Jeg har bemærket en forskel, som har gjort sig gældende hos alle de katte, som jeg har haft og har:
Hunkillinger bider oftere end hankillinger, når man snakker med dem. Mussi, Mitzi, Freja, Happy, Tara og Maggie bed alle (eller bider for Maggies vedkommende) som små, men da de blev ældre stoppede det igen (måske fordi jeg aldrig forstærker det? måske stopper det bare af sig selv?)
Til gengæld har jeg aldrig oplevet Sorteper, Conrad, Nanoq, Leonardo eller Nemo bide som killinger.
Kan I genkende det billede?
Bemærk, at alle disse katte bortset fra Conrad og Sorteper og Mussi og Mitzi var kastrater.
Og at bideriet altid har båret præg af vild leg/manglende killingebidehæmning. Dvs ikke decideret aggressiv adfærd - bare voldsommere og mere kortluntet:-)
Jeg har aldrig bemærket nogen forskel i køn, hvad angår bidning, men jeg er også meget konsekvent fra starten med mine killinger.
De to store jeg har “udefra” på nu knap 6 mdr er en han og en hun (fra to forskellige steder). Hunkillingen “kærlighedsnappede” meget i starten, men det er hun stort set vænnet af med nu. Hankillingen slikker næse, når han bliver meget kærlig, men det er okay i vores hus -thumbs
Jeg har heller ikke bemærket nogen foreskel. Her er det faktisk Theodor som når han bliver over ivrig over at blive kælet for, kommer emd et lille nap. Aldrig hårdt eller andet. Nogen kalder det Birma Bidet-tihi
Jeg har en pige der ALDRIG bider - måske er det perserens milde temperament:?
Så har jeg en mco tøs (kastrat), der gerne “gnaver” i fingre, kender I det, det er som om de nogen gang forventer der kan falde en luns kød af-høhø
Ikk at hun bider hårdt, men bare sådan gnasker / gnaver i fingeren.
Så har jeg en han kastrat, der kan finde på at nappe - hårdt!
Men det er vel det jekyll and hide sind katte har.
Det er som om, når man nuller kan han gejles helt op, og så tager fanden ved ham - HAPS.
Fælles for begge “biderne”, er at de er kastrater, ikke bideren er fertil:)
Panda kan godt finde på, at nappe, når hun er rigtig glad og man kæler med hende. Synes dog at det er aftaget meget med årene. De andre hunkatte napper ikke. Filur slikker én, når man kæler med ham.
Nej, hos killinger ser jeg heller ikke forskel. Mine burmesere er rimelig overgearede i den alder og kan ligefrem finde på at springe efter folks hænder hvis de vifter med dem. Men ligesom hos Vivi bliver de her tidligt vænnet til at lade være. Og jeg forklarer deres nye mennesker hvad og hvorfor man ikke leger med “hænder”.
Hos voksne fertile er det så mest hannerne jeg har respekt for hvad overreaktion angår:)
Jeg har altid leget med hænder med mine misser og har aldrig haft misser der kradser eller bider som voksne. De lærer hurtigt at lade være med at bruge kløer når man siger av og når de er voksne nok til at vide det gør ondt. Som små får man nogle ridser, indtil de har lært det.
Jeg leger med killingerne ved at nusse dem på maven og derfor vil de automatisk holde om mine hænder. Og på den måde har jeg altid kunne nusse mine katte på maven uden problemer når de er blevet voksne, og uden krads eller bid.
Jeg ved godt nogle ikke vil lege med deres killinger med hænderne, og på een eller anden måde synes jeg det er synd, uden jeg kan forklare hvorfor. Måske noget med samvær, kan ikke rigtigt sætte ord på det.
[QUOTE=Denise;70203]
Jeg ved godt nogle ikke vil lege med deres killinger med hænderne, og på een eller anden måde synes jeg det er synd, uden jeg kan forklare hvorfor. Måske noget med samvær, kan ikke rigtigt sætte ord på det.[/QUOTE]
Jeg synes også det ville være synd, hvis killinger aldrig kunne få lov at lege voldsomt, men det har de jo netop hinanden til, så hvorfor bruge mine hænder til det :?
Jeg leger egentlig kun sjældent med mine katte - det er børnene så glade for, at jeg lader dem gøre det.
Så sørger jeg for at ligge i arm med dem om natten -tihi
[quote=Vivi_Fletcher;70204]Jeg synes også det ville være synd, hvis killinger aldrig kunne få lov at lege voldsomt, men det har de jo netop hinanden til, så hvorfor bruge mine hænder til det :?
Jeg leger egentlig kun sjældent med mine katte - det er børnene så glade for, at jeg lader dem gøre det.
Så sørger jeg for at ligge i arm med dem om natten -tihi[/quote]
Måske noget med samhørighed. Når jeg leger med mine misser på den måde med mavenusseri, især når de er yngre, så lærer jeg dem også hvor grænsen går med mig og mennesker. Og det er nødvendigvis ikke samme grænse som når de leget voldsomt med hinanden.
Det kan måske ses som en form for opdragelse katte i forhold til menneske. Hos os har kattene efter min mening altid betragtet mig som overkattenm tror jeg, uden at have forstand på det. Men sådan har det altid været med mine katte, de ved bare at jeg bestemmer og de ved hvad de kan tillade sig mht til krads og bid, altså at de ikke gør det.
