Min mobil er gået i stykker, så jeg ville lige smutte forbi TDC’s butik, for at se om de havde tilbud eller om de lige havde DEN mobil som lige vil passe til mig.
Da det bliver min tur til at blive betjent, er der for det første gået et godt stykke tid, og for det andet har jeg en anelse småtravlt, så jeg bestemmer mig for blot at høre, hvilket abonnement jeg har, og om jeg kan benytte mig af tilbuddene på mobiltelefonerne.
Jeg fortæller, at jeg har lidt travlt, men jeg vil lige høre hvilket abonnement vi har.
Den unge mand kigger på skærmen, for at se hvilket MOBILabonnement jeg har. Det fortæller han så - fint nok. MEN han begynder at kigge på vores internet, og siger at vi kan spare x antal kroner. Han fortæller ikke noget om jeg kan benytte mig af tilbuddene. Jeg fortæller ham stille og roligt, at jeg har lidt småtravlt, og skal så lige til at spørge ham om jeg kan benytte mig af tilbuddene, hvor han afbryder mig og siger “jamen du kan jo spare x antal kroner, og du behøver ikke være her mens jeg laver det om”. Igen fortæller jeg ham, at det ikke er det jeg er kommet for, men vil høre om jeg kan benytte mig af tilbuddene.
Såå siger den unge mand “Jamen skal jeg ikke lige finde en kontrakt, så du kan lave dit internet om”.
Jeg blev simpelthen så gal på den unge mand, at jeg i ren arrigskab sagde til ham “nej ved du hvad - det her har jeg ikke tid til, jeg kommer igen en anden dag” og så gik jeg.
Jeg føler VIRKELIGT ikke, at den ekspedient var servicemindet.
For det første kom jeg for at stille et spørgsmål, som jeg halvt om halvt får svar på, men bestemt ikke 100%.
Manden afbryder mig, for at presse en kontrakt over hovedet, selvom jeg har pointeret, at jeg har lidt småtravlt, så jeg vil bare lige høre…
OG for at det ikke skal være løgn, så kommer han igen ind på den skide kontrakt.
Jamen hvad sker der med ekspedienterne nu om stunder? Er der SLET ingen forståelse for at LYTTE til kunderne mere???
Iiiihhhh jeg blev bare så arrig.