Bekymringer for British og andre racer


#1

Igen i dag følger jeg med på FB og kan se at inden for de sidste måneder har der været en opgang i folk der skriver at de har mistet deres Britte pga, forskellige diagnoser, nu der vi er nogle i forskellige racer her inde kunne vi starte en uofficiel undersøgelse for at høre lidt om de racer jeg ikke høre noget om, for det gør noget ondt at læse om hvordan de har mistet nogle ganske unge, og der må da være noget vi kan gøre.
Ja udover støtter FIP raffel, og tager til de forskellige uddannels muligheder vi har igennem FD og JYRAK,
Ønsker bare ikke de opkald fra købere.


#2

Hvilke diagnoser?


#3

Våd FIP, tør FIP, Gigt, var lige de ting der var øverst i tråden.


#4

Åh, det er trist. Det er det altid, når katte dør alt for tidligt. :cry: Jeg tror dog ikke at briter er ramt i højere grad end andre racer?
Jeg har en sund og rask ældre briteherre, som fylder 12 nu i november. Han var til tjek hos dyrlægen i sidste uge, og fik ros og ‘lovning’ på at holde mange år endnu. :grinning:


#5

Sidst vi snakkede FIP, nåede jeg frem til, at man må selektere sig ud af FIP.

Jeg erindrer (men kan ikke finde indlægget) en forsker, der sidst på et JYRAK-seminar for 5-7 år siden beskrev en metode. Eftersom avlskattene jo ikke fejler noget ved parringen, må man selektere ud fra, hvad man ved om deres nære slægtninge. Slægtninge, der er sunde og har nået en høj alder, giver plus-point. Slægtninge med FIP giver minus-point. Pointene vægtes med beslægtetheden: 50% genfællesskab (forældre, helsøskende, afkom) vejer tungest. 25% genfællesskab ( bedsteforældre, halvsøskende, osv ) vejer mindre. Pointene tælles sammen og indgår i avlsbeslutningerne.

Det samme kan man gøre med HCM.

Det bliver nok ikke så muntert. Men det er det eneste effektive modtræk, jeg kan se mod de der opringninger.


#6

Frederik, 9år og birma har både CRF og slidgigt i ankler, knæ og sandsynligvis også hoften.

Jeg synes at vi meget ofte hører om begge sygdomme både i unge og gamle katte, og jeg synes som sådan ikke det lyder til at være specielt raceafhængigt med lige præcis de to sygdomme. Min foundation orientalers morfar er lige død kun 6 år gammel af noget nyrerelateret. Præcist hvilken type nyresygdom (akut/kronisk) venter jeg pt svar på, for det er selvfølgelig noget jeg gerne vil vide ift. at jeg har de linier i min avl.

FIP, om det så er den tørre eller våde slags er på nuværende tidspunkt meget svær at gøre noget ved som jeg ser det, eftersom den endelig årsag til FIP ikke er endeligt belyst. Der er meget der tyder på en genetisk komponent, men også at det sandsynligvis er mange gener der er involveret. Så er der miljøpåvirkningen og at der er noget der tyder på at stress-faktorer kan være medvirkende til at coronavirussen muterer… og det er jo bare ikke til at vide altid på forhånd. Jeg tror at man må gøre noget lignende det Andreas foreslår, simpelthen at kigge på forekomsten af FIP-tilfælde, hvor tit det sker og om de involverede katte, hvor tæt de er indbyrdes relaterede også prøve at tage en god beslutning udfra det.


#7

Selektion, som Andreas beskriver, lyder fornuftigt. Men heldet følger nogle gange de tossegode.

Jeg importerede for efterhånden mange år siden en hunkat fra et kuld, der burde have fået mig til at løbe skrigende bort. 2 ud af 5 killinger døde af FIP, inden de flyttede hjemmefra. Den 3. nåede at komme til Europa sammen med min killing, inden han også døde af FIP. Jeg troede på, at min killing ville klare sig, eftersom hun efter opdrætterens udsagn ikke fejlede noget. Hun fik 2 kuld - 5 killinger - som alle lever endnu. Deres afkom lever også i bedste velgående. Hun selv blev aflivet til en uhelbredelig calici-baseret mundhulebetændelse (det var før, det blev moderne at rydde munden for raske tænder). Jeg kæmpede med calici i flere år efter. Derfor begyndte jeg at vaccinere killinger ved 8-12-16 uger.
Hun er stadig at finde i mine stamtavler. Endnu ingen FIP tilfælde.

De to FIP tilfælde, jeg har oplevet, kan i bagklogskabens klare lys siges at være genetisk betingede.

  • Først tør FIP hos en importeret hunkat. Et meget langt forløb - diagnosen er ikke nem at stille. Hun blev lige omkring 1 år. Efterfølgende fik jeg at vide, at hun ikke var den eneste af den meget smukke kombination, der var død af FIP.
  • Mange år efter - våd FIP - en BRI hankastrat på 3 år. Meget hurtigt og smertefuldt forløb. Atypisk alder. Efterfølgende fik jeg at vide, at to af hans brødre var døde året før af FIP.

Jeg har siden importeret en hunkat, som er sund og rask. I hendes første kuld fik killingerne en voldsom diarré og høj feber - de blev naturligvis meget dehydrerede. Ved PCR test viste det sig, de var syge af FCoV - så fik jeg også oplevet det. Hunkatten kom fra et såkaldt coronafrit katteri - hun har aldrig reageret på at møde corona i mit katteri. Vi reddede killingerne. Hunkatten er omplaceret af andre årsager. Jeg overvejer, om hun skal parres igen. Hendes stamtavle er spændende. Hun er en fantastisk mor.

Jeg er ikke bange for FIP. Hvis jeg var, ville jeg ikke turde opdrætte. FIP rammer i flæng. I nogle tilfælde kan der være en genetisk disposition - dog er det ikke til at forudsige, hvilke individder der bliver ramt, og hvilke der ikke gør. Som opdrætter må man have is i maven og tage informerede beslutninger og chancer - som oftest går det godt.


#8

Eftersom som omtalte kat kom fra et land uden for Europa, vil jeg gætte på, at hun blev parret med relativt ubeslægtede hanner.

Udavl er generelt godt for immunforsvaret, også i forhold til FIP.


#9

Hun blev parret med den samme hankat begge gange. Ja, han var så ubeslægtet, som han kunne blive i vores race uden at bruge foundation.


#10

Tak for jeres input, vi arbejder allerede med flere af de ting vi kan styre i avl, det er rart at vide at der er andre der har haft de samme ting oppe og vende, i avls karrieren, vi må støtte op om de tiltag der kommer, i fremtiden ang. sund avl.