Eife’s Axel Hugo Theodor Theorell
24.02.2014 - 28.06.2023
Vi sagde farvel til Hugo i onsdags efter flere op og nedture det sidste halve år. Desværre var nedturen nu der, hvor han havde brug for fred. Han lå i Runes arme, da han faldt hen. Han spandt til han ikke kunne mere. Dejlige Hugo 
Hugo var vores nærmest fra han blev født. Hans kuld var længe ventet, da mor Trille ikke syntes, at det var nødvendigt at gå i løb, og vi gerne ville have en McCoy-killing. Så meget, at jeg endda fik inspireret Eva til kuldets tema - Nobelpristagere - da vi havde Dr. Nobel, der var bedre kendt som Nobby.
Hugo indtog vores hjem og katte med høj haleføring, og blev straks adopteret af Muffe! Kræet var omkring 2 år inden han lærte at vaske sin egen popo, og hans ører var altid skinnende rene 
Ikke nok med at Hugo havde sin egen vaskehal, så endte han også med at få sin egen kat. Forkælede unge! Da Jack måtte flytte gik Hugo helt i stå og ville intet - lige indtil han fik sin egen lille pelsbold at lege med.
Han var vores semitaler - meget lang og tynd af en europé at være, og han snakkede som et vandfald. Man kunne altid regne med en god snak med ham om vind og vejr.
Hugo bevægede sig helst i løb, og ALT skulle udforskes. Det højeste punkt, svagheder ved indhegningen, spændende huller… Det var derfor også ham, der fik reglerne for kattene modificeret. Må jeg ikke sidde på bordet? Ok, men så må jeg da bruge det som trappe til vindueskarmen! Jeg sad der jo ikke 
Hvis han kunne være der, så sad han der - og det var det samme, hvis han ikke kunne 
Kælen som han var, så ville han kun kæle, når det passede ham. De sidste mange år har yndlingsstedet været badeværelset ovenpå. Hvis man brugte det, så var Hugo næsten altid klar til at komme med. Især om natten var han på sin pind - tænk hvis nogen skulle tisse alene 
Et andet yndlingssted har altid været ryglænet på sofaen, men der skulle vi endeligt ikke røre med vores klamme fingre. Han lå bare for sig selv og spandt, så det var umuligt at høre fjernsynet.
Vi kunne også altid regne med kyndig hjælp, når vi skulle lave noget - en vvs’er har endda udførst sit arbejde med Hugo på ryggen.
Hugo flyttede ind i juni, og her 9 år senere sagde vi farvel i juni. Han var vores kærlige dreng, nem og blid:heart:
til Hugo
