Jo men nu er jeg jo langt fra ekspert på det med misseadfærd, har bare observeret hvad der bestemt ikke virker her, og forsøgt med anden adfærd overfor vores.
Jeg er nok meget præget af, at have haft med hunde, at gøre gennem mange år, og en lav rømmelse, et blik, en kropsholdning (ikke truende), styrede vores hundeflok. Har været vant til, at vores hunde hurtigt vidste hvad jeg ønskede af dem, og yngre individder tog lynhurtigt ved lære af de ældre i flokken. Det er utroligt lidt jeg egentlig har skulle irettesætte vores hunde med ord, løftet stemme eller noget.
Men i starten blev jeg sgi forskrækket og bange når hun bed, og reagerede ved, at sige nej højt. Det gjorde bare, at hun blev gal og bed hårdere. Hvis jeg så flyttede hende og ville ignorere hende, blev hun mere sur.
I dag ved hun godt det ikke er ønskeligt for mig at hun bider, og som sagt er det sjældent det sker. Men hendes adfærd hvis det kammer over for hende, er helt anderledes end i starten. Hun prøver ligesom at styre sig, prøvenapper lidt, holder fast, slikker, dog uden det gør for ondt. Kigger hele tiden op på mig, mens hun har gang i sit foretagne. Men jeg udfordrer hende også lidt, for, at se og lære af hendes reaktion. Forholder jeg mig i ro (hvis jeg altså ikke begynder, at nusse hende fast som beskrevet ovenfor) og kigger på hende med halvt lukkede øjne, så er hendes reaktion helt anderledes, end hvis jeg f.eks. siger nej. Så slapper hun langsomt af, og nappene, slikkene bliver omgående blidere og og mere søgende. Det lyder som om hun bare voldbider, men det gør hun altså langt fra. Hun nærmere smager lidt med tænderne.
I starten var klørerne ofte også i brug, især hvis jeg flyttede hende væk. Jeg anede simpelthen ikke hvad jeg skulle stille op med den adfærd, for det var jo først, når hun blev irettesat, at hun så desideret blev sur, og så var det fra hendes side alvorligt, alt hvad hun derefter foretog sig. Vi kan se det samme i andre sammenhænge. Ordet nej bevirker oftest den modsatte virkning. Så skal hun lige forsøge en gang mere. F.eks. hvis hun hopper op på mandens musikanlæg, og lægger an til, at hoppe op på højtalerne, så lægger hun bare ørerne bagud og lægger an til, at fortsætte. Ved tålmodighed og brug af nej samtidig med, at flytte hende fysisk ned, stille og roligt, så stopper hun dog i dag ved brug af ordet nej i de situationer. Men hun var jo også 14 mdr. da vi fik hende så ved ikke om ordet nej er noget hun forbinder med noget virkelig dårligt.
Det jeg vil frem til er, at i første omgang ville jeg i dit tilfælde stå lidt før op om morgenen måske bare 10 min. Når I så går på badeværelset, og hun storspindende smyger sig om benene på dig, sætte dig ned og giv hende måske 5-10 min. dejlig kæl og nus med fuld fokus på hende. Selvfølgelig inden hun begynder at nappe. Måske det kunne hjælpe, som det har gjort for vores mis.
Det ville jeg først prøve. Virker det ikke, eller synes du ikke du har tid til det, så er det bare ud fra badeværelset efter min mening. For mig er/kan vand blive nødvendig, at kunne bruges positivt med missere i mange andre situationer man kan komme i. Så at gøre dem mistroiske/bange for det i sin daglige håndtering/indendørsomgivelser er en udvej jeg selv ville gå langt udenom.
Vores mis er ekstremt selvstændig/grænsende til det asociale overfor os slaver når det drejer sig om intim kontakt. Hun er ikke til puttenærhed/tæt kontakt overhovedet, men elsker alt hvad der hedder sjov og ballade aktivering. Men flere gange dagligt kommer et nærheds/nusse behov dog op i hende, og når hun synes det skal være, så skal det også bare være. Det dur ikke halvt, men kun helt. Det har jeg valgt at respektere, at give fuld fokus med de midler der for hende fungerer, de få gange dagligt det sker.
Mvh
Yvonne
