Billeder fra forårshaven

Man bliver alligevel lidt grebet af stemningen sådan en dag som i dag. Og der er da også en lille smule at kigge på rundt omkring.

Første spæde tegn på, at rabarberen overlevede efterårets flytning:

Vibeæg og påskeklokker under udvikling + nogle forkrøblede :frowning: tulipaner og en masse minipåskeliljer, jeg troede, jeg havde fået flyttet. Men jeg har åbenbart overset nogle af de forholdsvis små løg. Og det er jo ikke som sådan, fordi det gør noget :slight_smile:

Jeg havde pinseliljer i en krukke sidste år og satte derefter løgene langs med hegnet. Dengang var jorden fuldstændig tør og kompakt, så jeg troede ikke, jeg ville se mere til dem. Men sørme så :slight_smile:

Endelig min timian - det eneste resultat, jeg kan fremvise af alle de små Føtex-pakker, jeg fik sidste år. Den ser ud til at stortrives trods kulde og frost.

5 Synes om

Jeg har også brugt eftermiddagen på at kratte i haven, lede efter forårstegn.

Der gik 3 timer på den dejlige måde :grin:

3 Synes om

@galath, din påskeklokke… det er svært at se på billedet om den er lidt vissen eller om den er sort pga. svamp på bladet? Hvis det er svamp skal du klippe det af så det ikke ender med at smitte hele planten :slight_smile:

Der er også liv i min have. Sankthansurt-akeleje-krokus
image

Flere krokus
image

Påskeklokke


Købte nogle stykker af disse hos Spiren i Skælskør lige før den sibiriske frost ramte os… og de er ikke pæne. Håber virkelig at de overlever. Den ovenover her er fra sidste år

En mere… er den ikke flot

Dorothealiljer
image

Selvsåede hornvioler fra sidste år, de har overlevet på terrassen sådan her, omend de står helt op af husmuren… men det gjorde de føromtalte påskeklokker også
image

… og påskeliljer og den ved siden af er i familie med kornblomst men er en staude… kan simpelthen ikke huske dens navn lige nu… damn it!

… og imorgen skal klematissen klippes ned… den skyder allerede helt vildt (det er en gruppe 3/sentblomstrende), så det er ved at være sidste udkald

2 Synes om

:hibiscus: :sunflower: :seedling: :four_leaf_clover:

Elsker havetråde, med alle de dejlige billeder

Tak, skal du have. Jeg tror kun, den er vissen, men jeg kan jo bare klippe det af for en sikkerheds skyld. Det sidder der alligevel kun, for at jeg kunne se, hvor jeg havde sat den :slight_smile:

De mørke påskeklokker er så fine, men dem er jeg ikke faldet over nogen steder her. Kun de hvide. Jeg ville ellers gerne have sådan en. Ja, der er jo så mange ting, jeg gerne ville have. Sådan er det, når man har en næsten bar have :slight_smile:

1 Synes om