[quote=Vivi_Fletcher;90972]Et fremmedlegeme i halsen kan godt give opkastsymptomer, men giver ikke i sig selv opkastning. En opkastning kommer jo fra maven.
Nok også derfor jeg ikke lige fatter dyrlægen i går tjekkede halsen fremfor maven -rulleøjne
Nu ved jeg ikke, hvor du var med ham i går? Men du kunne overveje at ringe og tale med dyrlægen igen om, hvordan status er?
Bare hav i baghovedet, at rigtig mange dyrlæger vil bede dig komme … for en hel del er provisionslønnet på deres vagter.
Men du kan jo spørge helt direkte, om det er forsvarligt at vente til egen dyrlæge i morgen.[/quote]
Jeg var hos Vangede Dyreklinik - min egen er i Skovlunde. Han sagde, at f.eks. en sytråd, der sætter sig fast i svælget, vil give netop de symptomer.
Okay … jeg ved så ikke lige specielt med sytråd, men talte med Stig om symptomerne ved fremmedlegemer i halsen, for ikke så forfærdelig længe siden - og vi var sådan set enige om det jeg beskrev før
Logisk set bør et fremmedlegeme vel også komme ned i maven, hvis det skal give opkastninger :?
[quote=Vivi_Fletcher;90984]Okay … jeg ved så ikke lige specielt med sytråd, men talte med Stig om symptomerne ved fremmedlegemer i halsen, for ikke så forfærdelig længe siden - og vi var sådan set enige om det jeg beskrev før
Logisk set bør et fremmedlegeme vel også komme ned i maven, hvis det skal give opkastninger :?[/quote]
Det behøver vel ikke at komme ned i maven, for at give opkastninger?? Jeg mener, det kan vel irritere så meget, at det giver brækfornemmelser, hvis der sidder noget på vej ned mod maven??
Der skal jo hos mennesker ikke så meget til, for at trigge brækcenteret… Men det er jo ikke sikkert, at det er sådan hos katte?? Jeg ved det ikke…
Men en ting ved jeg da… Hvis man er syg med opkastninger, og der til sidste ikke er noget at kaste op af, så gør det jo hamrende ondt… Samt mavesyren irriterer svælget, spiserøret ect. Og det er vel det samme hos katte…
[quote=Vivi_Fletcher;90984]Okay … jeg ved så ikke lige specielt med sytråd, men talte med Stig om symptomerne ved fremmedlegemer i halsen, for ikke så forfærdelig længe siden - og vi var sådan set enige om det jeg beskrev før
Logisk set bør et fremmedlegeme vel også komme ned i maven, hvis det skal give opkastninger :?[/quote]
Ja - normalt er der vist forholdsvis ensrettet den vej
Han undersøgte specielt området omkring strubehovedet og op mod næsen, og så kiggede han ned i ham, så langt man nu kan se med spejl.
Hvis det var min kat, sad jeg ved dyrlægen med min kat nu og forlangte at få lagt kontrastvæske og røntgen, når den har været dårlig så længe.
Hvis der sidder et fremmedlegeme i tarmen, der helt stopper, er der forholdsvis stor risiko for at tarmene arbejder så hårdt at de forsøger at fortære sig selv og man risikerer at de går i forrådnelse. Og så er der sjældent noget at gøre for den stakkels misling.
Jeg har kendskab til en lille maine coon frøken der var igennem en væmmelig tur for små 5 uger siden.
Hun havde ikke engang en forstoppelse, men havde opkastninger og begyndte at virke lidt sløv, men fungerede stadig normalt og virkede ikke synderligt syg.
Selv om der blev reageret prompte var det meget tæt på at koste hende livet, og der blev fjernet 15 cm rådden tarm. Det ville ha været et spørgsmål om få timer og så ville hun ikke ha klaret den.
Ved forstoppelse stiger risikoen for at tarmene begynder at fortære sig selv væsentligt, og er det først nået der til, er det absolut ikke altid katten overlever.
Så når der mistænkes en forstoppelse og kattende tydeligvis er syg, ville jeg absolut ikke tøve med en dyrlæge. Kun kontrastrøntgen kan afgøre hvad risikoen er for katten, men med de symptomer turde jeg ikke vente yderligere.
Som du kan se Helle, er jeg helt enig med dig - Også fordi jeg selv har oplevet det samme med to af mine egne samt andres katte.
I mine øjne havde det været vigtigere med et røngtenbillede frem for kikkertundersøgelsen.
Jeg ville også få taget kattens temperatur, for ved en tarminvagination (tarmindkrængning, hvor tarmen fordøjer sig selv) er den ofte for lav.
Går tarmen først i stykker, sker der udsivning til bughulen, og der opstår bughulebetændelse, som er meget, meget smertefuldt, så jeg ville ikke løbe risikoen ved at vente.
Så er nogen af os hjemme igen - de beholdt Marrow til nærmere undersøgelse, dels fordi det kvalmestillende, som normalt er ret effektivt, ikke har nogen virkning på ham, dels har han tabt sig, siden han blev vejet derude i august.
Der er intet unormalt at høre på hverken hjerte eller lunger. De tager nu røntgen, men forventer ikke, at der kommer noget ud af det. Han er i væskeunderskud, så han får lagt drop eller “vandposer” under huden, afhængig af hvor samarbejdsvillig han er. Så tager de blodprøve for at tjekke nyre og lever.
Han virker utilpas, når der trykkes på maven. Dyrlægevagten havde sendt journal til vores egen dyrlæge, og vores egen dyrlæge sagde, at han var enig med vagten og i den undersøgelse, der var foretaget der. De går ud fra, at det må være en mavetarminfektion, men for en sikkerhedsskyld foretages de andre undersøgelser, som jeg har beskrevet.
Der er ikke rigtig nogen bedring, men han er heller ikke blevet dårligere :S
De har taget røntgen, som ikke viste nogen synlig forstoppelse eller fremmedlegemer.
Blodprøverne viste fine lever- og nyretal, dog lidt forhøjet blodsukker, men det kan skyldes, at han ikke har spist rigtigt i flere dage, og at kroppen prøver at kompensere for det.
De har givet ham smertestillende, kvalmestillende og antibiotika og vil forsøge at give ham noget at spise om en times tid.
Dengang Blonde og Dino havde maveproblemer, der kastede de op i stort set en hel uge - hvis det ikke var længere tid. De fik vand hver 2. dag i nakken og table sig 500 g hver. Det var en hård periode. Stille og roligt begyndte det at gå fremad, hvad de fejlede anede vi ikke.