Men katteadfærd iøvrigt er ikke noget jeg har forstand på og læst om, kun noget jeg har på fornemmelsen og selvoplevet efter mange år med katte. -høhø
Hos os går grænsen ved riv og bid - helt konsekvent. Jeg synes ikke det er fedt med hverken killinger eller voksne katte, der bider - heller ikke under leg.
Jeg begyndte på denne konsekvens allerede efter mit 1. kuld, da jeg havde været på besøg hos en killingekøber en måneds tid efter de havde fået katten. De havde leget voldsomt med hænder med ham, og han nærmest overfaldt mig og angreb mig - i leg, men det gjorde s** ondt. Sådan en kat ville jeg bare aldrig selv ha’, og derfor leger vi ikke med hænder hos os.
Når små killinger bider i leg (hvad de jo gør af natur), tager jeg noget legetøj de kan mule i stedet for at mule mig
Jeg er helt klart overkatten i vores hus, så jeg tror ikke det har noget med det at gøre
Jeg har set, hvor galt det kan gå, hvis ejer lader kat lege med hænder - og det kan faktisk gå så galt, at aflivning er eneste mulighed… Det er derfor mine ikke får lov. Jeg tror måske der er raceforskelle… jeg ville nødig have aktiv kat, som kunne farer på mig i tide og utide. Jeg tror tilgengæld, at en del af de mere rolige racer vokser fra det… men det er gætværk.
Jeg er dog ikke “overkat” - jeg er menneske:-) Men jeg bestemmer dog i sidste ende. De kan være helt tossede derhjemme, men rejser jeg mig og rømmer mig, så er der ro. Jeg har aldrig været hård for at opnå det, og jeg tror det stammer fra noget med, at de VED, at alt godt kommer fra min hånd - så “hende må vi hellere føje lidt ind imellem” :-)))
Jeg vil nu stadig påstå, at leg med hænderne ikke har noget indvirkning på kattes fremtidige opførsel, voksne katte ved udemærket godt at det gør ondt hvis de bruger tænder eller klør. Om det kan være racebestemt, at de kan have den opførsel, når de er voksne er så meget muligt.
Hvorfor jeg tror det, ingen af mine har haft en sådan opførsel når de er voksne, 2 huskatte, 3 briter, 2 somali og nu 3 MCO. Og jeg tror ikke Aby vil få den opførsel heller, da Camilla Camisha også bruger/brugte at lege med hænderne med sine katte.
Så den opførsel tror jeg skyldes andre ting.
Men enhver har jo sin mening, det er vel nok ligesådan med børneopdragelse, hvad der passer for den ene passer ikke for den anden osv. Men at sige at folk der leger med deres killinger med hænderne vil få katte der ikke kan styre det, DET er i hvert fald forkert
NB! Jeg var i tidernes morgen ude hos en opdrætter med skovkatte, der også havde fået den idé (:p) og da killingerne kom for at nusse med hænderne og hygge lidt, så blev der sagt fy, altså DET synes jeg var helt utilstedeligt, at få killingerne direkte til at holde sig væk fra folks hænder -rulleøjne
Men jeg er hverken adfærdsforsker, har læst en million katte - bøger, eller har teoretisk viden om dette, så det er kun praktisk viden og erfaring
Jeg tror såmænd bare det er et spørgsmål om at se hvordan hinanden gør. Jeg bruger også at lægge hånden på killingernes mave, nusse tæer, åbne munde osv. Men stopper der hvor de begynder med at lege som om jeg er en artsfælle.
Problemet er faktisk oftest i familier med unge mænd:D I alt fald hvad jeg har lagt mærke til. De er ikke kommet over deres hormonelle behov for kraftig leg med dominans islæt og synes det er vææældig morsomt med den her provokoren af kattens grænser.
Ja det er rigtigt. Man skal selvfølgelig ikke lege på den måde, at katten bliver sur, det er selvfølgelig HELT forkert. Sådan tænkte jeg ikke, og sådan leger vi heller ikke.
Nej jeg tror også, at det er ejere, der nogle gange provokerer.
Men ellers er jeg enig med Vivi:-) Det skyldes nok, at jeg har set et par katte efterhånden, som havde LÆRT at lege så vild med ejer, at de faktisk var farlige at ligge ved siden af i fx soveværelset.
De har en trist tendens til at gå efter øjnene på et tidspunkt eller ansigtet når man sover… Jeg har set ejere med helt ødelagte arme, hænder, ben og fødder.
Man skal bestemt ikke undervurdere stuetigerens rovsdyrs-formåen:-)
Hvis det ikke sker hos dig Denise, så gør du nok ikke som disse ejere:-)
Vi leger eller legede med hænder hos os, men det skete også at katten gik over gevind, og jeg faktisk blev sådan halv nervøs for kattens reaktion. Det kan gå når de er killinger, og deres kløer er “bløde”, men nu runder de begge 5 kg, også kan de altså tage fat:S
Jeg mener selv jeg har sagt fra, når det blev for voldsomt, men de kan stadig ikke altid skelne, så vi er mere eller mindre stoppet med at lege med hænder:)
Men sker det, at de forveksler børstning med leg, er begge vokset op / har lært at slippe når jeg puster dem i hovedet. Et skingert skrig, som det anbefales hjælper ikke. Så et pust i hovedet, så slipper de-thumbs
