Bitten er flyttet

Ja, som overskriften antyder, så er Bitten flyttet hjemmefra.

Vi valgte, at Bitten og Anne var bedst tjent med, at Bitten fik et nyt godt hjem, efter vi har afprøvet Feliway og andre gode råd uden synderlig effekt.

Bitten er flyttet til en nedlagt gård, hvor hun skal bo sammen med en anden dejlig misser. 4 skønne hunde og et antal heste. Bitten skal bo inde og skal IKKE være staldkat. Hun får adgang til udendørs arealer til sommer.

Vi bragte Bitten til det nye hjem og så hende hoppe ud af transportkassen, gik med høj haleføring på opdagelse i det nye hjem. Ikke ét øjeblik var Bitten bange, men indtog sit nye hjem som var det noget hun havde gjort 100 gange før.

Vi fik et billede af hende i går, hvor hun allerede har indtaget trappen som udkigsplads over resten af stuen, præcis som hun har gjort mange gange her hjemme.

Trist er det at måtte sige farvel, men omvendt er det bedst for både Bitten og Anne.

dejligt for jer at hun kom godt afsted…og især for missen

-kramer

Får Bitten et bedre liv, er det, det bedste I har gjort, men jeg KAN godt forstå, det er hårdt.
Men så er det man bliver nødt til at trække ens selviskhed af og tænke på hun får det mere afslappet og et godt liv

Jeg har glemt at sende dine lilla dimser retur Brita. Men jeg sender dem mandag. De ligger og er pakket ind, det er bare mig der er et fjols og har glemt at sende dem.

Det er HELT ok…jeg skal ikke bruge dem

Det lyder som en flot beslutning for både jer og katten - nogle situationer kan ikke løses - eller arbejdet med at løse dem er for stort sammenlignet med, hvad man skal igennem undervejs og det er en ærlig sag at erkende det. Meget bedre end intet at gøre.

Jeg har skam selv kastet håndklædet i ringen og omplaceret en SKØN kat, som blev mobbet af Nanoq og Nemo. Han STORtrives også i dag (men jeg savner ham)

MVH