre kan bare flytte sig! Dér kunne man tale om mangel på ordentlig opdragelse.
[QUOTE=Ann R;838323]Det er sjovt/underligt. Jeg har boet i et pænt villakvarter i Kastrup. I en rimelig skummel del af Amagerbro (Holmbladsgadekvarteret). Arbejdet som aften og nattevagt i årevis i et andet kvarter, hvor vold, hærværk og indbrud var dagens orden. Boet i et halv-dyrt kvarter ved Oxford Alle. Og nu på Island Brygge, tæt på centrum. Alle stederne har jeg færdedes sent. Når man har fri kl 23.30 og går hjem, så er man først hjemme kl engang efter midnat.
Jeg er forsøgt overfaldet 2 gange. I Kastrup som ganske ung - det gamle Kastrup, villaer og pæne kvarterer (jeg kendte området som min egen bukselomme, så jeg smuttede fra ham gennem buskene før han nåede helt op på siden af mig) - og for nogle år siden i det pæne kvarter ved Oxford Alle. Ugen forinden havde Amagermanden (ved vi idag) for resten begået noget ret bestialsk i et hus på villavejen lige ved siden af…
Ham her ville en voldtægt, fulgte efter mig et stykke tid og greb så fat i mig med det hele fremme. Jeg har aldrig slået på nogen, men i den forbindelse lærte jeg så noget om, hvordan jeg reagerer instinktivt. Jeg vrider mig som en ål, jeg slår fra mig, jeg skældte ham hæder og ære fra - og jeg bider! Til gengæld skriger jeg ikke 
Til sidst bad han mig slappe af og bakkede - jeg hvæsede at det kunne han sgu selv gøre, vendte ham ryggen og GIK derfra… (når man har astma løber man ikke, for så kommer man uvægerlig til at vise sin svaghed. Instinkter!) Hjemme brød jeg så sammen.
Selv om jeg absolut hellere var den oplevelse foruden er det på sin vis interessant at vide noget om sig selv i kriser :øhmm: Jeg aner ikke om det var det rigtige at gøre (jo, her var det så) - men det var rene instinkter, så der var ikke så meget at diskutere…
Pointen er, at i alle de skumle steder jeg er færdedes aften efter aften er der aldrig nogen der så meget som har sagt bøh til mig. De pæne kvarterer, derimod… Man skal ikke tro at omgivelserne nødvendigvis har noget at sige. Personligt føler jeg mig meget mere udsat og utryg i et ensomt hus ude på landet. 
Jeg tror det er i høj grad en følelsessag, hvordan man opfatter tingene.[/QUOTE]
Tak for beretningerne.
Flot klaret!
Enig, det er de lidet befærdede områder, man skal passe på. Det kan også være villa-kvarterer.
Og endnu mere enig mht et ensomt hus på landet. Der er langt mellem gårdene, og jeg brød mig bestemt ikke om at være alene hjemme. Føler mig langt mere tryg her på 3. sal midt i byen.
Og fordi vi fulgte sagerne til dørs, har kommunen 
opgivet at plante de helt tunge sager hos os. Deres egne regler siger, at beboeren skal kunne fungere i en almindelig bebyggelse.
De blev mindet om det nogle gange, og der blev ført retssager.
Men der kommer nok en tid, hvor de prøver igen.
